ja, han har efterhånden en 10-15 faste numre som let it be, hey jude, yesterday, live and let die osv, og så plukker han lidt i Beatles og wings, og jeg respekterer hans valg alt taget i betragtning. Uanset hvad han vælger at diske op med, vil vi næsten alle kunne sige : Hvorfor spillede han ikke lige den”

som 70 årig (snart 71) er det også noget andet end dengang med WOA. Som en anmelder skrev da han anmeldte WOA: “Hvad gør et rockband ? de udgiver en plade og tager de ud for at spille den live”

P.S. så skulle der være en ny plade på vej med McCartnet, men mon ikke han venter til efter tourneen ?

P.S. Har netop bestilt den der de luxe udgave af WOA for den nette sum af 1.300.- så jeg kan have den efter den 27/5.

Han spiller hele 23 Beatlesnumre, 5 af dem for første gang live (dog spillede han eight days a week med beatles i 65) your mother should know, All together now, Lovely Rita og Being for the bennefit of mrs Kite.

8 Wings numre, heraf 2 han ikke har spillet siden touren i 76; Hi HI HI og Listen to what the man said.

2 før wings numre; Another day og Maybe im amazed

3 solo; My valentine, Hope of deliverance og Here today.

i alt 36 numre imod 30 på WOA/rockshow

Spørger nogen mig, så er det for meget Beatles og for lidt Wings og bestemt også for lidt solo men det er svært med det bagkatalog og han må spille hvad han vil.

God luftfartsdag…

Enten skal du gøre det kronologisk eller evt. starte med WOA og så gå tilbage derfra og efterfølgende frem. Ser frem til at læse om det CAPAC

Der er bl.a. et forum hvor folk kan skrive deres erindringer/holdninger til WOA koncerterne der i 1976 (var egentlig en koncerttourne fra 75 til 76 først i europa, så amerika og så europa igen)

Sjovt at læse kommentarer fra dem som som unge oplevede disse fantastiske koncerter.
Opsumeret gælder det, at det generelt er den bedste koncertoplevelse nogensinde for dem som var der. Luften var elektrisk af stemning. koncerterne var fantastiske uforglemmelige og mange omtaler netop opbygningen af hele koncerten som unik:

den helt stille indledning som eksploderer ud i rockshow/jet og den laserstrålende afslutning med soily som tog vejret fra publikum. nOgen er mest vilde med det akustiske sæt, andre med baladerne og endnu flere nævner den vilde og tunge rock som der er flest numre af.

Sjovt er det også at bemærke at næsten alle nævner, at de har gemt biletten, t-shirt, program hvis der var råd til det.

Mange fortæller, at de rejste på egen hånd fra andre dele af USA så det blev en hel “eventyrtour” eller “fans on the run” som var et fenomen som opstod, da nogen efter koncerten bare måtte opleve det igen og så rejste vider til de efterfølgende koncerter andre steder i USA.

Rigtig mange siger også at de har været til flere koncerter med McCartney senere, men at intet overgår oplevelsen med WOA.

Pladen skal efter min mening også helst høres i sammenhæng (ud over det med volumenknappen) i modsætning til andre wingsplader eller sange. Det giver en ide/ en lille flig af den oplevelse mange var så heldige at få der midt i halvfjerserne.

Wings spillede 2 koncerter i DK inden turen til America men jeg levede dengang lykkeligt uvidende om deres eksistens selv om jeg faktisk som 14 -15 årig kunne have oplevet det…..øv. Musikinteressen kom først for alvor lidt senere for mit vedkommende.

Har du fået hørt pladen igen CAPAC ? højt så bassen hamrer (hvilket nogen også husker fra koncerterne) og i forløb ? Og hvad er dommen ?

Wings Over America eller ”Den hellige gral”

En hyldest til et af de allerbedste livealbums i musikhistorien:

Mens man sidder og håber på en remaster af denne ”hellige gral” og håber at en rermastering ikke ødelægger den audio version af hvad der stadig er, og sandsynligvis altid vil være, et permanent dokument over et helt igennem stærkt og stort rock and roll band, som vi aldrig vil se komme forbi igen.

