Indlæg om Musik

Ron Wood fejrer Chuck Berry

9. september 2019

Chuck Berry døde 90 år gammel i 2017, og sidste år hyldede Rolling Stone-Ron Wood med sit orkester his Wild Five den gamle mester med en koncert i Wimborne’s Tivoli Theater. Og koncerten kommer nu på plade i begrænset oplag. Med på pladen er bl.a. Imelda May.

Til forsvar for Lulu (Lou Reed & Metallica)

9. september 2019

Nej, jeg kan stadigvæk ikke forlige mig med konstellationen Lou Reed & Metallica. Heller ikke og selv om Lou Reed har udtalt, at det er noget af det bedste, ja, det bedste, han har lavet. Og det hænger sammen med, at jeg slet ikke kan høre, hvad det er, Metallica har at byde på.

Nå, men der er andre, der tager dobbeltalbummet i forsvar. På musiksiden Drowned in sound forsvarer J. R. Moores ganske overbevisende Lulu. Og fred med det. Selv vil jeg til enhver tid hellere høre Metal Machine Music. Så er det vist sagt…

Patsy Cline – 87

9. september 2019

Kun 30 år fik Patsy Cline, inden en flyulykke afkortede hendes liv brutalt d. 5. marts 1963. Og dermed forstummede en af de største stemmer i amerikansk countrymusik. Forbillede for alle de countrydamer, der siden hen er kommet til og flot har videreført Clines sange.

I dag ville hun være blevet 87 år – hvis og hvis… Sådan skulle det ikke være, men heldigvis har vi hendes indspilninger endnu.

Vi er bare et sandskorn i universet

8. september 2019

Fordommen fortæller os, at popmusikken mestendels handler om hjerte og smerte og sjældent om de “dybere” og “alvorligere” ting. Som fx livet og døden. Og store filosofiske problemer. Men, men, det er nu ikke sandt. Hvis man kigger sangskatten igennem med en trimmekam, kan man godt finde fine eksempler på poptekster med eksistentiel o.a. dybde. Her er for eksempel Brian Wilsons “‘Til i die” (fra albummet Surf’s up, 1971), hvor Wilson med meget enkle ord og en meget, meget smuk melodi fortæller os, hvor uendeligt små vi er i verden. En prop, en lille sten, et blad…

I’m a cork on the ocean
Floating over the raging sea
How deep is the ocean?
How deep is the ocean?
I lost my way
Hey hey hey

I’m a rock in a landslide
Rolling over the mountainside
How deep is the valley?
How deep is the valley?
It kills my soul
Hey hey hey

I’m a leaf on a windy day
Pretty soon I’ll be blown away
How long will the wind blow?
How long will the wind blow?
Ohhhh

Until I die

Until I die
These things I’ll be until I die
These things I’ll be until I die
These things I’ll be until I die
These things I’ll be until I die
These things I’ll be until I die
These things I’ll be until I die
These things I’ll be until I die
These things I’ll be until I die
These things I’ll be until I die
These things I’ll be until I die

Bob Dylan – “in awe”

8. september 2019

Bob Dylan: “I’m in awe of McCartney. He’s about the only one that I’m in awe of. He can do it all. And he’s never let up. He’s got the gift for melody, he’s got the gift for rhythm, he can play any instrument. He can scream and shout as good as anyone, and he can sing a ballad as good as anyone. And his melodies are effortless, that’s what you have to be in awe of…. he’s just so damn effortless. I just wish he’d quit (laughs). Everything that comes out of his mouth is just framed in melody.”