Indlæg om Musik

50: Plastic Ono Band – Give Peace a Chance

9. juli 2019

“Give peace a chance” er nok ikke den bedste sang, John Lennon har skrevet, men til gengæld har den fået en ophøjet status af at være en moderne anti-krigs-sang, der bruges i mange sammenhænge. På linje med “We shall overcome” og Dylans “Masters of War”.

Den blev til, da Lennon og Ono tilbragte deres tid i sengen i Montreal – en såkaldt “bed-in”, der også markerede Beatle-Johns og Yoko Ones hvedebrødsdage. John Lennon var endnu en tid medlem af Beatles, men allerede på vej et andet sted hen som kunstner. Med markante holdninger til tilværelsen i det hele taget og musikken i særdeleshed.

Amerika først: De amerikanske kvinder vandt

8. juli 2019

Selvfølgelig, havde man næsten tænkt. De amerikanske kvinder vandt verdensmesterskabet i fodbold. Og ingen tvivl om det: Det var fortjent, ikke mindst set over hele turneringen, hvor holdet var suverænt. Men det skal også retfærdigvis siges, at hollænderne, der ellers har haft en lidt svag turnering, hvor de ikke har kunnet leve op til tidligere års præstationsniveau, tog brodden af det ellers så imponerende amerikanske angrebsspil. Hollænderne sad på kampens første halvleg, og har stor ære af at have rejst sig så flot i den sidste kamp.

Men, man kan ikke forsvare sig til en sejr, og hollænderne havde svært ved for alvor at spille sig til store chancer ved det amerikanske mål. Desværre. Og et straffespark til amerikanerne og en temperatur omkring de 30 graders Celsius tog energien ud af hollænderne i sidste halvleg.

En flot og seværdig finale blev det. En finale, der satte et flot punktum for en turnering, hvor stort set alle hold viste kvaliteter og vandt deres hjemlandes hjerter – og også andre fodboldtilhængeres. Og turneringen peger frem mod nye spændende turneringer, hvor det langt fra er sikkert, at de nu dominerende hold – inkl. USA – vil få så let spil.

Nu mangler vi så bare, at de mandsdominerede, konservative fodboldforbund får taget sig sammen og en gang for alle får ligestillet kvindefodbold med mandefodbold. Det fortjener kvinderne – og deres publikum.

Kopibands: Herman’s Hermits, the Hollies og mange flere

8. juli 2019

De britiske beatgrupper, der udgjorde The British Invasion i USA, var kopibands – det gælder også The Beatles i begyndelsen. Og de kopierede flittigt amerikansk pop, bl.a. pigebandpop. Som her Herman’s Hermits, der plankede The Cookies’ “I’m into something good”. Herman og hermitterne fik stor succes med den sang til forskel fra The Cookies.

Også the Hollies kiggede over dammen for at fine materiale, der var værd at synge og udgive, og det gik ud over Evie Sands’ fine “I can’t let go”. Sands hittede i New York med sangen, der er skrevet af Al Gorgoni og Chip Taylor, der også er ansvarlige for Troggs store hit “Wild Thing”.

Forskellen på original og kopi? Måske – i hvert fald i Hollies tilfælde – at de gør en popsang til en beatting. Tilfører den gode sang noget energi, fremdrift og vildskab.

En slem dreng

7. juli 2019

Carole King var i de tidlige tressere en af de få (den eneste?) kvindelige sangskriver, der skrev sange til de mange pigegrupper, der dominerede poppen i USA før The Beatles kom til, kopierede nogle af pigegrupperne og sendte dem til tælling. Her er hun selv med en sang, der passer som fod i hose til tematikken hos pigegrupperne. En sang om en slem dreng, som mor ikke kan lide, fordi han – bl.a. – ikke lader sit hår klippe, men som pigen alligevel (I don’t care) er ganske betaget af. Uh-oh.

Joao Gilberto – bossa novaens “fader” – er død, 88 år

7. juli 2019

Det er virkelig et af de meget store træer i musikskoven, der nu er væltet. Joao Gilberto, bossa nova-pioner og – med en kliché – bossa novaens far, er død i en alder af 88 år.

Sammen med Antonio Carlos Jobim var han op gennem 1950’erne og 1960’erne med til at formulere bossa novaen som et barn af den brazilianske musik og den nordamerikanske jazz. En melodiøs, cool, sofistikeret easy listening eller pop, der bredte sig som en steppebrand fra Brasilien til resten af verden. Og var med til at puste liv i den optimisme og fremskridstro, som bar tresserne. Desværre fulgte den politiske virkelighed i Brasilien ikke med og Gilberto måtte leve i landflygtighed i mange år.

Fusionen af samba og jazz fandt et næsten perfekt udtryk, da Gilberto indspillede med Stan Getz på klassikere Getz/Gilberto.