Indlæg om Musik

En verden uden krig – en drøm eller en mulighed?

1. april 2022

War is over
If you want it
War is over now

Sådan synger John Lennon og Yoko Ono i deres julesang Happy Xmas (War is over).  Og drømmen og ønsket om en ende på verdens krige er ikke forsvundet med Lennon. Og krigen i Ukraine rejser igen det naive spørgsmål, om vi kan forestille os en verden uden krig?

Hvorfor skulle vores forhold til krig have ændret sig, kunne man måske indvende?! Jo, jeg tror, at noget har ændret sig radikalt. – Sidst vi hørte om krigstilstande i vores del af verden, var da der udbrød krig i Ex-Jugoslavien. En krig, der også sendte flygtninge rundt i Europa og efterlod landet i ruiner og latente konflikter. Og dengang var noget af det nye, at vi fik oplysninger – reelle såvel som misinformation – via internettet. Med krigen i Ukraine er vi nået til et sted i verdenshistorien, hvor vi befinder os i en globaliseret verden, dvs. en verden, hvor det kapitalistiske marked har nået et hidtil enormt omfang, grænsende til total dominans på jorden.

Det illustreres måske bedst ved det forhold, at krigen i Ukraine ikke kun udspiller sig på slagmarken men også i form af sanktioner og relaterede handlinger. For eksempel har en række europæiske firmaer – fx Carlsberg, Ecco og Jysk – lukket deres afdelinger i Rusland med henblik på en afvikling. Og meget tyder på, at sanktionerne og de tilhørende handlinger har en ubehagelig effekt på Rusland. Men, og der er et men, sanktioner i vor tid er et tveægget sværd. Det går ikke kun ud over “fjenden” – Putin, hans regime og oligarkerne- men også den almindelige befolkning (herunder alle de medarbejdere på udenlandske virksomheder som nu mister jobbet og dermed muligheden for at forsørge deres familier).

Og – så går sanktionerne også ud over os selv. Vi har allerede mærket det på de stigende priser på brændstof til varme og transport. Og i dag kom det frem, at selv om der er sanktioner, så eksporterer det russiske statsejede energiselskab Gazprom stadigvæk gas til Europa – og Putin har erklæret – som et modtræk til Vestens sanktionspolitik – at den leverede gas skal betales i rubler og gennem russiske banker. Der er med andre ord grænser for sanktionernes effektivitet. Og dette forhold illustrerer blot det forhold, at vi i den globaliserede verden er så forviklede i handelsforhold med andre lande, at traditionel krigsførsel og afledte sanktioner forekommer at udgøre en uhensigtmæssig adfærd. En adfærd, der tydeligvis skaber større problemer end løsninger. Så spørgsmålet – det store idealistisk-naive spørgsmål – er vel, om det ikke var bedre at lægge krigen som konfliktløsning på historiens hylde og acceptere, at den globale verdens sammenfiltring via det globale marked må finde sine konfliktløsninger med andre, fredeligere løsningsmodeller? Måske gennem en styrkelse af FNs overstatslige rolle og magt –  og en tilsvarende nedgradering af såkaldte militære alliancer som Nato og lignende. Og gennem en styrkelse – udbygning og opkvalificering – af landenes diplomatier og deres fokus på fredsskabende og -bevarende arbejde. Forhandlinger som alternativ til krig? Og nej, det er ikke ment som en aprilsnar…

I dagens nyhedsstrøm kunne jeg også læse, at man i Frankrig stadigvæk døjer med eftervirkningerne af Første Verdenskrig. I den såkaldt røde zone i området ved Verdun er det stadigvæk langt hen umuligt at bruge landet – mange tusind kvadratkilometer – til noget konstruktivt, fordi der ligger millioner af granater og lignende, der ikke er sprunget i luften endnu og derfor udgør en konstant fare for dem, der vover sig derind. Og at man regner med, at det vil tage mellem 200 og 700 år at få ryddet op (andre estimater taler om helt op til 1200 år…). Blot som en understregning af, at traditionel krigsførsel ikke er nogen rationel konfliktløsningsmodel.

Give peace a chance (ultimate mix 2020)

50: Stig Møller – Kærligheden let på tå

1. april 2022

Ja, i år er det også et halvt århundrede siden ærke-hippien Stig Møller udsendte sin første soloplade Kærligheden let på tå. Og det er nok værd at bemærke, eftersom samme Møller stadigvæk er aktiv, sådan som han har været siden tiden med Blackbeats og Bellis Rivalerne. Og 76-årige Møller har vel at mærke ikke ændret meget på sin hippiefilosofiske tilgang til livet.

