Jeg har ikke skrevet meget om sport. I hvert fald ikke om holdsport som fod- og håndbold. Selv om det er sportsgrene, jeg holder meget af at se på tv og stadion. Jeg følger således min barndomsbys hold. Kvinderne i Teamesbjerg, som klarer sig umådeligt godt og spiller håndbold på allerhøjeste niveau. Men også Efb – Esbjergs herrefodboldklub – selv om klubben de seneste år har været ude i sportslige og økonomiske problemer og nu ligger i 2. division. Men det lysner. Klubben fører divisionen med 11 point ned til nærmeste konkurrent og kan, hvis de holder momentum, se frem til at rykke op i 1. division efter sommerferien.
Og så ser jeg selvfølgelig også landskampe i disse boldspil. Også her har vi boldglade publikummer meget at glæde os over. Håndboldhold i verdenseliten. Og fodboldhold, der klarer sig rigtig godt. Kvindelandsholdet spiller godt og solidt og kan se frem til øget succes. Værre ser det ud med herrernes hold, som i går tabte et forsmædeligt nederlag til Nordirland, der ikke har kvalificeret sig til de kommende kampe om europamesterskabet og ligger langt nede på verdensranglisten.
Ikke desto mindre slog de Danmark i går aftes. Ikke på blændende spil. Nordirerne havde vel en lille håndfuld målchancer i deres næsten klassiske engelsek kick-and-run-taktik; og på to af chancerne scorede de så mål. Danskerne derimod havde spillet det meste af tiden – uden rigtig at skabe de helt store chancer og forpasse dem, der kom. Og sådan et forsmædeligt nederlag giver anledning til bekymringer og eftertanker. Fx – hvilken figur vil det danske landshold komme til at spille ved EM til sommer, når de for alvor møder stærke hold. Det kommer i hvert fald ikke langt med det spil, holdet leverede i går aftes i Belfast på Winsor Park. Og i sportsjournalistikken har man allerede hæftet sig ved, at målmanden Kasper Schmeichel burde have taget det ene skud på mål; og man spørger, hvorfor træner Kasper Hjulmand ikke gav en af de andre talentfulde målmænd chancen, når nu han alligevel havde udskiftet syv spillere på banen!? Er Hjulmand måske havnet i Morten Olsen-fælden, hvor han holder lidt for fast på sine gamle “venner”!? Når nu Schmeichel tydeligvis har mistet noget af grebet efter at have forladt Leicester for – via franske Nice – at ende i Anderlecht!?
Noget andet man endnu ikke er begyndt for alvor at diskutere er, om Kasper Hjulmand fortsat skal være landstræner. Siden VM i Australien/New Zealand har præstationerne – for nu at sige det diplomatisk – været meget svingende med nogle fatale nedture. Seneste i mødet med miniputholdet fra San Marino. Hvis en superligatræner leverede så sløje resultater ville han med stor sikkerhed ofte havde stået med en fyreseddel i hånden. Men ikke landstræneren. Og man må spørge: Hvorfor egentlig ikke!? Hvorfor prioriterer Dansk Boldspilunion ikke landsholdets succes højere, når nu holdet er stå populært blandt fodboldelskende danskere!? Er DBU ikke fulgt med tiden?
I hvert fald giver det forsmædelig nederlag anledning til bekymringer og tvivl med hensyn til præstationerne i Tyskland til sommer. DBU-chefen har allerede neddroslet forventninger til resultatet; men måske skal de nedjusteres yderligere efter den pauvre indsats i går. GAnske vist var der gode præstationer blandt nogle af spillerne på banen; men samlet set var det lidet opmuntrende 90 minutter, vi var vidner til. Der skal nye boller på suppen – og måske både en ny målmand og en ny træner – hvis optimismen skal i højsædet igen.