Hvis ikke der havde været et band kaldet The Beatles, så ville langt flere kende til denne gruppe og denne liveplade som længe lå nr. 1 på den amerikanske hitliste, hvor den var repræsenteret i hele 86 uger !!

Hvis man aldrig har hørt den originale 3-dobbelte LP eller den dobbelte cd version så er det fordi man ikke kan li’ levende rock’ n roll, eller fordi Wings er et glemt og undereksponeret gruppe. De blev den mest sælgende gruppe i 70-erne, solgte flere plader og koncertbiletter end Bee Gees, Led Seppelin, Abba og Elton John mv.

Pladen solgte i mange mange millioner verden over og eksisterede der en kanon over betydningsfuld musik som alle rock interesserede mennesker, unge som gamle, burde stifte bekendtskab med, ja så burde Wings Over America uden tvivl være et must !!

Denne Wings første og bedste liveplade, ja sågar Paul McCartneys bedste liveplade nogensinde, giver os den bedste og smukkeste udgave af Maybee Im amazed nogensinde. Pladen viste endegyldigt at Paul McCartney var ”i et band igen”.

Bandet er ”second to none”, mesterlige håndværkere som udstråler entusiasme, energi og intensitet. Skru godt op for volumen og lyt til numre som ”Soily” eller ”Beware my love” og alle kan høre hvad jeg mener.

Jimmy’s leadguitar er fænomenal, Joe English tætte trommespil er mageløst og Pauls Bas er ”outstanding”, og det samtidig med, at han formår at levere en vokal topræstation. Stemmen er soulfuld, rå og skarpere end nogensinde før eller siden. Blæsersektionen og korarbejdet fuldender en unik lydoplevelse. Det ”ser” let ud og netop denne ubesværede og samtidig intense atmosfære karakteriserer dette unikke liveband

Det er ”seriøst” og tung rock når bandet spiller Rockshow, Soily, Spirits of an ancient Egypt, Live and let Die, Hi Hi Hi, Letting Go, Medicin jar, Time to Hide, Bevare My Love eller når de overgearet trykker den af med Magneto and Titanium Man osv.
Ja selv et pophit som “Listen to what the man said” får en “rockkappe” på og jeg kan li’ det !

Det er ikke ”greatst hits” eller ”sing along” men en unikt komponeret koncertoplevelse fra start til slut:

Den helt stille start med Venus & Mars som nærmest eksploderer ud i Rock Show/Jet. Så føres publikum lidt rundt i forskellige afkroge af Wings/ McCartney, lidt ballader, og igen eksplodrer bandet i ild og røg i Live And Let Die. Så et fenomenalt svingende akustisk sæt, så den senest udgivne plade At The speed of Sound og så afsluttes der igen med den vildeste rock så publikum efterlades totalt ”oppe” og ”blæste”.

ALLE som har oplevet denne koncert siger selv de aldrig før eller siden har oplevet en lignende koncertoplevelse og pladen er et godt lydminde om denne fantastiske oplevelse.

Det, at pladen er en præcis kopi af hele koncerten gør den på en og samme tid til en ”tidskapsel” fra denne unikke begivenhed som alle kan enten genkende eller identificere sig med, samtidig med at den i sig selv står som et samlet ”værk” / dokument over dette band, Wings formåen.

Selv sammenlignet med nutidig rock musik vil en gennemlytning vise at dette band holder selv den dag i dag.

Længe leve Wings, et af de bedste livebands i musikhistorien !!

PS. Wings live svingede og rockede ALTID, lige fra tourneerne i 72-73 og helt frem til koncerterne i 79.
Det kan desværre indtil videre kun opleves på Bootlegs som f.eks wings i newcastle 1973 eller Wings i Apollo Teattret i Glasgow i 1979

Der fik jeg vist opklaret hvad der driver dette massehysteri!

