Indlæg om Musik

Sorte albums

5. september 2019

Sorte albums eller albums, der var på tegnebrættet engang, men aldrig blev realiseret , har der eksisteret mange historier om. Hvem husker ikke rygterne og sladderen om The Beach Boys og deres Smile, der dog siden hen er kommet i hele to versioner.

Men også Beatles (Get Back), Neil Young (Homegrown), Bob Dylan (The Dylan/Cash Sessions), Jimi Hendrix (Black gold), David Bowie (The Gouster) og mange flere har deres “sorte album”. Og Rolling Stone fortæller historien om nogle af dem og deres skæbne.

Nogle af disse mytiske og mytificerede plader blev – som tilfældet var med Smile – faktisk til noget. Andre forblev i arkiverne. Det gælder fx Bruce Springsteens elektiske udgave af Nebraska, fordi sangene og teksterne ikke passede til elektrificeringen.

CAPAC anbefaler: Extra store grønlandske rejer – Vejen ud/ Vejen hjem

3. september 2019

Vi skal helt tilbage til 2013 for at finde Extra Store Grønlandske Rejers opus Superego her i bloggen. Et udspil, der dengang fremstod som et frisk, ungdommeligt argument for rockens aktualitet og vitalitet.

Og nu er det ålborgensiske foretagende med det spøjse navn ude med albummet Vejen ud / Vejen hjem. Og selv om pladen har været længe undervejs – 5-6 år faktisk – så bekræfter den det fundamentale indtryk, man fik af de fire ålborgensere på Superego i 2013. Tiden har ikke sat sig spor på pladen i form af kompliceret produktion og avancerede poprockstykker. Næh, heldigvis holder firkløveret fast i rockens elementarpartikler, så at sige. Extra Store Grønlandske Rejer ved, hvad der tæller, når rocken skal spille. Og det er at holde fast i de dybe, enkle rødder. Både hvad musikken gælder og den tekst, der obligatorisk skal følge.

Eksempelvis kan vi tage sangen om “Det satans liv”, der er netop eksemplarisk for teksterne på pladen:

VINTEREN I MIT SIND PAKKES IND
PAKKES LANGT LANGT VÆK
OG SOMMEREN BRYDER FREM SOM I EN SANG
HVOR DU ER MED
DANSENDE RUNDT I SPOTLIGHTS SÅ MØRKE SOM NAT
STRÆBER VI EFTER ALTING MEN HVORDAN FÅR VI FAT?
REJS DIG OP IGEN PRØV AT GLEM
FOR EN STUND HVEM DU ER OG HVAD DU GØR
MENS DU VENDER DIG RUNDT
LAD ENERGI OG GLÆDE KOMME TIL DIG KORT
GRIB OG GIV SLIP MEN JAG DET ALDRIG BORT
GRIB DET SATANS LIV
GRIB FOR SATAN NU
LYSETS FAVN PÅ DIT BRYST RAMLER IND
OG GØR DIG VARM
OG MORGENTANKERNES REST SUSER UD
BAG BYENS LARM
MINDERNES STOLTE TID BLEV ET SLID
UDEN HELD
EVIGHEDERNES DRØM DEN BRYDER FREM
ENDNU EN GANG
DANSENDE RUNDT I SPOTLIGHTS SÅ MØRKE SOM NAT
STRÆBER VI EFTER ALTING MEN HVORDAN FÅR VI FAT
REJS DIG OP IGEN..

Det er lige ud ad landevejen. Livsbekræftende og positivt i enkle, mundrette sætninger, der synges fyndigt og fængende ud i lytternes ører. Det er hverdagslyrik, der passer godt til den underliggende elementære rock, der som en varmt hjerte banker melodierne og rytmerne ud ad højtalerne. Der går en lige tråd fra rejerne tilbage til rockens grandonkel Chuck Berry, der også ekscellerede i ukomplicerede tekster om de nære  hverdagsliv. Uden sammenligning i øvrigt.

Det er ESGRs styrke, at de står ved deres udgangspunkt, holder fast i det uden at ville udvikle det og gøre det mere kompleks, men i stedet insisterer på at rendyrke formen, så den fremstår ren og klar. Og det gør den på Vejen ud / Vejen hjem. Den er et godt bud på en vaskeægte rockplade, der appellerer til alle, der elsker rock som modspil til tidens mainstream-overproduktion og velfriserethed. Hermed anbefalet.

Extra store grønlandske rejer. Vejen ud / Vejen hjem. Produktion: rejerne (Mads Peter J. Laursen, Nicklas Beermann, Jonaas Jensen og Casper Tonnisen). Eget plademærke. Udkom . 30/8-2019

 

Linda Ronstadt dokumenteret

2. september 2019

For nogle år siden læste jeg Linda Ronstadts erindringer. De er sympatiske, men hverken særligt velskrevne eller særligt informative, hvis man vil vide mere om hendes kunst. Så derfor er det måske godt, at der nu – i denne uge – kommer en dokumentarfilm, The Sound of my Voice, hvor Ronstadts betydning som kunstner belyses i billeder, film, interviews og samtaler med mange af dem, der har arbejdet tæt sammen med hende. Som Dolly Parton citeres for at have sagt, så kunne Ronstadt “bogstaveligt talt synge hvad som helst”. Ronstadt var – til hun fik Parkinsons – uden tvivl den bedste og mest genreomfattende kvindelige fortolker i  USA.

Hvorfor højreorienterede mænd hader Greta Thunberg og Alexandria Ocasio-Cortez

2. september 2019

Climate skeptic Bjørn Lomborg has built his global brand on keeping his cool. “Cool it,” his best-selling book told those worried about the warming planet. For some reason, however, he seems to have difficulty sticking to the blasé tone when it comes to a 16-year-old climate activist from Sweden.

Lomborg has repeatedly mocked and criticized Greta Thunberg, the prominent young activist who has been sailing across the Atlantic to attend the UN’s Youth Climate Summit and other meetings in the U.S. In June, he tweeted out a cartoon that implied Greta was only useful to climate activists because being young made her unassailable—in four years, it joked, she’d be replaced with someone younger still. Earlier in the year, he’d asked why the World Economic Forum was listening to her at all, and approvingly shared a Quillette article which called Thunberg a fanatic and “absolutist” and which argued adults had a duty to correct her childlike naiveté…

LÆS VIDERE

Chrissie “Pretenders” Hynde jazzer…

1. september 2019

Også Chrissie Hynde er pladeklar med et jazzet album, der er blevet til i samarbejde med  The Valve Bone Woe Ensemble. Og på det album fortolker hun sin ex-mand Ray Davies’ sang “No Return”.

Originalen til sammenligning: