Indlæg om Musik

Røde Mor hædres

27. februar 2007

I går fik det 38-år gamle polit-rock-band Røde Mor IFPIs ærespris. Ud over at skrive poetiske og politiske sangtekster bestod og består gruppen af en række fortræffelige musikere.
Capac ønsker dem til lykke med prisen – og med den nye succes som koncertorkester.

Nina Hagen Band

27. februar 2007


Kalenderen skrev 1978/79. Blogbestyreren boede pÃ¥ Skjoldhøjkollegiet i endnu en ombæring i jagten pÃ¥ en bedre bolig. De markante musikalske strømninger var new wave og punk. Og pludselig lød der nye toner. Bandet sang pÃ¥ tysk. En original, teatralsk, operaskolet kvindestemme, der var “ubeskriveligt kvindelig” drejede ørerne i den retning: “Ich war schwanger, mir ging’s zum Kotzen. Ich wollt’s nicht haben, mußte gar nicht erst nach fragen. Ick freß’ Tabletten und überhaupt, Mann, Ich schaff’ mir keine kleinen Kinder an. Nein, nein, nein, warum soll ich meine Pflicht als Frau erfüll’n? Für wen?Für dich? Für mich? Ich hab’ keine Lust, meine Pflicht zu erfüll’n. Für dich nicht. Für mich nicht. Ich hab’ keine Pflicht…
Nina Hagen, Wolf Biermans papdatter, havde grebet scenen med sit patchwork af iørefaldende new wave rock, feminisme, teater og entertainment, og flere af de kvindelige studiekammerater faldt pladask for denne tyske diva…og blogbestyreren ligesÃ¥…

Tak til Lars for at have vækket/vakt erindringen til live!

Tribute to – Anker Jørgensen

26. februar 2007

I følge Ekstra Bladet og Gaffa udsendes der den 1. maj en hyldestplade til den gamle socialdemokratiske statsminister og fagforeningsmand Anker Jørgensen. Blandt bidragyderne er Kim Larsen, Alan Olsen, Niels Hausgaard, Klondike, Frede Fup, Marie Frank, Lars Lilholt, Niels Skousen, Stig Møller og Michael Falch. Sangene pÃ¥ pladen vil være nyfortolkninger af Ankers favoritter fra “Arbejdersangbogen”. Projektbagmand Henrik Hansen understreger, at det er en hyldest til hædersmanden Anker Jørgensen, ikke socialdemokraten. Hvordan man sÃ¥ kan skille det ad…

Tendentiøs journalistik – i DR

26. februar 2007

Tidligt i morges så jeg en overskrift på DR tekst-tv, som vækkede min nysgerrighed: “Hver femte ledig vil ikke arbejde”. Men artiklen var ikke af finde i oversigten, så jeg gik på nettet og fandt ganske rigtig artiklen på DR Nyhedernes side.

I artiklen refereres en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI) således, at “hver femte ledige ikke ønsker at arbejde, selv om hun eller han hverken har psykiske eller sociale problemer”. Som forventeligt er Dansk Arbejdsgiverforening “rystet” over det påståede forskningsresultat, og som forventeligt ser beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen undersøgelsen som værende en trussel mod dagpengesystemet.

Men, hvis man ulejliger sig til Socialforskningsinstituttets hjemmeside, tegner der sig et noget andet billede. Her finder man SFIs pressemeddelelse med overskriften “4 ud af 5 ledige vil gerne i arbejde – på visse betingelser”. Man bemærker, at forskerne har en diametral anden vinkling på historien. Og vel at mærke en vinkling, der bygger på pressemeddelelsens indhold. Undersøgelsens sigte har været at belyse “motivation og fleksibilitet” hos de ledige, og man har i den forbindelse kigget på faktorer som løn, fagområde, arbejdstider, transporttid og omstillingsparathed (hvor hurtigt kan du starte?).

