Indlæg om Musik

A Merry Little Christmas – Linda Ronstadt

17. august 2006

Her til formiddag lytter vi til ovenstÃ¥ende plade med Linda Ronstadt. Det var slet ikke meningen. Det skulle have været Heart like a Wheel, men jeg var Ã¥benbart kommet til at bytte om pÃ¥ skiverne i æskerne. SÃ¥: Have Yourself a Merry… ;-)

Opdatering: Pladen indeholder en umanerlig smuk udgave af Joni Mitchells klassiker “River”, den blÃ¥-este julesang jeg kender: I wish, I had a River I could skate away on…
http://www.ronstadt-linda.com/

Günter Grass, Waffen SS – og Salman Rushdie

17. august 2006

Danske og udenlandske medier har tærsket langhalm den sidste uges tid eller mere pÃ¥ den berømte tyske forfatter Günter Grass‘ afsløring af, at han som hvalp var medlem af det berygtede Waffen SS under naziregimet. Det har haglet ned med kritik og nogle udenlandske medier har krævet, at Grass fratages den Nobel-pris i litteratur, han modtog i 1999. Det har Nobelpris-komiteen dog blankt afvist. Nu kommer den engelske forfatter Salman Rushdie Grass til hjælp i et avisinterview, hvor han pÃ¥peger, at Grass jo ikke har været involveret i krigsforbrydelser af nogen art, og at hetzen mod Grass har karakter af noget “medieskabt” (manufactured, er det ord han bruger). Grass selv har fra starten af understreget, at han har haft det skidt med sit ungdommelige engagement, at han ikke selv kan forstÃ¥, at han (som sÃ¥ mange andre unge!) lod sig forføre af nazismens retorik, og at han havde behov for at lette sin samvittighed, inden det er for sent. Grass er født i 1927.

Igennem de sidste Ã¥rtier har vi set flere eksempler pÃ¥ sÃ¥danne mere eller mindre frivillige “afsløringer” af forfatteres, intellektuelles og andres nazistiske fortid. Lad mig i flæng nævne Knut Hamsum, Martin Heidegger, Paul de Man og den danske Niels Bukh. Der er selvfølgelig generelt set et behov for et opgør med forhistorien. En kritisk gennemgang af, hvad de enkelte sagde og gjorde dengang i nationalsocialismens periode. Men der er ogsÃ¥ brug for forstÃ¥else, overbærenhed og endda tilgivelse i nogle tilfælde. Der er behov for at forstÃ¥, om engagementet hører ind under de ungdommelige vildfarelser, der hører ungdommen til, dvs. den slags fejltagelser og tÃ¥beligheder, vi alle gør som unge, og som er med til at danne og modne os som mennesker. Eller om der er tale om det voksne menneskes bevidste engagement i en forbryderisk ideologi. I nogle tilfælde – fx Martin Heideggers – er analysen vanskelig, fordi der indiskutabelt er en forbindelse mellem filosoffens samarbejde med nazisterne og hans filosofiske tænkning. I Grass’ tilfælde stiller sagens sig ganske anderledes: Hele sit voksne liv har Grass været pacifist og har stÃ¥et som et humanistisk forbillede for mange tyskere i deres bearbejdning af fortiden. At køre voldsom hetz mod Grass er udtryk for mediernes grasserende nyhedshysteri. Det er nok ikke tilfældigt, at det netop er den fatwa-dømte og forfulgte Salman Rushdie, der sÃ¥ klart har sagt det.

OgsÃ¥ den amerikanske forfatter John Irving har forsvaret Grass. I en email til AP skriver han: “Grass remains a hero to me, both as a writer and as a moral compass; his courage, both as a writer and as a citizen of Germany, is exemplary, a courage heightened, not lessened, by his most recent revelation”.

I den tyske avis die Zeit forklarer en tysk historiker opstandelsen omkring Grass indrømmelse med, at navnet Waffen SS tages i brug. Waffen SS var ogsÃ¥ involveret i de mest modbydelige forbrydelser (fx Auschwitz-kz-lejren) og vækker derfor de mest fjendtlige følelser hos folk. Det ændrer imidlertid ikke noget ved, at Grass deler skæbne med mange andre fra samme generation, der mere eller mindre ufrivilligt blev indrulleret i Waffen SS og andre nazi-grupperinger. Som historikeren udtrykker det: Grass historie er en ganske almindelig biografi fra den periode…
Ironisk nok har debatten om Grass’ fortid sat skub i salget af hans netop udkomne erindringer, og man mÃ¥ endnu engang erkende, at dÃ¥rlig omtale er bedre end ingen omtale, og at det oven i købet kan være den bedste reklame… Bogkræmmerne har sendt “At pille løg”, som bogen hedder i dansk oversættelse, pÃ¥ gaden to uger før planlagt for at – ja – høste frugterne af den standende debat.