To sjæle

Stig Møller Trio

50: Da den officielle Beatles-fan-club blev nedlagt

31. marts 2022

Ja, i dag er de halvtreds år siden den officielle Beatles-fan-club blev nedlagt. Beatles var blevet opløst i 1970, men deres fanklubber fortsatte, fordi de fire Liverpooldrenge fortsat var aktive hver for sig og fordi Apple-firmaet var opstået. Men i januar 1972 modtog Laura Cayne, der var leder af det såkaldte Apple Tree (der var en slags paraplyorganisation for fanklubber for John, Paul, George og Ringo), et brev fra Beatlesmedlemmerne – med Apple-firmaets brevhoved -hvori de gav udtryk for, at de ønskede fanklubberne i Amerika og England opløst. Hvorefter fanklubmedlemmerne blev orienteret pr. brev om opløsningen, der dog først for alvor blev gennemført et par år senere, da man ikke bare kan opløse en fanklub ‘ over night’, som klubbens sekretær Freda Kelly udtrykte det. Hun måtte besvare fanbreve i lang tid efter den formelle opløsning.

Og så kan man ikke lade være med at tænke på, hvordan det står til med fanklubberne i dag?! Jo, der findes nogle, hvis man ellers kan tro resultaterne af en Google-søgning. Men det er ikke som ‘i gamle dage’, dengang hvor enhver bare nogenlunde populær gruppe eller kunstner havde sine klubber rundt omkring, der dyrkede deres idoler og sørgede for at informere om, hvad der skete. I disse internettider har de sociale medier, hjemmesider osv. taget over, og ofte styrer kunstnerne selv (godt hjulpet af professionelle folk) kontakten med deres fans. Fx Paul McCartney, der på sin hjemmeside besvarer fansspørgsmål og fodrer fans med nyheder – eller Neil Young, der gør noget lignende og mere til (arkiv med musik for eksempel). Men ethvert fremskridt indebærer også mindst et tilbageskridt. Med fanklubber gik noget også tabt. Den særlige fornemmelse af at være en del af noget særligt. At være en slags udvalgt, en slags superfan. Og også den særlige forventningsfuldhed, der dengang var bestemt af, at nyhederne foregik i et meget langsommere tempo end i dag, hvor man stopfodres med selv de mindste og mest ubetydelige nyheder om alt mellem himmel og jord.

Og nej, jeg har aldrig selv været medlem af nogen fanklub. Heller ikke  for the Beatles.

The Beatles UK Fan Club

El Mocambo 1977: Rolling Stones alias The Cockroaches

30. marts 2022

Det kan godt være, at de efterhånden gamle som Metusalem, men aktive er de stadigvæk – Rolling Stones. Godt nok døde Charlie Watts, men hans suppleant tog over – og rullestenene på tur igen. Først Amerika og senere på året Europa, hvor de efter planen slutter deres 60-års jubilæumsturné af i Stockholm (Danmark forbigås desværre, så fans må til lommerne, være hurtige og tage over Øresund, hvis de vil nå at opleve Mick, Keith og de andre….). Og som omtalt er også en nye studieplade i ovnen. Og for at de ikke skal være løgn, så udkommer der der en firdobbelt-LP/dobbelt-CD med koncertoptagelser fra Stones’ optræden på El Mocambo i Toronto i 1977, hvor de optrådte to aftener for en udvalgt skare på ca. 300 publikummer. En ‘hemmelig’-tys-tys-koncert af den slags gruppen nu og da har grebet til, når de skulle tanke op og slappe lidt af fra stadionkoncerterne. Udgivelsen kommer til maj.

El Mocambo audio (bootleg?!)

The Who – akustisk – Royal Albert Hall – Teenagecancertrust

29. marts 2022

Who Acoustic

50: Roxy Music

29. marts 2022

Det er halvtreds år siden Roxy Music indspillede deres eponyme debutalbum. Et af de mest indflydelsesrige art rock-albums overhovedet. Og i den anledning har bandets medlemmer meldt ud, at de drager på jubilæumsturné i en snes amerikanske byer til september. Om der falder noget af til europæerne, vides endnu ikke. Bortset fra Brian Eno så er alle de gamle medlemmer med. Og de meddeler også, at jubilæet bliver flugt op af luksuøse genudgivelser af deres i alt otte album.

Virginia Plain

Poppens fotos

28. marts 2022

Ved læsningen af Paul McCartneys store værk om sine sangtekster – Lyrics – er jeg igen blevet mindet om, hvor stor en betydning fotografiet har haft for forbruget af populærmusik (og kultur i det hele taget). Bogen er fuld af fotos – ikke kun af hovedpersonen, men også hans omgivelser. Både taget af fru Linda McCartney, der som bekendt var en anerkendt fotograf i rockens verden, men også andre kendte såvel som ukendte fotografer.

