Indlæg om Musik

Lidt Kinks…Dave & Russ Davies

23. marts 2017

Ray Davies lagde forleden låg på debatten om gendannelsen af The Kinks med en bemærkning om, at det ville kræve “et mirakel”. Men det er måske også bedst, at Kinks forbliver fortid, så længe Ray Davies udgiver musik af høj kvalitet. Og når så broder Dave rotter sig sammen med sønnike Russ og laver et udspil, så er det lige før gendannelsesspekulationerne bliver overflødige. Bemærk de fine nostalgiske billeder i videoen.

C.V.sk nostalgi

23. marts 2017

Hver gang jeg tænker tilbage
på Hovedgaden 84 E
ka’ jeg tydelig se ting
jeg ved ikke findes der mer’
det’ jo den slags ting der sker
blinklysene de skifter
& hjemtrafikken går sin gang
alt liv forsvinder
ud af billedet den niende maj
hvor jeg utålmodig venter på dig
Elisabeth – Elisabeth
.
Hos Elvira er musikken en anden
for The American Way of Life
er nu droppet på stedet
hvor vi hang som på galleri
& udstillede os selv fra 7 til 9
den fasevendte Wurlitzer juke-box
gik for fulde hammer uafbrudt
men forsvandt så en dag
i selskab med en sortbørshaj
mens jeg utålmodigt ventede på dig
Elisabeth – Elisabeth
.
Alle mine sorgløse dage
er efterhånden kun en saga blot
men solen skinner stadig
ned på Hovedgaden dagen lang
uanfægtet nu som dengang
& altimens trommer & trompeter
er på nippet til at gøre mig skør
står jeg midt i et virvar
af mennesker på Jernbanevej
traditionen tro ventende på dig
Elisabeth – Elisabeth

Capac anbefaler: Jan Rørdam – This!

22. marts 2017

Også på Jan Rørdams nye plade This! er det poppaletten, der bliver taget i brug.

Og der bliver brugt mange af palettens farver på de ialt ni numre, som pladen byder på. Fra den symfonisk farvede indledningssang “Heartful of art” over den lidt belærende protestsang “If ther suit fits, it might suit ya” over den blide, tilbagelænede, nærmest crooneragtige “A door in the mirror og videre til den rockende “We’ll never know”.

Rørdam svinger både den brede og den fine popmusikalske pensel, men fælles for alle sangene er en smagfuldhed, der vidner om stor erfaring, og en modenhed, som man kun kan finde, hvis man har været med i længere tid. Det er kort sagt en plade, der falder ind under kategorien “voksenpop” med en lille snes sange, der oser langt væk af erfaring og traditionskendskab, der kommer til udtryk i komplekse arrangementer, der kredser for en forkærlighed for akustisk enkelhed (en mand og hans guitar).

Hvis der er plads på din pladereol til endnu en skive “adult pop rock”, så reserver den til Jan Rørdams plade, der måske ikke dominere pophitlisteradioerne, men fortjener at blive en del af den voksne poplytters lydspor.

Jan Rørdam. This! Eget forlag. Udkom d. 17. marts

Video følger, når der dukker en op…

capac anbefaler: Milky Chance – Blossom

22. marts 2017

Uden for vinduet blomstrer påskeliljer og andre forårsbebudere. Og på pladetallerknen ligger det tyske band Milky Chance med den sæsonpræcise titel Blossom. Bag navnet Milky Chance gemmer sig barndomsvennerne Clemsn Rehbein og Philiip Dausch, der stammer fra byen Kassel og allerede har gjort sig bemærket rundt om i Europa med deres debutalbum Sadnecessary og en lille håndfuld singler, der er udsprunget af den udgivelse.

At duoen kommer fra et lille sted i det store Tyskland er dog ikke noget, der overhovedet præger musikken. Tværtimod vil det være mest retfærdigt og rigtigt at hævde, at Milky Chance er børn af globaliseringens og internationaliseringens æra. Deres musik kunne lige så vel være blevet til i Storbritannien, USA eller – for den sags skyld – i lille Danmark.

Det, der først slår en, når man lader CD’en snurre på anlægget, er, at Milky Chance har en umiskendelig tæft for pop. Titelsangen “Blossom”, der klogeligt får lov til at indlede pladen, er sådan en forførende popsang, der “sælger” pladen, inden man har lyttet til mere af pladen. En sang, der går direkte ind i øret og videre ind i blodet, hvor den så pulserer rundt med sin melodi, sit B-stykke. Og sangen hjælpes godt på vej af en ligefrem sang og et musikalsk arrangement, der med let hånd blander et elementært, akustisk udtryk med noget moderne elektro-lyd. Præcis hvem, der trakterer hvad og hvilket elektronisk grej, der er på spil, fremgår desværre ikke at mit eksemplar. Men det er sådan set også ligegyldigt, fordi det er helhedsindtrykket, der tæller.

Og “Blossom” er heldigvis kun porten eller døren til de to tyske venners melodiske og besnærende univers. De slipper ikke lytteren med deres første hitlisteaspirerende sang, men lader den ene perle følge den næste. Og Milky Chance forstår at lade poppen tale til såvel øret som fødderne. Det er musik, der både lader lytteren nynne med og bevæger ham/hende ud på dansegulvet.

Glem dine fordomme om tysk musik, glem European Song Contest og denne begivenheds popløshed, glem alt om xfactor-overfladiskhed og giv Milky Chance en chance på din afspiller. Så har poppen fået chance hos dig.

Milky Chance. Blossom. Universal. Udkom d. 17. marts

Under radaren: Samantha Fish

21. marts 2017

Den 28-årige Samantha Fish synger blues, som blev hun betalt for det. Og det gør hun jo nok også. Og hendes rene ungpigestemme står næsten i en ejendommelig kontrast til den smertetyngede, melankolske blues, hun excellerer i. Men det er kun et ekstra plus for the blues – og for Samantha Fish. Hold øre med hende.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Side 1 af 2.26312345678910...Sidste »