Indlæg om Musik

One Hit Wonder anno 1966: Napoleon XIV – They’re coming to take me away, ha-haaa!

30. november 2020

Jeg har nævnt den før, for længe siden. Men i dag blev jeg gjort opmærksom på denne specielle, for ikke at sige skøre, hitplade, der var noget i 1966 og blev flittigt spillet på DRs program 3 hos Jørgen (de) Mylius.

Bag Napoleon-figuren gemte sig sangskriveren og pladeproduceren Jerrold “Jerry” Samuels. Det blev ikke til mere for Jerry, men dengang hittede den og kastede en guldplade af sig. Og måske siger det også noget om tiden – tresserne – hvor der var plads til humor, eksperimenter og galestreger.

John Mayall – 87 år

30. november 2020

Det kan gordt være, at han er ‘så godt som væk’, men sluppet guitaren har John Mayll ikke endnu. Og han bærer den med en lethed, der kommer af årtiers venskab med det instrument. Han er blevet kaldt en dårlig sanger og musiker. Det er forfejlet. Man kan ikke være nogen dårlig musiker med det gehør han har og som har resulteret i nogle af de fineste rhythm-and-blues-bands, som de britiske øer har fostret. At han ikke er nogen Eric Clapton eller Mick Jagger ændrer ikke ved det forhold. Keep on rocking John.

Apropos Macca – sikken et band!

29. november 2020

Paul McCartney varmer stadigvæk op…

29. november 2020

Man skulle tro, at Sir Paul McCartney manglede penge til julegaverne. I hvert fald gør han usædvanligt meget ud af lanceringen af sin nye plade, den allerede omtale McCartney III. Ikke alene udsendes den, når vi når dertil i december, i en lang række forskellige udgaver, men Macca har også gødet jorden ved at udsendte et par digitale EP’er med gammelt materiale (fra McCartney I og III). Og fx ved at udsende ovenstående videosingle med sangen “Coming up” fra II‘eren. Nå, men (jule)fred med det. Hvis den gamle dreng skal have lidt ekstra til gaverne, så lad ham.. Men hvad var det hans gamle band engang sang?

50: Slade – Play it loud

29. november 2020

Play it loud  var Slades – eller rettere: The Slade – første album. Ganske vist havde musikerne udsendt en plade før, Beginnings, men det var under et andet navn, Ambrose Slade. Den første plade floppede. Og det gjorde nummer to også. I hvert fald i begyndelse.

Slade havde skabt sig et navn i slutningen af 1970, idet bandet havde turneret hjemlandet tyndt og givet et hav af koncerter. Men kunne altså ikke følge live-successen op med pladesalg.

Manager Chas Chandler – kendt som bassist i The Animals og som manager for selveste Jimi Hendrix – mente, at Slade skulle forsøge sig med en anden iscenesættelse – som skin heads med Dr. Martens støvler, tandbøjler og vildt hår.  Han overtalte også bandet til at skrive dets egne sange. Men lige meget hjalp det, der kom ikke hits ud af det. Heller ikke et nyt og mere kendt plademærke gjorde noget for gruppen.

Først da Slade droppede skin head-imaget og omsider fik et hit – i 2021 – med singlen “Get down and get with it” begyndte der langsom at ske noget. Og Play it loud blev, hvad man dengang kaldte en sleeper, altså et plade, der langsom begyndte at sælge. Med det resutat, at den kastede en sølvplade af sig. Men da havde Slade og alle andre forladt året 1970.

Danish Music Awards Ærespris går til Savage Rose

28. november 2020

Hvor er det dog fortjent, nåede jeg lige at tænke, da Annika Åkjær åbnede døren til kolonihavehuset, hvor Annisette og Savage Rose holder til, for at fortælle dem, at de bliver dette års modtager af Danish Music Awards Ærespris. For er der nogen, der fortjener at blive hyldet i dansk populærmusik er det Savage Rose, der siden dannelsen i 1967 har stået for noget af det mest originale danske musik og har ladet en af de allerstørste stemmer – nemlig Annisettes – være musikkens sjæl – og aldrig været i tvivl om, at deres rødder er dybt forankret i det, vi kalder folket.

Jule- og årsskifte-listomani

27. november 2020

Vi nærmer os 2121 med coronaen hos os som en påmindelse om, at alting har en ende. Og når vi nærmer os et årsskifte, så kører forbrugskanoner i stilling. Der skal forbruges – og mange glemmer, at vi har en truende klimakrise, der faktisk tilsiger os at træde på forbrugsbremsen, ret så kraftigt endda…. Og der laves lister over de kulturprodukter, som året har givet anledning til. Bøger og musik ikke mindst. Hvad var det bedste i årets løb. Og meningerne er mange og delte. Og som altid følger jeg ikke med i den polemik. Musik og kultur er for vigtig for mig til at gøre det til en konkurrence. Hvad er højest – Rundetårn eller et kanonslag. Sådan har jeg det lidt med denne konkurrencementalitet, der gennemsyrer vores samfund.

Nå, men i stedet for en liste, så henviser jeg gerne til de mere end 30 plader, jeg indtil videre har anbefalet her i bloggen. Følg bare linket her – capac anbefaler. Fra Hanne Boel til Claus Funch. Alle plader af høj kvalitet. Så, hvis man mangler en original julegaveidé til en musikelsker, så er det bare at kigge blandt denne buket af musikudgivelser. De er alle kommet på faste medier, så det er lige til at have med at gøre.

 

Hammond-orgel-boogie

27. november 2020

Dybt inde i Bob Hites enormt store samling af gamle blues-78’ere (efter sigende havde han 15.000 i sin samling…) finder man Leonard George Destoppelaire – bedre kendt som Lenny Dee – og hans forrygende “Plantation Boogie”. Den blev et mindre hitlistehit i 1955.

Sort fredag – Black Friday (weekend, week, month…)

27. november 2020

Det er jo Black Friday i dag. Amerikanerne har igen fået deres vilje, og det betyder, at vi skal til lommerne og give forbrugerismen en ordentlig indsprøjtning (som opvarmning til julehandlen…). Men nej. Bortset fra at fylde benzin på den firhjulede, så har jeg ikke tænkt mig at bruge så meget som en bøjet 25 øre i dag. Men nogle “sorte” sange kan det da blive til som optakt til weekenden.

50: George Harrison – All Things Must Pass

27. november 2020

Hovedhjørnestenen i Beatle-George Harrisons post-Beatles-tid, tredobbeltalbummet All Things Must Pass udkom på denne dag for halvtreds år siden. Og bliver – selvfølgelig – genudgivet i en ny lydforbedret udgave i anledning af jubilæet.

Albummet viste med stor tydelighed, at George Harrison var kommet videre end i tiden med Beatles. Her kom hans guitar til fuld udfoldelse og hans spirituelle interesser skinnede tydeligere igennem end nogensinde før. Og så blev albummet også en kommerciel succes. Selv var Harrison lidt forbeholden over for den Phil Spector-farvede lyd på pladen – og det har hans arvinge vist gjort noget ved på den kommende nye udgivelse.