Og fotografierne er alle sammen med til at supplere det billede, man i forvejen har fået af den kendte Beatle. Og derfra gled tankerne hen på de sociale medier, der blandt meget andet også har betydet, at mange fotografier har fundet vej fra brugernes private gemmer og fotografiapparater til det store internet. Pludselig ser man fotos fra en koncert med C. V. Jørgensen, som man selv var med til tilbage i halvfjerdserne eller fotos fra et sted i barndommens by, som man husker tydeligt, men aldrig har set med lysets skrift (foto-grafi). Dertil kommer alle de – mere eller mindre lovlige – gengivelser af fotos fra den store fælles erindringsbog.

Og i en tid, hvor enhver kan tage – og sikkert også gør det – fotos med mobiltelefonen hele tiden, så er det sjovt at tænke på, at der rundt omkring ligger analoge fotos, der aldrig er blevet digitaliseret og måske aldrig bliver det. Tænk bare på dine egne private familiefotosalbum med forsvindende farver og erindringer…

Så var det, at jeg hos en medblogger – Nene Labeet – læste om fotografen Charles Daniels, der i sit hjem i Boston har 3200 ikke-fremkaldte filmruller – med fotos af mange af rockens kendte ansigter fra tresserne og frem. Og at man nu påtænker at få dem fremkaldt, finansieret ved såkaldt crowd funding. Du kan se nogle af hans fine fotos (bl.a. af Rod Stewart og Keith Richard) her.

Når jeg ikke selv viser nogle fotos, så hænger det selvflgelig sammen med, at man kun kan gøre det, hvis de er fri til offentliggørelse eller ved overenskomst med (og betaling af) fotografen og dennes interesseorganisation. Og det sidste afstår jeg fra, da det både er tidskrævende og dyrt.

Apropos krigen – hvad er værd at vide?

27. marts 2022

For et par uger siden skrev professor Frederik Stjernfelt i Weekendavisen en klumme med titlen De frie kunster, hvori han i kortfattet form beskrev universiteternes udvikling siden begyndelsen i middelalderen. Og han konstaterer, at universiteterne i dag er institutioner, der er domineret af ‘læger, økonomer og ingeniører’. Og såkaldt rene videnskaber som humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab skal i bedste fald (dvs. hvis de ikke helt forsvinder) indordne sig under professionernes praktiske diktat. Det er det, der nogle gange i dagspressen omtales som ‘erhvervsretning’. Og professoren forestiller sig, at vi er på vej ind i en tid, hvor treenigheden af læger, økonomer og ingeniører vil dominere i 600 år…

Og så skriver han:

Disse professioner er særdeles vigtige. Vi vil alle gerne helbredes og køre ad vel anlagte veje og broer i en stat, hvis budget holder. Ligesom man i middelalderen gerne ville frelses. Men når vi så har fået operationssåret syet sammen og kører hjem over de flotte broer, så består livet også af andre ting end de rent praktiske. I hvert fald en betragtelig brøkdel af befolkningen er interesseret i at vide noget om verden, om universet, jordkloden, historien, mennesket, kunsten og en lang række andre ting, der ikke har umiddelbar praktisk værdi, og som udforskes af de ikke-professionsorienterede videnskaber. I et oplyst samfund er denne voksende viden simpelthen en del af livets mening. Den er afgørende for, hvad vi beslutter at sigte mod i livet, både hver for sig som individer og som vælgerskare. Men disse videnskaber neddrosles aktuelt under de praktiske professioners herredømme.

Og professoren, der jo selv tilhører disse videnskaer, mener jo nok, at disse ikke-professionsrettede videnskaber er vigtige som ‘en del af livets mening’. Og så tænker han, at disse videnskaber for den frie tanke måske kan overleve i privat regi. Det kan man så være enig med professoren i eller ikke.

Men i hvert fald rejser Stjernfelt et vigtigt spørgsmål, der sættes i relief af den aktuelle krig i Ukraine. I forlængelse af regeringens og folketingets planer om at regionalisere en række uddannelser (flytte fag ud i provinsen) er det blevet tydeligt, at en sådan udflytning kan komme til at betyde, at dele af fx humaniora bliver nedlagt eller i hvert fald kraftigt beskåret. Det kunne fx være “Østeuropastudier” ved Københavns Universitet eller “Ruslandstudier” ved Aarhus Universitet. Og det vil igen sige fag, der kunne være med til at opkvalificere den forståelse af krigen og dens baggrund som pressen og medierne mangler og som vi som borgere har brugt for. Dette triste perspektiv kan man læse om i denne uges udgave af avisen, hvor to studerende, Malte Kolze og Kira Knox, netop anlægger dette perspektiv på udviklingen af universitetet.

Det er netop en akut konflikt som krigen i Ukraine, der bør kunne få vores øjne op for, at vi også og måske i særlig grad har brug for viden og indsigt, der ikke alene kan omsættes til penge og ikke simpelthen kan professionsrettes. Og derfor kan man måske også sige, at krigen i Ukraine i allerhøjeste grad handler om den udvikling, der er i gang i Vesten.