Johnny Depp og Tim Burton – igen, igen…

16. august 2006

Efter “Charlie og Chokoladefabrikken”, “Corpse Bride”, “Edward SaksehÃ¥nd”, “Ed Wood” og “Sleepy Hollow” gÃ¥r Depp og Burton igen sammen om en film. Denne gang drejer det sig om filmatiseringen af et Stephen Sondheims musical “Sweeny Todd” om en barber, der pÃ¥ blodig vis hævner, at han er blevet sat i fængsel. Det skal nok blive godt!

Gratisaviser

16. august 2006

Debatten om gratisaviser kører her, her, her og mange andre steder. De kaldes “gratisaviser”, men er hverken gratis eller aviser. Det er reklametryksager, hvor petitstofomrÃ¥derne er udfyldt med overskrifter fra nyhedsbureauernes evighedsmaskiner. Jeg ved ikke, om jeg vil kunne holde dem fra døren – med eller uden grønt mærkat. Men jeg ved en ting: Jeg vil ikke Ã¥bne en eneste af dem! Nogle skøre islændinge fik ideen, og danske medier fulgte trop, fordi de andre gjorde det. SkolegÃ¥rdslogik.
Opdatering Torsdag 17/8 : det viser sig nu, at islændingene har fÃ¥et kolde fødder…

Opdatering Fredag 18/8: Indtil videre er det lykkedes at holde de udkomne gratisaviser fra døren, og vi holder vejret og håber, at islændingene snart melder ud, at deres avis alligevel ikke kommer på gaden.

Willie Nelson og Ryan Adams

16. august 2006

Den unge, højproduktive americana-country-stjerne Ryan Adams har produceret den kommende plade med selveste Willie Nelson. Ryans orkester Cardinals spiller pÃ¥ samtlige elleve numre. Titlen pÃ¥ pladen, der udkommer i oktober, er Songbird efter Fleetwood Mac-medlemmet Christine McVies’ sang. Andre sange pÃ¥ den nye cd er Gram Parsons‘ “$ 1000 Wedding”, Leonard Cohens “Hallelujah” (endnu en version!), Jerry Garcias & Robert Hunters “Stella Blue”, “Amazing Grace” (ja, den!) og nogle af Nelsons egne sange. Hvis de to herrer holder niveauet fra deres seneste udspil, sÃ¥ er der virkelig noget at glæde sig til… (kilde: Billboard, se Ryan Adams-linket)

Chelsea Hotel, 23rd St. West, New York

16. august 2006

Jeg vender lige tilbage til det berømte hotel, som fik Joni Mitchell til at skrive “Chelsea Morning”: Chelsea Hotel. I det foregÃ¥ende indlæg omtalte jeg en dokumentarfilm om stedet og dets beboere. Det ville være rart at se den igen. Men indtil videre kan man fornøje sig med en tre timer lang tema-udsendelse om dette mytologiske sted. Det er DR 2 – altsÃ¥ radioen – der d. 5. august i Ã¥r sendte programmet, hvor krimi-magister og Politiken-journalist Bo Tao Michäelis og Anette Brun Johansen guider igennem. Programmet er garneret med musikalske indslag (fx Patti Smith) og oplæsninger af litteratur, der knytter sig til stedet. Programmet kan høres on-line.

Nerina Pallot

16. august 2006

Denne formiddag lægger blogbestyreren øre til den unge, engelske sanger og sangskriver Nerina Pallots debutcd Dear frustrated Superstar. Nerina var opvarmning til James Blunt-koncerten i Kbh. i januar og i følge blandt andet Gaffas anmelder, sÃ¥ gav hun Blunt baghjul… PÃ¥ Nerinas hjemmeside At home with Nerina kan man fÃ¥ et indtryk af den tænksomme, unge sangskriver. Blandt andet se en video om hende og høre hende fortælle (pÃ¥ et meget charmerende engelsk) om sit liv. Og man kan høre hendes andet album og se en musikvideo med hendes hit Everybodys going to war. Hvis man er til pop-rock af den mere tænksomme slags, sÃ¥ er Nerina værd at gøre bekendtskab med. Begge cd’er kan lÃ¥nes pÃ¥ biblioteket.

