Indlæg om Musik

Elitesportens privilegering

6. maj 2021

[Den danske svømmer Inge Sørensen ved OL i 1936, kilde: Dansk Wikipedia]

Jeg holder meget af at se sport på tv. Alt fra kvindefodbold til store stævner som OL og VM. Og ingen tvivl om, at sport – både den folkelige og den elitære – udgør en meget vigtig del af kulturlivet. Når det er sagt, så er elitesporten også på godt og ondt en del af samfundet. Spundet ind i et økonomisk system, hvor sportsgrenene fungerer som opmærksomhedsskabende reklamesøjler for alkens handel og vandel – og hvor de udøvende i stor stil blive bærere af samfundsmæssige “værdier” – lige fra dyrkelse af konkurrenceelementet over dyrkelse af individet til dyrkelse af det nationale. Og som konsekvens af denne indfletning og den tidsaktuelle dyrkelse af enkeltindividet, så bliver eliteidrættens udøvere ofte gjort til mediemæssige halvguder på linje med de kongelige og andre af medieverdenens koryfæer (skuespillere, journalister osv. ).

Hvor uheldig denne dyrkelse af sportens udøvere er fik vi i forgangne uge et fin illustration af. Den danske badmintonspiller Victor Axelsen deltog i en konkurrence i Ukraine, hvor han uheldigvis blev inficeret med corona og følgelig måtte i isolation. Begivenheden blev af pressen brugt som et slet skjult argument for, at myndigheder skulle vaccinere sportsudøverne før andre i den nationale vaccinationsplan. Heldigvis lykkedes det regeringens talsmænd at holde fast i den nationale plan rationalitet, at den er konstrueret ud fra et sundhedssynspunkt, hvor adgangen til vaccine er bestemt af, hvor sårbar, man formodes at være. Altså, at de kronisk syge fx kommer før de gamle og så fremdeles. Og jeg mener, at det er den helt rigtigt prioritering, og at der ikke er plads til privilegering af særlige grupper, fx atleter, der skal til OL. Hvis først man åbner op for sådan en undtagelse, så risikerer man at hele grundlaget for vaccineplanen smuldrer bort.

Derfor er det forstemmende og   stærkt kritisabelt, at den olympiske komité OIC i samarbejde med det private firma for vaccineproduktion Pfizer nu har meldt ud, at alle OL-deltagere kan bliver vaccineret. Man kan kun håbe på, at de enkelte stater siger fra over for en sådan indblanding i coronapandemibekæmpelsen. Med nyheden udviser OIC en grad af selvoptagethed og arrogance, der nærmest er i modstrid mod de olympiske idealer, og demonstrerer, hvor langt den store organisation er kommet fra det folkelige og demokratiske.

50: Musikoverflod

5. maj 2021

I slutningen af april og starten af maj i 1971 udkom der en masse albums. Doobie Brothers og Thin Lizzy pladedebuterede. Det samme gjorde det lidt glemte jazz-fusionsband Chase. Procol Harum udsendte deres femte album Broken Barricades, det sidste med Robin Trower på guitar. John ‘Lovin Spoonful’ Sebastian fik udsendt live-albummet Cheapo Cheapo Productions Presents Real Live John Sebastian. Det psykedeliske band Pearls before Swine kom med deres femmer City of Gold. Og The Nice takkede af med Elegy. Det samme gjorde hårdtslående Blue Cheer med Oh! Pleasant Hope. Captain Beefheart fik omsider udsendte nogle 1967-indspilninger under titlen Mirror Man. Leon Russel udkom med Leon Russel and the Shelter People og The Rascals med deres sjette album Peaceful World. Og det er kun toppen af det udbud, der mødte pladekøberne omkring den 1. maj 1971. Man kunne slet ikke følge med…

Første stik

4. maj 2021

Så er vaccinationen i gang. Første stik. En slags mærkedag i coronapandemien.

Køen var alenlang, men alle bar mundbind, holdt pæn afstand og det gik hurtigt med at komme frem til vaccinationscellerne. Og lige så hurtigt at få det lille stik. “Nu stikker jeg”, sagde damen. Og jeg tænkte, hvornår kommer det stik så, men mærkede det ikke. Stor ståhej for sådan et lille prik, men perspektiverne er lovende. Den 18 juni kan jeg få et coronapas med de muligheder det giver. Og husk nu: Vi gør det for hinandens skyld.

Opdatering 5/4: Ingen bivirkninger. Men jeg var lidt øm på indstikstedet her til morgen, men det skyldtes, at jeg havde ligget på den skulder det meste af natten. Ømheden var væk efter morgenbadet. Men kom så igen senere på dagen, men det var, hvad jeg havde fået stillet i udsigt af hende vaccinationsdamen. Du vil nok blive lidt øm der, hvor jeg har stukket dig. Ja, lidt, meget lidt øm…

 

4. maj – Befrielsen – Danmark Frit

4. maj 2021

Årsdagen for den tyske besættelses ophør. En dag vi bør huske, også alle os, der ikke var født dengang.

