Indlæg om Musik

Blognyt: et dansk blogmagasin?

25. november 2006

Det er Rasmus i Kammeret – hvis side i øvrigt altid fÃ¥r min Ildræv til at lukke ned – der søsætter tanken: “jeg gennem de sidste par uger leget med en idé om at lave et lille magasin pÃ¥ dansk. Det skulle være noget print-on-demand værk, sammensat af undertegnede med bidrag fra alskens interessante mennesker fra den danske blogosfære. Inspireret af en blanding mellem JPG Magazine og Wired. Bare pÃ¥ dansk altsÃ¥. MÃ¥ske et projekt man skulle søge støtte til gennem blogfonden?”. Nu er Edition Blogtryk jo allerede en realitet, sÃ¥ hvorfor ikke? Go ahead, Rasmus!
PS. Problemer med Rasmus’ side Kammeret skyldtes flg. plugin: Extended Statusbar og Performance.

Hatten af for Den gamle hankat

25. november 2006

“Da jeg ikke synes, det sømmer sig for en gammel gadedreng og popsanger at føre sig frem med kors og bÃ¥nd og stjerner, takker jeg pænt nej til ridderkorset” siger 61-Ã¥rige Kim Larsen i en pressemeddelelse og tilføjer: “Det kunne ellers have været hyggelig at ryge en smøg med dronningen inde i privaten – hvis hun ellers mÃ¥ for personalet” (cit. efter Ã…rhus Stiftstidende). Jeg ved godt, at nogen vil sige: Det kan han tillade sig med alle de penge, han har tjent. Men jeg synes, det er udtryk for personlig integritet… Fin gestus, Gamle Hankat!

Bent Vinn Nielsen får Akademiets store pris

25. november 2006

Læsere af dagbladet Information vil kende Bent Vinn Nielsen fra hans satirisk anlagte weekendklumme, hvor han griber  forskellige emner an fra en provinsial, men ikke provinsiel, synsvinkel. Det har været Nielsens karakteristikum, siden han debuterede i 1978 med romanen “Arbejdsløs” pÃ¥ Arena: At skrive fra det provinsielle UnderDanmarks synsvinkel. Arbejdersønnen fra Vendsyssel har stille og roligt indskrevet sig en en position som en af de samfundskritiske forfattere i traditionen fra salig Hans Scherfig (selv om tradition mÃ¥ske er et for stort ord at tage i brug – antallet taget i betragtning…). I dag fÃ¥r han sÃ¥ æren og de 300.000 kr., som følger med prisen, der indrangerer ham blandt forfattere som netop Scherfig, Frank Jæger, Dorrit Willumsen, Cecil Bødker m.fl. Til lykke fra bloggen.

Hans-Jørgen Nielsen

24. november 2006

For ikke længe siden citerede jeg den afdøde danske forfatter m.m. Hans Jørgen Nielsen i forbindelse med nogle tanker om det at svømme og bevæge sig ( = motion ), og Klaus beklagede i den, at Nielsen var gÃ¥et lidt i glemmebogen. Nogen mÃ¥ have tænkt det samme, for nu udgives en omfangsrig bog (528 sider) med titlen Nye sprog Nye Verdener – udvalgte artikler om kunst og kultur. Ud over at være en habil romanforfatter og digter, sÃ¥ var Nielsen en af datidens mest markante og læseværdige kulturskribenter, der forholdt sig til alt mellem himmel og jord, fra grafitti over fodbold til moderne rockmusik og kunst. Det er derfor glædeligt, at vi igen fÃ¥r lejlighed til at følge Nielsen ud i den hvide verden…
Lars Bukdahl omtaler pÃ¥ bukdahlsk vis bogen i denne uges Weekendavis… Tag det som en advarsel.
Hans-Jørgen Nielsen

Grumpy Old Men (1993)

24. november 2006

Gnavne gamle mændGrumpier...
Der findes film, der mÃ¥ske ikke tilhører kategorien “verdens bedste film”, men som jeg kan blive ved med at se. En af dem er Grumpy Old Men med Jack Lemmon, Walter Matthau og Ann Margaret i hovedrollerne. Jeg har ikke tal pÃ¥, hvor mange gange, jeg har set denne film og opfølgeren Grumpier Old Men, hvor Sophia Loren ogsÃ¥ er med. Det er i bedste forstand to banale film, der følger de to barndomsvenner, der pÃ¥ grund af en kvinde, som den ene uheldigvis bliver gift med, og den anden (heldigvis?) gÃ¥r glip af, fÃ¥r opbygget et kærligheds-had-forhold til hinanden. Et forhold, der i sidste ende viser sig at være: venskab. De har nÃ¥et deres livs efterÃ¥r og lever et simpelt liv i den lille flække Washaba i Minnesota. I dette mikrokosmos gÃ¥r dagen sin vante gang med de indbyggede, morsomme chikanerier mellem de to kamphaner, indtil der flytter en dejlig dame, spillet af den underskønne Ann Margaret, ind i et af nabohusene. Og det sætter, som man siger, brand i de gamle huse.
Da jeg gensÃ¥ den sent i gÃ¥r aftes pÃ¥ DR TV slog det mig, at filmen ud over at være meget morsom, meget velspillet (ogsÃ¥ i birollerne), tydeligvis er et con-amore-arbejde fra de to mandlige veteraner, sÃ¥ er den ogsÃ¥ en hyldest til hverdagen og til livet – ogsÃ¥ efter de fyrre…
Som fruen sagde, så er det rart at se en film, hvor det ikke foregår på de bonede gulve i en anonym amerikansk storby med skuespillere, hvis gennemsnitsalder ikke er over 35. Og hvor livet er fuld af mening, lyst, glæde og sorger helt frem til dødens port. Kort sagt: en helt igennem livsbekræftende film.
PS. Og sÃ¥ er det en af de film, hvor brugen af “fraklip” virkelig er et plus. De er virkelig sjove de klip!