Indlæg om Musik

Alberti-katastrofen

17. februar 2007

Alberti-katastrofen af Henrik Larsen

GÃ¥rsdagens antikvariske bogfund er Henrik Larsens bog om Alberti – Alberti-katastrofen – der blev udgivet pÃ¥ det velrenommerede, gamle venstrefløjsforlag Politisk Revy i 1996. PÃ¥ Antikvariatnet omtales bøger nogle gange som værende “som ny”. I dette tilfælde ville det være en underdrivelse, for bortset fra en svag duft af antikvarboghandlercigarrøg, sÃ¥ fremstÃ¥r bogen, som var den lige kommet fra trykkeriet. Jeg forestiller mig, at den har stÃ¥et pÃ¥ en velforsynet bogreol et tørt og skyggefuldt sted hos en historieinteresseret, der ikke nÃ¥ede at fÃ¥ læst den, inden det – i en eller anden forstand – blev for sent.
Henrik er en god kending af denne blog, og det var da ogsÃ¥ en af bevæggrundene til indkøbet. I øvrigt fik jeg den for en slik. En anden bevæggrund daterer sig tilbage til min barndoms skole (sÃ¥ er vi ovre i det nostalgiske igen!). For i folkeskolen var historie, ja, historiske fag i det hele taget (inklusive kristendomshistorie), mine absolutte favoritfag. Jeg besad dengang en udpræget “klæbehjerne”, nÃ¥r det drejede sig om historie og historier, og det var sjældent nødvendigt for mig at læse lektier i de fag. Havde jeg en gang hørt historien om fx Alberti, sÃ¥ sad den fast med alle de anekdotiske detaljer, som læreren kunne diske op med. Den eneste svaghed, jeg havde, var Ã¥rstallene, hvilket sikkert siger noget om mit dengang problematiske forhold til regning og matematik. Men de vigtigste Ã¥rstal kunne jeg dog fastholde…
Så sent som i gymnasieårene overvejede jeg flere gange at kaste mig over historiestudiet, som var populært i de venstresnoede halvfjerdsere, men valgte så i stedet studiet af nordisk sprog og litteratur, fordi der både var litteraturhistorie og litteraturlæsningsdiscipliner.
Min datter og søn har aldrig hørt om Alberti i skolen. Og det siger noget om fagets udvikling, siden jeg gik i skole. Som jeg erindrer det, sÃ¥ fik vi en meget grundig historieundervisning, der strakte sig fra de ældste tider og frem til og med besættelsen og Ã¥rene umiddelbart efter. SÃ¥dan er det ikke længere, af mange Ã¥rsager. Og det er en skam, for de unge savner et perspektiv for deres oplevelse og vurdering af mange aktuelle spørgsmÃ¥l. De har ikke altid det historiske og kulturelle koordinater, der skal til for at fÃ¥ en nuanceret forstÃ¥else af aktuelle fænomener, hvad enten det drejer som neo-nazistiske bevægelser, opgøret med kommunismen, USAs internationale rolle, EUs betydnings osv. Til gengæld lærer de sÃ¥ meget andet, siger skolens fortalere. Men et tab er det nu…

You Animal, You! Argh!

16. februar 2007

Animal

Jeg tænkte det jo nok…

Inspiration fra Tina omme i London, Lars, Carsten m.fl.

Til testen: Her.

Tjek bloggen 07

16. februar 2007

I flytterodet forsvandt min henvisning til Blogtjek 07. Men nu har den fÃ¥et sit eget link til højre i menuen – sÃ¥ gæster kan udfylde skemaet. Denne vej folkens –>

A Horse with no Name – America

16. februar 2007

Den anglo-amerikanske folkrock-trio America slog voldsomt igennem i 1972 med sangen A Horse With No Name – sÃ¥ voldsomt, at de fik lov til at have Beatles-produceren George Martin ved kontrolknapperne de efterfølgende syv albums… Sangen om hesten uden navn er da ogsÃ¥ i den grad iørefaldende.
Gruppen, der havde den største succes i halvfjerdserne og starten af det følgende årti, blev aldrig rigtig kritikernes darlings, fordi de bevægede sig på det trykke pop- mainstreamområde. Men publikumsmæssigt og kommercielt gik det til gengæld helt fint.
Skal man tro rygterne i musikpressen, så er gruppen i gang med et comeback. Det er tid for gendannelser af gamle bands!

Om ikke for andet, sÃ¥ skal gruppen huskes for deres ørehænger om hesten. Her i en liveudgave: Læs mere »

Erindren

16. februar 2007


Det er en kendt sag, at erindringen eller hukommelsen ikke kun er et sanddru vidne men ogsÃ¥ en stor digter. Behændigt blander erindringen ens egne oplevelser med, hvad man har fÃ¥et fortalt af forældre og andre, sÃ¥ man kan komme i tvivl om, hvad man nu faktisk har oplevet eller har oplevet gennem andres genfortælling. Der lægges lidt til og trækkes lidt fra. Det kan der spindes en lang ende over. I hvert fald kom jeg i tanke om noget, da jeg for et stykke tid siden skrev om epidemierne i min barndoms tid. Polio og TB. Jeg nævnte i forbifarten, at vi børn indtog poliovaccine i form af sukkerknalder med noget rødt pÃ¥. Og jeg er sikker pÃ¥, at en af gangene foregik udleveringen af sukkeret i en lille købmandshandel pÃ¥ hjørnet af Sjællandsgade og Skjoldsgade – dér, hvor jeg hentede vaskepulver og sæbespÃ¥ner til min mor. Men tvivlen gnaver som en sten i skoen. Kan det nu passe? Var det mÃ¥ske et andet udleveringssted pÃ¥ et andet gadehjørne? Var det overhovedet pÃ¥ et gadehjørne eller er det en sammenblanding af to vidt forskellige oplevelser? Tja…