5. december 2008 arkiv

I Kraftwerks kølvand – elektronisk musik fra VUF Records

5. december 2008

For snart længe siden skrev jeg lidt om electronica-kunstneren Howie B, og beklagede svagt, at jeg ikke havde fulgt så meget med i de moderne elektroniske genrer – ambient, house, industrial, trip hop osv. Min forbindelse til den musik skyldes nok især tyskerne – med Kraftwerk og Can i spidsen. Men også Brian Eno og en fyr som Walter Carlos, der moogificerede musikken til Clockwork Orange m.m. Og så selvfølgelig The Beatles og deres eksperimenteren – Revolution Nr. 9 (Number nine, number nine, number nine….).
Egentlig kan jeg godt lide elektronisk musik, fordi det ofte er meget stemningsfuld musik. Men også, fordi den elektroniske musik i høj grad afspejler den teknologiske virkelighed, vi lever i. Det var blandt andet det, der gjorde Kraftwerk til noget særligt. De forstod at omsætte den støjende, teknologiske virkelighed til musik. Fahren, fahren, auf der Autobahn
Jonas Højgaard fra det vakse lille kunst- og pladeforlag VUF Records har været så venlig at sende mig selskabet seneste elektronica-compilation – “The Beat is now long gone forgotten…” – der giver indblik i noget af nyeste skandinaviske musik inden for de elektroniske genrer. Blandt de kunstnere VUF repræsenterer er August Fenger (Eloquent), AndyCap, Birk Storm, ElektroJuice, Juxx, Praksis og We Know You Love it. På den nye compilation – nr. 4 i rækken – der udkommer den 1. januar (og ganske gratis kan downloades) medvirker også: Det Sejler I Effekter, Mikkel Metal, Bokal, Birdie Birk Makes Little Norman Cry, La Naive, Sebastian Lind, Hannah Schneider, Christobaldes, Mads Nielsen, Aslope og Nabo.
Musikken er en god blanding af stemningsskabende lydlandskaber som fx Bokals “Vand” (der leger med lyden af vand…), Det Sejler I Effekters repetitive Cease & Sekkle og Mikkel Metals “Klom” – og så numre, der er mere poppede, som fx La Naives lille “Not Just Things” med fine, klare pigestemmer på toppen af en klingende, inciterende lille popmelodi. Eller Sebastian Linds folk-akustisk-prægede, smægtende ballade “Stay”, der burde være en klar kandidat til Boogie-listen. Ialt 13 numre er der på den lille fine samling, som man kan hente her lige efter nytårs aften. I mellemtiden kan man så hente de øvrige compilations og lytte til, hvad der foregår rundt omkring i electronica-musikkens verden.
I øvrigt er VUFs udgivelser et godt eksempel på, at selv om musikindustrien er på hælene på grund af internettets nye dagsorden, så finder distributørerne nye veje. Musikken dør ikke på grund af downloads… Selvfølgelig ikke.

Hver ottende amerikaner sulter

5. december 2008

Nu hvor euforien over Barack Obamas historiske valgsejr stadigvæk hænger i luften og hverdagens nøgternhed endnu kun kan skimtes i horisonten, så er der vel grund til at minde om, at manden står over for meget store politiske udfordringer – udenrigs-, indenrigs- og klimapolitisk. Opgaver han kun kan løse, hvis han får hjælp fra alle sider…
Blandt de problemer, der ikke har fået så stor opmærksomhed i medierne, er den banale kendsgerning, at mere end 35 millioner amerikaner sulter. Hver ottende amerikaner har problemer med at få nok at spise hver dag. Og den aktuelle finansielle krise har kun forværret dette problem. For en lille måned siden iværksatte Advertising Council and Feeding America en kampagne for at få det øvrige Amerika til at forstå omfanget af dette problem, og i den forbindelse har man blandt andet lavet en reklamespot med musik af Tom Waits. Se den her. Kampagnen gør os opmærksom på bagsiden af den amerikanske medalje. Vrangsiden af det såkaldt “frie” samfund, som flere af vores magthavende politikere opfatter som en rollemodel for danskerne.

frihed, lighed og fællesskab – om Pernille Rosenkrantz Theil og Socialdemokratiet

5. december 2008

Hvis nogen havde forestillet sig, at Pernille Rosenkrantz-Theil faldt til patten, da hun forleden meldte sig ind i Socialdemokratiet, så tog man fejl. Det kan man forvisse sig selv om ved at læse hendes egen blog, hvor hun redegør for sine tanker og holdninger. For det første slår hun fast, at hun selvfølgelig ikke vil tage afstand fra, hvad hun sagde og tænkte om maler-aktionen dengang. For det andet står hun meget kritisk over for den Blairistisk moderniserede udgave af Socialdemokratiet, som vi har set de seneste par årtier med Nyrup og Thorning i spidsen. Pernille vil trække partiet tilbage til rødderne i den socialdemokratiske politik. De rødder, der handler om: frihed, lighed og fællesskab. Partiet skal tilbage til dengang, det var et rigtig reformparti. Det skal blive rigtig spændende at følge Pernille fremover, og man kan kun håbe andre vil følge trop og hjælpe hende med at få det store gamle parti på rette spor igen. Pøj-pøj Pernille!

The Eagles til århus

5. december 2008

Hvis det var sket i halvfjerdserne, ville jeg have tænkt: Det er løgn! Men Kulturplakaten oplyser ganske rigtigt, at det store gamle country-rock-band The Eagles – i den gamle opstilling med Glenn Frey, Don Henley, Joe Walsh og Timothy B. Schmit – kommer til århus og giver koncert på NRGi Parken den 30. maj næste år. Der kan bestilles/købes billetter fra den 11. december på billetnet.dk.
Inden gruppen opløstes i 1980 havde jeg en længere periode, hvor jeg var meget optaget af The Eagles. Man kommer selvfølgelig ikke uden om deres klassiske værk “Hotel California”, men også efterfølgeren – det mørke, dystre og skarpe rock-album The Long Run med det monolitisk-sorte cover – er et mesterværk, man bør lytte til, inden det er for sent.

Genhør: Ringo Starr – Sentimental Journey

5. december 2008

Sentimental Journey fra 1970 er Ringo Starrs første post-Beatles-album. Til forskel fra Lennon og Mccartney, der på deres første album efter Beatles, søgte nye græsgange, så vendte Ringo snuden tilbage i tiden til sine forældres og deres generations musik. Det fortælles endda, at Ringo snakkede med sine forældre og deres venner for at høre, hvilke sange de holdt mest af fra dengang, de var unge. Resultatet blev en stor håndfuld før-Beatlemania standards. Ringo søgte – og fik – producerhjælp hos George Martin, der jo havde års erfaring med den slags musik, og han bad en række venner – Mccartney, Klaus Voorman, Maurice Gibb og Quincy Jones – og garvede arrangører som fx Ron Goodwin, Richard Perryo g Oliver Nelson om at få arrangementerne på plads. Resultatet blev et meget charmerende, herligt swingende album med en veloplagt Ringo i forgrunden med numre, der er kendt fra Louis Armstrong, Fred Astaire, Doris Day, The Pied Pipers, The Ink Spots m. fl. Hvis man ellers er til den slags musik, som vores forældre og bedsteforældre gad lytte til, så kan denne plade kun varmt anbefales. Den varmer i en kold til og er som en amerikansk dansefilm fra fyrrerne…

Vi beklager kvaliteten…