Rønnebær

16. august 2006

Daily Mail bringer i dag en meget interessant artikel med overskriften: “Hvorfor det er en forbandelse at se (sÃ¥ forbandet godt) ud som Posh” (frit oversat). Posh er, skal jeg lige sige af hensyn til alle de bloglæsere, der ikke følger med i sladderbladene derhjemme og henne hos frisøren, Victoria Beckham, gift med den nu detroniserede anfører for det (ikke sÃ¥ vindende) engelske landshold og stjerne pÃ¥ Real Madrids drømmehold, David Beckham.

 

Tidligere var Posh medlem af girlpower-ensemblet Spice Girls (hvis nogen kan huske dem…), der markedsførte sig som frie, unge kvinder, der havde girlpower og kunne selv og ikke behøvede at leve af en rig mands penge etc. Forfatteren til artiklen er en kvinde. Lionel Shriver hedder hun,  og hun fortæller om alle de ulemper, der er ved at være kendt, attraktiv og et forbillede for alverdens kvinder.

 

Man skal fx sulte sig, og hvem kan lide det!? Faktisk er man, i de fleste tilfælde, henvist til konstant at være på diæt. Man skal også motionere meget og svede meget for at holde kroppen i form. Og det, vel at mærke, selv om man ikke har lyst til at være i fitness-centeret eller på aerobic-holdet. Og så er skønhed ikke kun genstand for tilbedelse fra verdens mænd og kvinder. Der er mange andre kvinder, der hader dig, fordi du ser godt ud. Oven i købet bliver du hysterisk selvoptaget, grænsende til det narcissistisk sygelige, af at dyrke dig selv, så du kan være svær at være i selskab med. Hvem gider at have en borddame, der kun snakker om sig selv og sine problemer?

 

Der er flere ulemper, og så den endelige ydmygelse: Selv Posh bliver ældre og vil se facaden krakelere i form af cellulitis, hængende kropsdele osv. Også Posh skal se kroppen forfalde på trods af alskens skønhedskirurgiske indgreb og hele kosmetikindustriens opfindsomhed. Stakkels Posh, stakkels Paris Hilton osv. Læs selv den deprimerende artikel her.

Errata: Min fodboldkyndige ven og Arsenal-tilhænger Kim har lige gjort mig opmærksom på en slem fejl: David Beckham spiller i Real Madrid og ikke i Barcelona. Undskyld til alle i Barcelona og andre med bedre fodboldkundskaber end blogbestyreren.

Bob Dylan “Cold Irons Bound”

15. august 2006

Hør og se Bob Dylan spille et nummer fra sin nye cd Modern Times: her.

Opdatering: Hvis man bestiller Dylans ny cd via hans egen hjemmeside, sÃ¥ fÃ¥r man i tilgift en cd med optagelser fra hans optræden som radiovært pÃ¥ XM Satellite Radio. Bonus-cd’en indeholder den allerede berømte Baseball-episode, hvor Bob synger acapella (“Take Me Out to the Ballgame”). I øvrigt har Irene (Furore) allerede fundet ud af, at tilbuddet ikke sendes til Europa.

Opdatering 16/8: Gaffa fortæller, at to medlemmer af gruppen Calexico – John Convertino og Joey Burns – skal deltage i den nye film om Bob Dylan “I’m not there”. De skal agere medlemmer af The Band og spille et Dylan-nummer. Det specielle ved filmen er, at en lang række skuespillere af begge køn skal fremstille Dylan. Den optages pt. i Toronto.

Opdatering 2, 16/8: De udenlandske musikblade er ved at falde over hinanden i lovprisningen af Dylans nye cd. Der er dømt mesterværk, hvis man skal tro magasiner som Rolling Stone, Uncut og Blender.

Blogstatus

15. august 2006

Jeg startede min gamle blog med en kort status, da der var gÃ¥et et par dage. Det vil jeg ogsÃ¥ gøre her. Overgangen fra Smartlog til egen blog (rimer!) gik smertefrit. Det er ogsÃ¥ ganske nemt at administrere ordpressen. Jeg er sluppet for mine mange musikalske reklamer (Fred være med dem…). Jeg har fÃ¥et flere kommentarer, end der er indlæg – og dét glæder mig! Tak! Jeg har ikke nogen statistik pÃ¥ min nye blog, men det er heller ikke sÃ¥ vigtigt. Det kommer mÃ¥ske, nÃ¥r jeg bliver lidt klogere pÃ¥ redigeringen af templates. Tags er der vist ikke noget af, men mon ikke man kan klare sig med kategorierne!? Og sÃ¥ ligner den nye capac den gamle ret meget… :-D

Opdatering: Udviklingen går hurtigere, end beregnet. Statistikmodulet er på plads og fungerer. Men det er ikke synligt på bloggen.