Som indiskutabel Wings fan har jeg naturligvis Wings Over America på et par nedslidte lp-er og mindst 3 cd-udgaver. Derudover har jeg også en gammel uklar vhs overspilning af dokumentaren Wings over the world som dengang via tv gjorde mig til wings fan på en aften. Den kommer nu i deluxeudgaven ligesom cd/lp-pladerne i ny forbedret lyd. can´t wait…..

Udgivelsesdagen er den 27/27 maj. inden da, den 15 maj kan man verden over(måske også et sted i dk ?) se en biografudgave af “Rock show” en koncert film som gengiver wings uforglemmelige koncertsæt. Den udkom først i 80 eller 81 og den har jeg naturligvis også på hvs og en dvd overspildning. Den kommer til salg igen den 10. juni igen i forbedret film og lydudgave, og nu med alle numre fra koncerten(manglede noget af det glimrende akustiske midtersæt i den oprindelige udgivelse).

Egentlig burde filmen vel retteligt have været at finde i en deluxeudgave men så må jeg til lommerne en gang til !

I modsætning til dig CAPAC så har jeg altid spillet WOA mere end de andre wingsplader men det skyldes måske nok at det var der jeg “sraetede” med wings.

Historien er, at jeg en aften efter at have malet hele stuen hjemme hos min tante hvor jeg boede dengang “gravede” tv-et og en enkelt stol frem under plastdækkenet. satte mig efter et velfortjent bad og tændte for DR tror jeg nok. helt tilfældigt viste de den omtalte dokumentar og jeg blev fanget af den. Dagen efter styrtede jeg på musikbiblo og lånte pladen + jeg tror det var red rose speedway. Min kurs var lagt og jeg var wingsfan om noget. Resten er historie. Jeg har en “pæn” samling wings musik, bootleg, bøger, hæfter, memorabilia m.m. men pladen jag altid vender tilbage til er og bliver WOA.

Efter at have dykket dybt ned i wings historie og musik elsker jeg den lidt vildere og hårdere udgave af mange wingsnumre som de blev spillet live. Numre som HI HI HI, Letting go, Medicine jar, Magneto and titanium man og soily m.f. er da for vilde !!

drevet af McCartneys rickenbacher bass og jeg håber ved gud ikke de ødelægger denne vildskab med en pæn produktion.

WOA er ikke en easy listening plade man kan høre i baggrunden til et fint teselskab. Den SKAL høres på høj lysstyrke og det er helt i orden at skråle med mens man spiller luft guitar/bass Derfor har jeg altid pladen med i de biler jeg transporterer mit luksuslægeme rundt i, og derfor er jeg altid hæs efter en længere biltur …….

Jeg betragter WOA som lidt af en hællig gral set i relation til at dokumentere 70-er stadion rock bølgen der midt imellem 60-er musikken og punk og 80-er pop.

et must i alle rockelskeres musiksamling. De varmeste anbefalinger til alle som ikke kender skiven. køb den og rock til you drop !

Og til dig CAPAC, du burde tage den frem og lytte til den originale elendige lydkvaliet (op med volumen) indtil den nye dukker op.

soily, the cat in satin throusers is oily…….

EU har uden tvivl meget mere indflydelse på vores hverdag end vi almindeligvis antager. Og jegmener at der er et opgør undervejs – enten overgiver vi os til unionen og en fælles penge og finanspolitik – eller også får vi et EU med flere niveauer og selvstændige nationale politikker, som ligger langt fra en union og dermed reelt går mod euroens opløsning. Det sidste er svært at se for sig.

One of these
Late afternoons
Where the wind carries
The crystal ships
of clouds
Across the sky
The music of
the gulls
Is subdued and
gradually stopped
Now the birds
Are chnting
the last stanza
Of the final hymn

The sun looks
in a glint
Like a shadow
of itself
The music’s over
Jim is dead

@Kristian Hansen: Ja, de er uendeligt trist, at vi skal mangle hans bidrag til musiklivet i andedammen.