Indlæg om Musik

Hans-Jørgen Nielsen

24. november 2006

For ikke længe siden citerede jeg den afdøde danske forfatter m.m. Hans Jørgen Nielsen i forbindelse med nogle tanker om det at svømme og bevæge sig ( = motion ), og Klaus beklagede i den, at Nielsen var gÃ¥et lidt i glemmebogen. Nogen mÃ¥ have tænkt det samme, for nu udgives en omfangsrig bog (528 sider) med titlen Nye sprog Nye Verdener – udvalgte artikler om kunst og kultur. Ud over at være en habil romanforfatter og digter, sÃ¥ var Nielsen en af datidens mest markante og læseværdige kulturskribenter, der forholdt sig til alt mellem himmel og jord, fra grafitti over fodbold til moderne rockmusik og kunst. Det er derfor glædeligt, at vi igen fÃ¥r lejlighed til at følge Nielsen ud i den hvide verden…
Lars Bukdahl omtaler pÃ¥ bukdahlsk vis bogen i denne uges Weekendavis… Tag det som en advarsel.
Hans-Jørgen Nielsen

Grumpy Old Men (1993)

24. november 2006

Gnavne gamle mændGrumpier...
Der findes film, der mÃ¥ske ikke tilhører kategorien “verdens bedste film”, men som jeg kan blive ved med at se. En af dem er Grumpy Old Men med Jack Lemmon, Walter Matthau og Ann Margaret i hovedrollerne. Jeg har ikke tal pÃ¥, hvor mange gange, jeg har set denne film og opfølgeren Grumpier Old Men, hvor Sophia Loren ogsÃ¥ er med. Det er i bedste forstand to banale film, der følger de to barndomsvenner, der pÃ¥ grund af en kvinde, som den ene uheldigvis bliver gift med, og den anden (heldigvis?) gÃ¥r glip af, fÃ¥r opbygget et kærligheds-had-forhold til hinanden. Et forhold, der i sidste ende viser sig at være: venskab. De har nÃ¥et deres livs efterÃ¥r og lever et simpelt liv i den lille flække Washaba i Minnesota. I dette mikrokosmos gÃ¥r dagen sin vante gang med de indbyggede, morsomme chikanerier mellem de to kamphaner, indtil der flytter en dejlig dame, spillet af den underskønne Ann Margaret, ind i et af nabohusene. Og det sætter, som man siger, brand i de gamle huse.
Da jeg gensÃ¥ den sent i gÃ¥r aftes pÃ¥ DR TV slog det mig, at filmen ud over at være meget morsom, meget velspillet (ogsÃ¥ i birollerne), tydeligvis er et con-amore-arbejde fra de to mandlige veteraner, sÃ¥ er den ogsÃ¥ en hyldest til hverdagen og til livet – ogsÃ¥ efter de fyrre…
Som fruen sagde, så er det rart at se en film, hvor det ikke foregår på de bonede gulve i en anonym amerikansk storby med skuespillere, hvis gennemsnitsalder ikke er over 35. Og hvor livet er fuld af mening, lyst, glæde og sorger helt frem til dødens port. Kort sagt: en helt igennem livsbekræftende film.
PS. Og sÃ¥ er det en af de film, hvor brugen af “fraklip” virkelig er et plus. De er virkelig sjove de klip!

Philippe Noiret – RIP

24. november 2006

I gÃ¥r døde den store franske skuespiller Philippe Noiret. Enhver, der har set den superbe, nostalgiske film “Mine dage i Paradis” eller “Postbudet”, hvor Noiret spiller den chilenske digter Pablo Neruda vil vide, at han var i en klasse for sig. Han nÃ¥ede at indspille et hav af film, som man kan se, hvis man kigger ind pÃ¥ fx IMDB eller Wikipedia.
Philipe Noiret

Dagens glade nyhed: Ã…by Bibliotek overlever!

24. november 2006

Det nytter Ã¥benbart at kæmpe og protestere – nogle gange. Som tidligere beskrevet har Ã…rhus Kommune gennemført et budget med voldsom effekt pÃ¥ det kulturelle omrÃ¥de. Huset røg, men kæmper for en alternativ overlevelse, og kulturstedet Ã…by Bibliotek skulle ogsÃ¥ lide sparedøden. Men nu gør Bo opmærksom pÃ¥, at sidstenævnte kulturelle samlingspunkt – i følge DR Nyheder – alligevel ikke nedlægges. Interessant i denne forbindelse er ogsÃ¥, at politikerne med den socialdemokratiske borgmester Nicolai Wammen i spidsen indrømmer, at besparelsen skete pÃ¥ et ikke-gennemarbejdet grundlag (for at udtrykke det pænt), hvilket blandt andet betød, at det ville blive meget dyrt at nedlægge biblioteket. Det vil vel ogsÃ¥ sige, at hensynet til Ã…by Bibliotek sker af administrative-økonomiske Ã¥rsager – og ikke af hensyn til kulturlivet og de protesterende borgere… Dernæst forlyder det, at det “hul” pÃ¥ 5.2 millioner kroner, der nu opstÃ¥r i det lemfældige budget, skal opfyldes af opsparede midler i forvaltningen. Hvorfor kan man ikke finde nogle opsparede midler til Huset?!

Tilbagespoling: her.

Gravfred

23. november 2006

Medens jeg gumlede pÃ¥ mine økologiske havregryn læste jeg en af gratisaviserne – husker ikke hvilken – og faldt over en notits. Et islamisk gravsted havde været udsat for gravskænderi. Det kunne for den sags skyld have været en kristen, jødisk eller kommunal kirkegÃ¥rd. Gravskænderi er blevet (alt for) almindeligt. Og det er uacceptabelt – uanset, hvad motiverne end mÃ¥tte være. For mig stÃ¥r gravskænderiet som udtryk for en af tidens mest udbredte lidelser: respektløsheden. At vælte og ødelægge gravsten, planter og anlæg er et civilisatorisk lavmÃ¥l, fladpandet vandalisme i renkultur osv.. En pÃ¥ alle mÃ¥der uværdig handling; og jeg er glad for, at jeg ikke skal udmÃ¥le straffen for eventuelt pÃ¥grebne hærværksmænd og -kvinder. Skam fÃ¥ jer!
Tilføjelse: “Efter Straffelovens §139 er krænkelse af gravfred strafbart:
Den, som krænker gravfreden eller gør sig skyldig i usømmelig behandling af lig, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 mÃ¥neder. Stk. 2. PÃ¥ samme mÃ¥de straffes den, som gør sig skyldig i usømmelig behandling af ting, der hører til en kirke og anvendes til kirkeligt brug. Normalt anses forstyrrelse af gravfreden for at være forstyrrelse af gravstedet og den udsmykning som er her.”

Hans Scherfigs grav, Assistens Kirkegård