Indlæg om Musik

Hvorfor højreorienterede mænd hader Greta Thunberg og Alexandria Ocasio-Cortez

2. september 2019

Climate skeptic Bjørn Lomborg has built his global brand on keeping his cool. “Cool it,” his best-selling book told those worried about the warming planet. For some reason, however, he seems to have difficulty sticking to the blasé tone when it comes to a 16-year-old climate activist from Sweden.

Lomborg has repeatedly mocked and criticized Greta Thunberg, the prominent young activist who has been sailing across the Atlantic to attend the UN’s Youth Climate Summit and other meetings in the U.S. In June, he tweeted out a cartoon that implied Greta was only useful to climate activists because being young made her unassailable—in four years, it joked, she’d be replaced with someone younger still. Earlier in the year, he’d asked why the World Economic Forum was listening to her at all, and approvingly shared a Quillette article which called Thunberg a fanatic and “absolutist” and which argued adults had a duty to correct her childlike naiveté…

LÆS VIDERE

Chrissie “Pretenders” Hynde jazzer…

1. september 2019

Også Chrissie Hynde er pladeklar med et jazzet album, der er blevet til i samarbejde med  The Valve Bone Woe Ensemble. Og på det album fortolker hun sin ex-mand Ray Davies’ sang “No Return”.

Originalen til sammenligning:

 

Neil Young rider den skøre hest

1. september 2019

Som tidligere omtalt, så er Neil Young genforenet med bandet Crazy Horse – og en første sang er ude, “Milky Way”. En stilfærdig lille sag, men mon ikke der er mere rock på den kommende langspiller Colorado? Det kan man kun håbe, selv om det da er en fin lille, stille sag.

50: Santana

1. september 2019

Og så er der gået et halvt århundrede siden Santana bragede igennem med deres såkaldte latin rock på det eponyme album med det uforglemmelige coverfoto. Godt hjulpet på vej af bandets succesfulde optræden på Woodstock Festivalen slog Sanatanas lyd sig fast i rocken – selv om mangen en kritiker mente, at det var lyden af tomme tønder. Udvendighed og støj og ikke ret meget indhold.

Men Santana slog deres navn eftertrykkeligt fast med debutpladen og efterfølgeren Abraxas (1970).

Farvel til albummet? Værket?

1. september 2019

Siden grammofonpladen blev opfundet i starten af forrige århundrede, har teknologien omkring publicering af musik gennemgået en voldsom udvikling. Og i dag har den såkaldte streaming overtaget. Og ethvert teknologisk fremskridt (som man kalder det) involvere ikke kun et skrift fremad, men også mindst et skridt tilbage. Således har digital streaming af musik bl.a. haft den effekt, at der fokuseres mere end nogensinde før på det enkelte musiknummer. På en  måde er vi tilbage ved det udgangspunkt, vi havde i fyrrerne og halvtredserne, hvor singlepladen var det foretrukne medie og albummet først så småt begyndte at vise sig bæredygtigt. Og ingen tvivl om det streaming udgør en trussel mod albummet, den store 12-tommer grammofonplade, der med en bærende idé om et værk, var med til at skabe poppens og rockens storhedstid i årtierne fra 1960 og frem. For hvad gør kunstnerne, når publikum bare efterspørger “hits”!? Kan vi forestille os en Bob Dylan, der kun lavede hitnumre?

Af samme årsag har sangerinden og sangskriversken Sheryl Crowe besluttet, at hendes nye album Threads skal være det sidste. På spørgsmålet hvorfor, svarer hun til NPR:

Well, I have loved the tradition of making records. I grew up holding the actual physical record and poring over the album notes and just dreaming about doing what I’m doing now. And with technology, it’s a little bit like putting the toothpaste back into the tube. We can’t go back and expect — particularly young people — to listen to albums from top to bottom. It’s almost a dying art form in that people cherry-pick songs and put them on playlists. So, I don’t know that the listening audience really ever gets the sense of the full artistic statement.

Nej, vi kan nok ikke “putte tandpastaen tilbage i tuben” og forhindre den nye forbrugervane med at plukke sange og selv sammenstille en spilleliste på mobiltelefonen. Og at publikum dermed også går glip af det, Crowe kalder “the full artistic statement”.

Måske kan man kun håbe på, at nogen stadigvæk vil satse på værket, udgive plader (fx på vinyl), selv om der ikke rigtig er penge i det og fordi det giver kunstnerisk mening!? Måske bliver tanken om et “full artistic statement” en niche i underholdningsindustrien, hvor et mindre publikum kan dyrke deres interesse?