Wili Jønsson fylder 80 år

27. marts 2022

Den ‘skeløjede halvsvensker’ kaldte Kim Larsen Gasolins bassist Wili Jønsson, der i dag runder de firs år. Tiden med Gasolin gjorde ham verdensberømt i Danmark, men har har haft sit musikalske virke i mange sammenhænge – lige fra Peter Belli og Seven Sounds til Frede Fup – og af samme grund fik han den ærefulde Ken Gudman Pris i 2008.

Sort Sol med Jønsson, “Langebro”

Taylor Hawkins 1972-2022

26. marts 2022

Trommeslageren Taylor Hawkins meldes død i en alder af kun 50 år. Han er først og fremmest kendt fra Foo Fighters. Dødsårsag er endnu ukendt.

Opdatering: I dag meddeles det så, at man ved obduktion har fundet 10 forskellige stoffer i Hawkins’ blod. Der er altså grundlag for at tro, at han er endnu et af de mange kunstnere, der mistede livet på grund af stoffer. I 2001 lå han i coma i to uger på grund af en heroinoverdosis. 

 

Elton John – 75

25. marts 2022

Captain Fantastic

Din rygmarv visner, hvis du ikke danser…

25. marts 2022

Nej, du behøver ikke at gå i stå, selv om du har passeret de firs år eller mere. Her viser Joan Baez (81), hvordan man fantomdanser i High Sierra

Og det kalder jo på lidt Jiggy – dans for alle aldre….

Thomas Winding – Young Flowers – Den blå løjtnant

24. marts 2022

Den blå løjtnant

Et ungdomsfarveforsøg, hvor forsk. filmtyper og lysvirkninger prøves igennem. Musik: Young Flowers.

Linda på slap line i Rockpalast, 1976

24. marts 2022
00:15 – Lose Again 04:08 – That’ll Be The Day 06:51 – Love Has No Pride 11:39 – Silver Threads And Golden Needles 14:46 – Willin’ 18:25 – It Doesn’t Matter Anymore 22:39 – When Will I Be Loved? 25:10 – Crazy 30:03 – The Tattler 34:59 – Lo Siento Mi Vida 39:36 – Love Is A Rose 41:52 – Hasten Down The Wind 44:41 – Tracks Of My Tears 47:59 – Down So Low 52:07 – Someone To Lay Down Beside Me 58:06 – You’re No Good 1:03:00 – (Love Is Like A) Heat Wave 1:07:02 – Heart Like A Wheel 1:11:40 – Desperado

Ukraine – for en kort bemærkning

24. marts 2022

I går var jeg så uforsigtig at se tv-avisen på DR. Det skulle jeg ikke have gjort, hvis jeg havde tænkt mig om og ville undgå at blive unødigt provokeret. Men jeg gjorde det, som nævnt. Og i nyhedsstrømmen om ‘krigen i Ukraine’ var der en om den amr. præsident Joe Biden, der var på vej til Europa for at mødes med de vestlige regeringschefer. Og på vej ind i flyet bliver han så spurgt af en amr. journalist, hvad han mente om rygter om, at russerne ville bruge kemiske våben. Hvortil præsidenten udtalte, at det var ‘en reel trussel’.

Præsidentens udmelding blev fulgt op af en rapport fra en af tv-avisens udsendte i Ukraine, der kunne supplere med en oplysning om, at der gik rygter om, at russerne havde brugt fosfor (eller lign.), men at det ikke var blevet bekræftet. – Altså: bruger russerne kemiske våben!?

Eksemplet er et eksempel på, hvordan den vestlige propaganda virker. Man løber med en halv vind – den amr. præsident bekræfter et rygte – der så viser sig at være mindre end det. Propaganda kommer af latin propagare ‘forplante ved podning, stiklinger m.m., udbrede’. Og den danske ordbog uddyber: “information, ofte usand eller ensidig, som udspredes for at påvirke andre til at tænke, mene, føle eller gøre noget bestemt”. Og det er, hvad der skete i dette eksempel. En ikke-information plantes i seernes sind, og vi sidder tilbage med den ubehagelige fornemmelse af, at Putin og hans soldater nu er i gang med at udrydde ukrainerne med kemiske våben. Men det er kun et uverificeret rygte, som den amr. præsident kaldt en reel trussel. Ingen håndfaste beviser. Kun journalistisk medløberi.

Som tidligere skrevet er jeg modstander af denne krig og af Putins imperialistiske politik. Men jeg ønsker mig en presse, der holder sig til oplysninger, der faktisk kan bekræftes, og som forsøger at forholde sig nuanceret og kritisk til de informationer, der kommer fra begge sider af krigen. Det er i vores alle sammen interesse, at vi ikke bliver ofre for misinformation og propaganda.