Indlæg om Musik

Youtube – og betalingen

1. oktober 2020

På KODAs hjemmeside er der et link til en side vdr. ‘udbetalinger fra Youtube’. Her kan man bl.a. læse:

Hvor meget får jeg, hvis min musik bliver brugt på YouTube?

Indtægten fra YouTube er betinget af, at der er reklamer på de videoer, hvori dine værker indgår. Din konkrete udbetaling for en video med musik på YouTube afhænger af, hvor mange annonceindtægter den enkelte video genererer.

Det kan jeg kun læse på en måde: Musikken er underordnet reklamerne. Musikken og den tilhørende video har – på Youtube – den funktion, at få seerne – dig! – til at modtage annonceringer. Kunst, musik er ikke noget i sig selv, men noget der skal få dig til at konsumere reklamer.

 

Youtube er tilbage med dansk musik

1. oktober 2020

Morgenens nyhed er, at rettighedsorganisationen Polaris og Youtube har indgået en aftale, der betyder, at man igen kan afspille dansk musik – efter to måneders ørkenvandring. Af DR-Nyheders omtale fremgår det ikke, om aftalen omfatter en forbedret betaling til danske komponister. Så jeg går ud fra, at heller ikke den nye aftale vil forgylde dem på nogen måde.
Vi markerer nyheden med en Vimeovideo med Beatles og deres “You never give me your money” (!) i en nørdet udgave uden vokal, men I kender jo teksten, så syng bare med…

You never give me your money
You only give me your funny paper
And in the middle of negotiations
You break down
I never give you my number
I only give you my situation
And in the middle of investigation
I break down
Out of college, money spent
See no future, pay no rent
All the money’s gone, nowhere to go
Any jobber got the sack
Monday morning, turning back
Yellow lorry slow, nowhere to go
But oh, that magic feeling, nowhere to go
Oh, that magic feeling
Nowhere to go, nowhere to go
One sweet dream
Pick up the bags and get in the limousine
Soon we’ll be away from here
Step on the gas and wipe that tear away
One sweet dream came true today
Came true today
Came true today (yes, it did)
One, two, three, four, five, six, seven
All good children go to Heaven
One, two,…

Opdatering:

Musikere Henrik Strube (Røde Mor m.m.) kommenterer aftalen på sin Facebookside med følgende ord:

DET ER EN OMMER, KODA!
Komponistermes, sangskrivernes ophavsretsforvaltning, KODA er her til morgen ude med en tilfreds pressemeddelelse om en ny atale med Youtube, som igen tillader dansk musik på kanalen.
1. Ikke ord om sagens kerne – økonomien – hvad får vi pr. afspilning?
2. Man skal via et vedhæftet link for at opklare lidt detaljer om aftalen.
3. Ikke et ord om Youtubes krav om 70% reducering af betaling.
4. Kun de videoer, der genererer annoncer, får penge
5. Sangskrivere/komponister skal blindt stole på Youtubes registrering af reklame i forb. med deres musik
6. Kun kunstnere, som har kontrakt med pladeselskab eller digital distributionsselsskab bliver afregnet.
7. Musikere, som udgiver musik selv og uploader til youtube får INGEN afregning. Heller ikke, hvis Youtube klistrer en reklame på sangen.
8. Kunstnere får ikke del i reklameindtægterne fra de reklamer, som Youtube klistrer på musiknummeret, før, under eller efter sangen.

Eller er der noget, jeg har misforstået, Koda?

 

Sangerinden Helen Reddy er død, 78 år gammel

30. september 2020

“I am Woman” hedder Helen Reddys store hit fra 1972, som sendte hende til tops på de amerikanske hitlister. Og med den sang ramte hun rent tidsånden, der var præget af rødstrømpernes feminisme. Og sangen brændte sig ind i min indre jukebox, fordi Helen Reddy lignende en af mine klassekammeraters mor til forveksling. Så medens sangen lå på listen og blev spillet flittigt i radioen – også i Danmark, kunne jeg ikke se min klassekammerat uden straks at tænke på den sang og sætte den indre afspilning i gang.

Nu er Helen Reddy så død efter i nogle år at have lidt af en af vor tids tunge plager, demens. Men den australsfødte Reddy fortjener en minderune, også fordi hun var, hvad The Daily Mail kalder en “trailblazing feminist”, hvis kvindesang blev en slagsang for det, man har kaldt ‘feminismens anden bølge’.

 

Cliff Richard – snart 80

29. september 2020

Om et par uger fylder Cliff Richard 80. Og han er ude med et nyt album, det 42. af slagsen. Så vi kan godt glemme alt om at glemme ham lige med det samme. Han har været med siden debuten i 1959 (hvor jeg fyldte 6 år) og har solgt rigtig mange plader, kun overgået af Elvis og The Beatles. Og dengang i starten af tresserne var man enten til Elvis eller Cliff. Jeg var til Elvis, men som tiden er gået har Cliff også fået en varig plads i mit musikhjerte. Især hans tidlige rock-and-roll-indspilninger står stadigvæk med en friskhed og ungdommelig frimodighed.

 

Jerry Lee Lewis – 85 år

29. september 2020

Jerry Lee Lewis optrådte første gang offentligt i november 1949, og i marts måned i år var han efter sigende i pladestudiet for at indspille nogle gospelsange. I den mellemliggende lange periode har han været indbegrebet af rock-and-roll med sit “pumpende” piano. Et af de helt store navne ved siden af Elvis Presley, Chuck Berry og Little Richard.

 

Babylon Berlin er tilbage

28. september 2020

Den fremragende, tyske tv-serie Babylon Berlin – hvor krimiplot møder politisk historie, romantik og andet – er tilbage på DR i form af tredje sæson. Den begynder i aften på DR2 kl. 21. Gik man glip af de første to sæsoner, så er man henvist til en af de store streamingtjenester eller DVD’er. Uanset hvad kan de anbefales, hvis man er til krimi, historie og solid tv-produktion.

From the dew-soaked hedge creeps a crawly caterpillar

28. september 2020

Det er ved at være ved den tid. Og tuben giver os lov til at vise denne fine optagelse fra Top of the Pops med Kinks og Ray Davies’ perle af en hyldest til efteråret. Har nogen nogensinde skrevet en så imponerende førstelinje i en sang? Jeg spørger bare.

50: Santana – Abraxas

27. september 2020

Med album nr. 2, Abraxas, der udkom for 50 år siden, konsoliderede Santana for alvor deres latisk inspirerede rock.

 

Bryan Ferry – 75

27. september 2020

 

Kinks Complete Collection

26. september 2020

For mange år siden – 1991 helt præcist – købte jeg ovenstående, billige opsamling med The Kinks. Et genoptryk af “20 Golden Greats” fra 1978 plus nogle ekstranumre. En simpel AAA-kvalitet (ikke noget med remaster osv.) på discountmærket Castle Communication, der levede højt (?) på den slags opsamlinger.

Og i dag fik jeg så fat i den på hylden og satte den på. Og det er en frydefuld rejse gennem noget af det bedste fra Ray Davies og Kinks – fra You Really Got Me til Suzannah’s still alive. Ingen nitter.