Indlæg om Musik

Australien vil (måske) forbyde mp3-afspillere

27. november 2006

Tilbage til rejsegrammofonen! I DR Nyhederne kan man læse en nyhed, der mest af alt ligner en aprilsnar, hvis det ikke lige var i november mÃ¥ned, den dukker op: For at beskytte kunstnere og musikeres rettigheder og bekæmpe professionelle kopi-pirater overvejer australske politikere at indføre et forbud mod udstyr, der kan piratkopiere film, musik og andre digitale filer. Hvis forbuddet overtrædes skal ugerningsmænd og -kvinder straffes med bøder i størrelsesordnen 370.000 kr og i værste fald idømmes fængsel i op til fem Ã¥r. Kan man forestille sig det? Australien som et land, hvor der ikke forefindes en eneste pc i private hjem? Hvor folk fÃ¥r beslagslagt deres mobiltelefoner, fordi de tilfældigvis kan kopiere musik? Og hvor politiet leder efter smÃ¥ mp3-afspillere her, der og alle steder? Man har godt hørt, at det kan blive varmt i Australien, meget varmt. MÃ¥ske er det forklaringen…
PS. For ikke at blive misforstÃ¥et – og af hensyn til Irene pÃ¥ den lysegrønne ø – sÃ¥ mener blogbestyreren selvfølgelig og gentager det gerne, at kunstnere og musikere skal beskyttes og have forsvaret deres rettigheder – og at især kommercielt pirateri er en uting. Men, man kan ikke skrue tiden og udviklingen tilbage, og der skal skabes nye løsninger pÃ¥ problemerne…

Min første neger – erindringsglimt

26. november 2006

Sangerinden Madonnas “adoptionssag” og den efterfølgende debat i de engelske medier fik mig til at tænke pådengang, hvor det var knap såalmindeligt at se mennesker med end anden hudfarve end den blege, danske kommunefarve.

 

I min barndoms Esbjerg blev mit første møde med en afrikaner et af de mindeværdige. Det skyldes nok omstændighederne. Ganske vist havde jeg hørt mine forældre fortælle om en “sort” mand, der var set i Esbjerg, men jeg havde ikke selv set ham, og i mine ører kunne de lige så godt have fortalt om julemanden eller en marsbeboer.

En dag skulle jeg til skoletandlægen på Stormgade skole. Om det var første gang husker jeg ikke, men i hvert fald var min mor med, og jeg var i det pæne tøj. Det lagde min mor vægt på ved den slags lejligheder. Det må have været om efteråret, for jeg havde handsker på af den slags, hvor der er skind i håndfladen og strik på den anden side. Ellers husker jeg, at vi gik hånd i hånd den korte vej op ad Nygårdsvej til Stormgade. Jeg fulgte troskyldigt med, uvidende om de lidelser, der forestod mig.
Da vi nåede frem til tandlægestolen, viste det sig, at klinikken havde fået en praktikant – fra Afrika.

Ved synet af den mørke mand blev jeg paf. De kunne have amputeret arme og ben, uden at jeg ville have protesteret. Og jeg var ellers kendt for at gøre modstand mod lægelige undersøgelser af enhver art, som fx dengang, hvor jeg skulle vaccineres og sparkede min ene sko op i loftet på lægens konsultationslokale.

Efter tandlægeeftersynet viste det sig, at jeg skulle have fjernet et par mælketænder. Tandbørstning var ikke et hit i starten af halvtredserne, selv om det forebyggende arbejde var under opbygning.

Jeg husker, som var det i går (med en kliché), endnu afrikanerens store fingre rode rundt i min mundhule, smagen af et andet menneskes fingre og den voldsomhed, hvormed han fik trukket de ønskede tænder ud og fyldt munden op med tamponer.
På vejen hjem kom jeg til at spytte blod og spyt ud på mine skindhandsker, der aldrig blev de samme igen.

