Indlæg om Musik

Hippieudkrads: Du Skal Ud Hvor Du Ikke Kan Bunde – Steppeulvene

16. juni 2020

Indspillet i november måned 1967 af  Steppeulvene version 2.0. Eik Skaløe havde forladt Danmark med næsen mod Fjernøsten, hvorfra han som bekendt ikke vendte tilbage. Steppeulvene blev reorganiseret med Søren Seirup, Preben Devantier, Hasse Levy og William Skotte Hansen. På pladen medvirker også Rudolph Hansen (ex-The Defenders). Og det var vist den eneste single, der kom fra det legendariske band (med “Flip” på side B). Pladen blev i øvrigt genudgivet i et begrænset oplag på Record Store Day i 2015.

En Savage er tilbage: Jehnny Beth

15. juni 2020

Post-punk-rock-DNA kaldte jeg Savages debutplade, da den væltede mig omkuld tilbage i 2013. Og i 2016 fulgte de op med Adore Life, der også fortjente mange lyttere. Siden har der været lidt stille omkring bandet, hvor de enkelte medlemmer har fokuseret på individuelle projekter og holdt en pause fra Savages. Og nu  er så frontkvinde Jehnny Beth på banen med en soloplade To Love Is Too LiveI, der afslører, at meget af den ‘feminine vildskab’ i Savages nok stammer fra hende.  Der er masser af oprør og fandenivoldskhed i Beth.

Neil Youngs hjemmedyrkede: Vacancy

15. juni 2020

Neil Youngs Homegrown er som tidligere omtalt lige på trapperne. Og endnu en sang er sluppet ud til offentligheden, Vacancy der i den grad bærer sin tid med charme og værdighed.

Dagens citat – at tygge på

14. juni 2020

“Der vil jeg skrive videre på dette brev, og så vil man selvfølgelig sige på forlaget, at dette under ingen omstændigheder kan udgives, fordi der bliver sagt noget dårligt om God, mens Cunt bliver lovprist, den hedenske gudinde, der har et behåret fjæs, og hvis mund sidder på langs. Jeg tror skam på Gud, var det et ontologisk bevis på, at Gud findes, fordi man taler om Gud? På samme måde som også solnedgangen findes, da man jo kalder det for en solnedgang, fordi jorden vender sig i en stilling, hvor solen ikke kan ses længere. Cunt er en større guddom end God, da den jo findes, også selv om man ikke taler om den. Teologi og matematik er videnskaber. Jeg burde have studeret teologi.”

På mit natbord, der også er mit skrivebord, ligger den karelske (finske) digter Pentti Saarikoskis bog Brev til min hustru (2015), der udgør en af mine læsebøger i overgangen mellem vågentilstand og søvn. Som regel har jeg 3-5 fem stykker, som jeg skifter lidt imellem efter humør. Saarikoskis bog er en lang tekst – ca. 130 sider – der har karakter af et brev til konen, men som overskrider og nedbryder alle genregrænser. Som fx ovenstående overrumplende ateistiske overvejelser. Det er en konstant flydende skrift, der rummer elementer af alt muligt – fra filosofiske tanker til helt banale informationer om hovedpersonens fordøjelse.

Saarikoski var og er en celeber digter i Finland. Han levede et bohemeliv, mente at han ‘levede sit liv som en fiktion’, oversatte både Homers Odysse og James Joyces Ulysses, var en begejstret kommunist, drak som et hul i jorden og døde en tidlige død af samme grund. Hvis du trænger til at læse noget andet end middelmådig hitlistelitteratur, så læs Saarikoski.

 

50: Grateful Dead – Workingmans Dead

14. juni 2020

Grateful Deads fjerde album var det første, hvor tekstforfatter Robert Hunter blev en fast del af projektet. Og med hans sangskrivning (sammen med Jerry Garcia) tog bandets musik en drejning fra det psykedeliske mod det, vi siden hen har kaldt americana. Uden at fornægte psychedeliaen begyndte Grateful Dead for alvor at kigge efter deres musikalske rødder.  Pladen var den første plade, jeg fik erhvervet med det store band.