En ommer: Prince hylder George Harrison

3. maj 2021

Optagelsen af Princes guitarekvilibrisme i forbindelse med George Harrisons post-hume introduktion til Rock and Roll Hall of Fame i 2004 er blevet en kultscene blandt rockfans. Og med god grund. Jeg har også haft den oppe på bloggen før, og gør det gerne igen, nu hvor produceren af optagelsen, Joel Gallen, har været inde over og lave en såkaldt Director’s Cut-udgave, hvor der er lagt noget til og rettet på nogle småfejl. Og Princes nonchalante kommen ind og demonstrere sine evner som guitarist tager stadigvæk kegler. Her mødes Harrison og Jimi Hendrix i den lille Princes store udfoldelser. Jeg er sikker på, at George Harrison ville have elsket den optræden, hvis han havde været i live.

Apropos guitarister, så er det påfaldende, at guitaristen til venstre på scenen – ham med kasketten – som faktisk er den, der spiller George Harrisons (nej, Eric Claptons….) stykke ikke nævnes. Jeg kan genkende hans ansigt, men navnet er væk. Vender tilbage, når det dukker op, for han fortjener i det mindste at blive nævnt. (Mine læsere vidste selvfølgelig godt, at manden er multiinstrumentalisten Marc Mann, der bl.a. er kendt fra Electric Light Orchestra, ELO).

I øvrigt er der mange, der har undret sig – i hvert fald bemærket – at Prince bare forlader scenen efter sin præstation i den oprindelige video. Den nyredigerede udgave bekræfter rygtet om, at Prince forlod scenen inden publikums hyldest. Lynne, Petty og de andre modtager hyldesten, medens Prince går og forsvinder ud i natten. Måske er det sådan man i virkeligheden hylder manden, der skulle introduceres i berømmelsens haller: George Harrison!? Det kunne godt ligne Prince at tænke sådan.

[Opdateret og revideret d. 4/5]

Tom Jones topper hitlisten

3. maj 2021

Hvem havde lige set det komme? I en alder af 80 år har den gamle walisiske trussetyv Tom Jones indtaget førstepladsen på den officielle britiske albumhitliste med sit seneste udspil Surroundet by time. Og gør dermed fordommen om, at kun hip hop og moderne digitaliseret pop kan gøre sig ude blandt lytterne. Og så viser det, at ikke kun Rod Stewart kan gøre krav på rangen som verdens bedste mandlige pop- og rocksanger. Tom kan også…

I øvrigt havde Klaus Lynggaard en begejstret anmeldelse af pladen i det seneste nummer af Weekendavisen.

Altid de samme akkorder: Paul Simon om sangskrivning

2. maj 2021

1. maj

1. maj 2021

I sin forhåndsoptagede 1.maj-tale bruger Mette Frederiksen meget krudt på, at coronapandemien i Danmark er under kontrol og at der er lys i enden af tunellen. Skal man være venlig over for den socialdemokratiske formand, så er det godt, at hun efter at have omtalt frisøren og det glemte kram også nævner, at det er Fælleskabet, der har båret os igennem de seneste to års coronapandemi. For det er jo nok den vigtigste lære, vi kan drage af mødet med coronavarianterne.

Hvis ikke vi havde stået sammen (og her ser vi bort fra alle fjolserne, der ikke kan eller vil være med) og bakket op om alle de tiltag til smittebekæmpelse, som myndighederne er kommet med, så kunne situationen have været af indiske dimensioner. Og man kan kun ønske at den erfaring, der alt for let bliver glemt i euforien over en nyskænket fadøl på det lokale værtshus eller en billet til fodboldstadion, vil blive fastholdt i socialdemokratens fremtidige politik.

Hvad enten det gælder sygeplejerskernes kamp for en løn, der passer lønniveauet i det offentlige, de syriske flygtninge, der står foran udsendelse til undertrykkelse, tortur og død i deres gamle hjemland, klimakampen, hvor landbruget ikke skal slippe med indholdstomme ønsker om ny energieffektiv produktion, men skal udsættes for en regulær omlægning og så videre. Kan og vil socialdemokraterne feje års konsensus- og midtsøgende, nyliberalistisk sværmende politik af tavlen og finde tilbage til fortidens forståelse af fælleskab og solidaritet? Det kan kun tiden viser. God 1. maj.

Husker du the Herd?

30. april 2021

Dagen i går gik op i hat og briller og det gik ud over capac. Men jeg blev dog mindet om et band, jeg længe har ladet hvile i g(l)emmebogen. Nemlig the Herd. Ikke det australske hip hop-outfit af samme navn, men det britiske tresserband, der nok mest er kendt for at være det sted, hvor Peter Frampton startede sin karriere. Fra 1965 til 1969 fik de hele tre top-20-hits i Storbritannien, og fik tre album ud. De fik hjælp af de musikalske troldmænd og producere Ken Howard og Alan Blaikley, der forsøgte at iscenesætte The Herd som flower power-påvirket pop.

The Herd er måske ikke toppen af poppen, men dog et band, der fortjener at blive husket. Det blev de så i går – og i dag.

50: Skolesange – Benny Holst, Arne Würgler, Jesper Jensen og Per Schultz

28. april 2021

Ja, vi har også tangeret halvtredsåret for en af Demos’ Agitpop-plader, nemlig Skolesange, hvor skolen tages under kærlig venstreorienteret behandling.