Jeg citerer resten af pressemeddelelsen:

“60 procent er parate til at arbejde for det samme – eller mindre – i løn som de får på dagpenge eller kontanthjælp.
Knap halvdelen søger job, som ligger uden for deres eget fagområde.
Over 60 procent er parate til skiftende arbejdstider – dog ikke natarbejde.
Kun få er fleksible på alle områder. Men det er også få, som slet ikke er fleksible.
Danskere vil ikke bruge tid på transport til arbejde
De fleste er dog ikke særligt fleksible, når det gælder transporttid.

Mindre end halvdelen af de ledige er villige til at påtage sig mere end
en times samlet daglig rejsetid til og fra arbejde. Det er langt
mindre, end der kræves i de gældende rådighedsregler, hvor ledige skal
påtage sig en samlet daglig transporttid på tre timer og i særlige
tilfælde op til fire timer. Men i Danmark er det ikke kun ledige, der
er uvillige til at flytte eller rejse langt efter arbejde. Tidligere
undersøgelser viser, at det samme gælder for beskæftigede.
Ledige i venteposition
Der er ca. 20 procent, som svarer, at de ikke ønsker et arbejde. Godt
halvdelen begrunder det med, at de er tilfredse med deres nuværende
deltidsarbejde, at de ønsker at færdiggøre aktivering, har tilsagn om
job senere, eller har tilsagn om uddannelse. Et nej til arbejde er
således for nogle ledige udtryk for en form for venteposition.
Ældre og deltidsledige er mindst motiverede
Der er forskel på motivation og fleksibilitet hos forskellige grupper
ledige. Ledige med lang videregående uddannelse er generelt mere
motiverede og fleksible end andre. Blandt hhv. ældre og
deltidsforsikrede er der flere, der er meget lidt motiverede. De ældres
lave motivation skyldes formentlig, at mange er ved at indstille sig på
at trække sig helt tilbage fra arbejdsmarkedet. Mens mange
deltidsledige tilsyneladende er tilfredse med deltidsarbejde og
supplerende dagpenge.”

Hvis vi tager DRs overskrift, så er den tendentiøs i den forstand, at den fremstiller hver femte ledige som arbejdssky. Men nærlæser man pressemeddelsen vil man se, at de lediges forbehold er betinget af fornuftige hensyn, fx at man har et tilfredsstillende deltidsarbejde, er i gang med et aktiveringsforløb, som man gerne vil afslutte, har fået løfte om et snarligt job eller tilsagn om uddannelse. At påstå, som DR-journalisten gør med sin artikel og sin overskrift, er en grov, tendentiøs misfortolkning af pressemeddelelsen. Den er så grov, at man må stille spørgsmål ved den unavngivne DR-journalists journalistiske hæderlighed og troværdighed. Han/hun går bestemte politiske interessers ærinde.

Man bemærker også, at de lediges forbehold over for rejsetider på mere end en time om dagen (eller tre-fire timer, som rådighedsreglerne kræver) er forbehold, de deler med folk i beskæftigelse. Der er altså tale om forbehold, som folk i almindelighed deler. Måske skulle man nedjustere de absurde krav til transporttid og spørge sig selv om, hvilken børnefamilie eller eneforsørger, der kan få en hverdag til at hænge sammen med 3-4 timers transport oven i en 8-timers arbejdsdag?

Med mindre man mener, at kæft-trit-og-retning er acceptabelt i et demokrati, må man sige, at pressemeddelelsen blot viser, at også ledige borgere tillader sig at have en holdning til rådighedsreglerne og tillader sig at stille krav til det arbejdsliv, de vil have. Og sådan bør det også være. Og det bør selv en vellønnet, højresnoet DR-journalist sgu da kunne forstå!

Pressemeddelelsen og rapporten kan læses her.

Grace Slick

26. februar 2007


PÃ¥ Ed Sullivan-klippene i forrige indlæg ser man The Jefferson Airplane give deres klassiker Crown of Creation til bedste. Forsangerinden, den lille pige med den store stemme, amerikanernes svar pÃ¥ Annisette, Grace Slick faldt jeg helt i svime over dengang, jeg var en ung hvalp og fik interesser for det smukke køn. Og smuk var hun efter mine begreber dengang – og er det stadigvæk…