Indlæg om Musik

Del 2 – og hvor det svinger….

25. juni 2019

Kunsten at sluge kameler

25. juni 2019

Hvis man ellers kan tro medierne, de store medier, så er regeringsforhandlingerne inde i en afgørende fase. Der snakkes om, at en evt. regeringsdannelse vil kunne ske i weekenden. Men – det er også tvivlsomt, om det ender der. For forsøget på at få Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Radikale Venstre til at finde et regeringsgrundlag sammen med Socialdemokratiet har fra starten været svært, fordi specielt Enhedslisten og Det Radikale Venstre står for radikalt forskellige syn på den økonomiske politik, altså spørgsmålet om, hvordan de andre projekter – klimalov, udlændingepolitik, socialpolitik m.m.  – skal finansieres. Det Radikale Venstre forsvarer en liberal økonomisk tænkning, der primært handler om udbuddet af arbejdskraft (vi skal have flere kvalificerede indvandrere ind på arbejdsmarkedet, så vi får mere vækst, flere skatteindtægter og mere forbrug…), hvor Enhedslisten mener, at vi skal bruge den arbejdskraft, der i forvejen er i landet (ledige, folk på overførselsindkomst, hjemmegående indvandrerkvinder osv.) og i øvrigt hente pengene ved at beskatte finanssektoren, de “rige” og ved at rulle allerede vedtagne skattelettelser tilbage.

Og det er og har hele tiden været en mere end svær manøvre at få de to yderpunkter til at mødes i et kompromis. Om det vil lykkes, vil de kommende dage vise. Men, hvis det ikke lykkes, så må vi – på venstrefløjen af det politiske spektrum – erkende, at det er umådeligt svært, ja faktisk umuligt, at realisere idealistiske politiske planer om klimapolitik, velfærdspolitik, lighedspolitik og så videre, så længe man skal lave et flertal sammen med et nyliberalistisk parti som Det Radikale Venstre.

Jeg tror ikke, at vi kan lave en ambitiøs klimalove og ændre på velfærd, lighed og så videre, hvis vi holder fast i en økonomisk politik, der bygger på liberalistiske ideer.

Fra foxtrot til rock and roll

25. juni 2019

Bill Haley & the Comets udgave af “Rock around the clock” har fået status af at være en af de første rock-and-roll-sange. Men faktisk skrev Maxamus C. Freedman og James E. Myers sangen som en foxtrot, og uenigheder mellem de to sangskrivere gjorde, at Bill Haley & Comets ikke fik lov til som de første at indspille sangen.Det gjorde derimod den italienske combo Sunny Day & his Knights. Men det var Haley og Comets, der fik succes med pladen – især i kraft af dens markedsføring via filmen Blackboard Jungle.

Dødsfald: Dave Bartholomew – 100

24. juni 2019

For få dage siden døde Dr. John. Og nu er en anden af New Orleans’ store navne gået bort. Dave Bartholomew, arrangør, producer, komponist, trompetist og bandleder har forladt os i en alder af 100 år.

Han var mest kendt for sit indflydelsesrige virke i baggrunden. Fx sit samarbejde med Fats Domino, der førte til hits som “Ain’t that a shame”. Og han stod Domino bi i de store år fra 1955-1964, hvor Fats fik hele 65 singler på hitlisterne derovre. Men Bartholomew arbejdede også sammen med mange andre, store navne – lige fra Lloyd Price (“Lawdy Miss Clawdy”) over Chuck Berry (“My ding-a-ling”) til Elton John, Paul McCartney og Rolling Stones. Og med sit “big beat” var han med til at gøre rock and roll til halvtredsernes nye lyd (ja, faktisk fyrrernes med, hvis man medregner hans produktion af Fats Dominos “The Fat Man” fra 1949).

Bartholomew og Domino – live in Austin

Bartholomew var en af den slags bagmænd, man mest læser om på pladenoter og den slags steder, der vidner om, hvem der opererer i baggrunden med autoritet og stor inspirationskraft. Nu er han ikke mere. Endnu et stort træ i New Orleans’ musikskov er faldet.

40: Rust never sleeps

23. juni 2019

Og på dette tidspunkt i 1979 bragede Neil Young og Crazy Horse gennem lydmuren med Rust never sleeps, et såkaldt live-album (såkaldt, fordi live-optagelsen fra San Francisos Bording House efterfølgende var en tur i studiet, hvor der blev lavet ekstra på indspilningerne og hvor publikumsstøj blev reduceret til det mindst mulige.

Krtikken tog albummet til sig. Selv gnavpot Robert Christgau bøjede sig i støvet over for pladens forsøg på at genopfinde lyden af Young og den gale hest. Også publikum tog den energiske plade til sig.