Indlæg om Musik

Erindringsglimt: Fra en legeplads i barndommen

22. august 2019

Noget af det, de såkaldt sociale medier (er medier ikke altid sociale?), kan, er at dele dokumenter fra fortiden. Således faldt jeg i dag over ovenstående foto af en rutsjebane på en af min barndoms foretrukne legepladser. Nemlig den, der lå – og stadigvæk ligger – i “byparken” i Havnegade i Esbjerg. Der har jeg leget ofte, da jeg var en bette knægt. En offentlig legeplads med personale til at holde styr på løjerne. En legeplads, der udmærkede sig ved at bestå af gedigne legeredskaber i holdbart metal og træ. Så holdbart, at noget af det stadigvæk er som dengang. Rutsjebane, klatrestativ, karussel med små cykler, sandkasse  m.m. Da jeg sidst besøgte den – sidst i 1990’erne, var det som at blive “beamet” tilbage til en barndom med korte bukser, sol i håret og timers leg på den lille legeplads. Og jeg ønskede og ønsker mig, at legepladsen vil blive bevaret – selv om rygter vil vide, at emsige byggespekulanter har forelsket sig i netop det stykke jord. Tja.

Dødsfald: Larry Taylor, bassist i Canned Heat, 77

21. august 2019

Larry Taylor var en af grundlæggerne af Canned Heat, da han fandt sammen med  Bob Hite, Alan Wilson, Henry Vestine og Adolpho la Parry i 1965. Muldvarpen, som han blev kaldt, var med i Heat frem til 1970 og deltog bl.a. i Woodstockfestivalen. Inden han kom med i Canned Heat spillede han med Jerry Lee Lewis og var en af musikerne bag The Monkees. Han spillede også med en hel del bluesmusikere. Efter Canned Heat, som han siden blev gendannet med, arbejdede han som en respekteret og efterspurgt studiemusiker, bl.a. for Tom Waits og John Mayall.

De gamles dag

21. august 2019

I USA markerer de i dag senior citizens day, en af de mange mærkedage, de har derovre. Og jeg faldt over ovenstående kommentar, der har en vis sandhed i sig. Med alderen bliver det lettere at være ærlig – ikke mindst over for sig selv.

Exit the Beatles

21. august 2019

I går var det – i følge Ian McDonald (Revolution in the head) – sidste gang de fire Beatlesmedlemmer var sammen i studiet, hvor de færddiggjorde albummet Abbey Road. Altså for 50 år siden.

Det efterfølgende album Let it be var i princippet indspillet, før Abbey Road blev produceret – og tilblivelsen af det album er mest af alt historien om gruppen endelige, pinefulde opløsning.

Ikonisk

21. august 2019

“Nu får ikonisk filmserie en opfølger”, skriver DR Nyheder. Det drejer sig om filmtrilogien The Matrix, der skal have en fjerde ombæring. Men det  her indlæg handler slet ikke om filmen, men om den udbredte journalistiske brug af tillægsordet “ikonisk”. Hvis man ser blot en brøkdel af, hvad dansk tv sender, eller lytter en brøkdel til, hvad radiokanalerne sender, så vil man flere gange dagligt høre de journalistiske medarbejdere tale om noget og nogen, der er “ikonisk”.

“Ikonisk” kommer af ordet ikon, der is. bruges traditionelt i forbindelse med kirkelige og religiøse billeder (se Ordbog over det danske sprog). Men i moderne dansk journalistisk sprog er “ikonisk” blevet det foretrukne – og vel at mærke eneste – tillægsord, der bruges, når noget skal fremhæves af positive årsager. “Ikonisk” er blevet en slags almen ækvivalent for alle de positiverende tillægsord, det danske sprog rummer, men som åbenbart er faldet helt ud af mange journalisters ordforråd. Den udbredte brug af “ikonisk” er udtryk for – og blot et symptom på blandt mange – at beherskelsen af det danske sprog blandt journalister er i forfald. Det er en generalisering, men  jeg mener, at den er rigtig. Og enhver, der har ører og øjne i hovedet, kan dagligt konstatere, at erosionen af sprogbeherskelsen er i fuld gang og foregår konstant.