Mærkeligvis fik jeg ikke et tandlægetraume af den omgang, men huskede at børste mine tænder grundigt fra den dag…

PS. Ordet “neger” kommer af lat. niger, der betyder “sort”. For en ordens skyld skal jeg lige understrege, at blogbestyreren ikke går ind på”politisk korrekt” sprogbrug. Da jeg var dreng var en neger en neger…

Kejthåndede guitarister

26. november 2006

Kejthåndet. Det var det ord, der blev brugt om de venstrehåndede, da jeg var dreng. Og jeg husker tydelig, hvordan nogle af mine klassekammerater på Vestre Skole blev tvunget til at skrive med højre hånd, selv om det var vold mod deres hjernes indretning. Allerede dengang følte jeg, at det var dybt uretfærdigt. Hvorfor måtte de dog ikke skrive med venstre? Fordi, var forklaringen, det gjorde man ikke.
Denne ubehagelige erindring rinder mig i hu, fordi jeg er faldet over et interessant to-bindsværk med titlen Uncommon Sound: The Left-Handed Guitar Players that Changed Music skrevet af den venstrehÃ¥ndede guitarist m.m. John Engel. Kurt Cobain, Elizabeth Cotten, Jimi Hendrix, Dick Dale, Danny Gatton, Albert King, Mark Knopfler, Paul McCartney, Otis Rush, Bobby Womack og mange flere er venstrehÃ¥ndede. Bogen handler dels om de kendte guitarister og om de fordele og ulemper, der er ved at være ventrehÃ¥ndet i en verden, hvor de fleste guitarer er bygget til højrehÃ¥ndede…
Bogen har sin egen flotte hjemmeside, hvor man kan læse store uddrag af de to bøger og høre eksempler på venstrehåndede guitaristers kunst. Og der er også skabt en side for de venstrehåndede, hvor man bl.a. finder en lang liste over venstrehåndudøvere.
Jeg har altid synes, at det var sjovt at se Paul Mccartney stÃ¥ med sin Höffner bas, der vendte i modsat retning af Lennons og Harrisons guitarer. Nu kan jeg ogsÃ¥ fÃ¥ en forklaring pÃ¥, hvorfor han lyder, som han gør…
Lennon og Mccartney

Lidt, men godt

26. november 2006

I den forløbne uge har regeringspartiet Venstre været plaget af intern splid og kræftbehandlingsskandalen. Befolkningen har været tilskuere til et parti, der tydeligvis har mistet sin legitimitet i befolkningen. Man griber til løgne, undertrykker kritikere osv. Nu afslører det nogenlunde pÃ¥lidelige meningsmÃ¥lingsinstitut Gallup i Berl. Tidende, at regeringen ikke længere har flertal i befolkningen. For første gang siden valget har Venstre ikke flertal sammen med de Konservative – og Dansk Folkeparti. Den tendens, vi har set, siden statsministeren kaldte protesterende forældregrupper for “socialistiske ballademagere”, er fortsat støt og peger nu mod den siddende regerings endeligt.

Bogforum og andre bogligheder

25. november 2006

Københavnerbegivenheden Bogforum 2006 er løbet af stablen for nogle dage siden, og man kan – med teknisk betinget forsinkelse – se noget af det pÃ¥ DR2 i aften. Mestendels er det nok omtaler af allerede kendte (og velsælgende) navne, som den smÃ¥ Isabella Miehe Renard byder pÃ¥. Det er jo længe siden, Danmarks Radio har haft et egentlig litteraturprogram med interesse for det litterære.
Men sÃ¥ kan man jo søge inspiration andetsteds. Fx i The Guardian, der har bedt en række forfattere og kritikere komme med deres bud pÃ¥, hvad der har været værd at læse i det snart forgangne Ã¥r. Gode folk som Julian Barnes, William Boyd, Billy Bragg, AS Byatt, John le Carré, Mark Haddon (ham med hunden…), Eric Hobsbawn m.fl. kommer med gode, kort underbyggede tips til, hvad man kunne investere i, hvis man vil læse noget pÃ¥ engelsk i juleferien…