Marit Larsen – If a Song could get me you…
8. december 2008
Marit Larsen “If a Song Could Get Me You” greengrocer.
Hos 
8. december 2008 arkiv
Genhør: George Harrison – The Concert for Bangladesh
8. december 2008
Når talen falder på George Harrison kommer vi ikke uden om The Concert for Bangladesh, som George Harrison og en masse venner afholdt i 1971 for at samle penge ind til hjemløse Bengali, der var på flugt efter Bangladeshs befrielseskrig. Koncerten blev afholdt i Madison Square Garden i New York
og er på flere måder noget særligt. Dels er den et af de tidlige eksempler på en vellykket live-udgivelse – og dels er den forløber for en række – mere eller mindre vellykkede – velgørenhedskoncerter, som vi har måttet overvære siden…
Det var med vennen og læremesteren Ravi Shankars mellemkomst, at Harrison blev engageret i sagen. Først blev singlen “Bangladesh” udsendt og derefter fulgte så den store koncert, der resulterede i et tredobbelt album – og senere endnu en dobbeltdvd. George Harrison red på succesbølgen efter All Things Must Pass og kunne derfor være nogenlunde sikker på, at begivenheden ville blive fulgt med interesse. Især, fordi han hidkaldte en række af sine gode musikalske venner. Ud over den uundgåelige Eric Clapton var Bob Dylan, Billy Preston, Ringo Starr, Leon Russell, Badfinger og selvfølgelig Ravi Shankar med til at løfte arrangementet. Koncerten blev en stor succes og indsamlede mange penge. Efterfølgende er der dog – ikke usædvanligt – rejst tvivl om, hvor mange af pengene, der faktisk tilflød ofrene. Til George Harrisons store forbitrelse.
Men musikken står tilbage som en fint vidnesbyrd om en ædel handling.
På albummets første side fik Ravi Shankar lov til at indlede koncerten med et næsten sytten minutter langt nummer “Bangla Dhun”. Og man kan høre Harrison indledningsvist bede koncertpublikum og at sætte sig ned og lytte andægtigt til citarmesteren. Herefter tager Harrison over – til rockpublikummets tydelige begejstring. Harrison spiller en række af sine bedste sange. Det samme gør Dylan senere i koncerten, hvor vi får både Blowin’ in the Wind, Mr. Tambourine Man, Just Like A Woman og et par andre klassikere.
En særlig attraktion på pladen er Leon Russell og de andre musikeres sejt svingende medley af Jagger/Richard-klassikere Jumpin’ Jack Flash og Leiber/Stoller/Pomus-sangen Young Blood. Leon Russell kan virkelig få tingene til at koge….
Koncerten sluttes af med en fin, følsom udgave af “Banglasdesh” med Harrison selv.
Bangladesh-koncerten er en af de mange fine live-album, der udkom i slutningen af tresserne og starten af halvfjerdserne. Og den fortjener at blive lyttet til. De medvirkende musikere trykker den virkelig af og har noget på hjerte…
PS. Meget sigende for pladeindustrien opgave man siden det originale pladecover, der viser et udsultet flygtningenbarn, til fordel for et – i øvrigt ikke særlig godt – billede af George Harrison. Man skulle jo helst ikke forbinde musikken med verden tragedier. Det sælger jo nok ikke…
George Harrison – Bangladesh
Feminisering
8. december 2008Vi lever i en – på godt og ondt – spændende tid. Verden står over for store forandringer. Nødvendige forandringer. Vi tænker ikke her på bagateller som den finansielle krise. Men på klimaet. Og evolutionen…
The Independent fortæller i dag om en ny rapport, der offentliggøres inden for de nærmeste dage. En omfattende rapport, der beskriver de effekter, som den menneskelige kemiske industri har på alle levende væsner på kloden. Det handler om, hvordan menneskeheden ved sin ukritiske brug af kemikalier griber fundamentalt forstyrrende ind på evolutionens gang. Den alarmerende kendsgerning er, at mange af de kemikalier, som menneskeheden har spredt ud i sin omverden, indgår i en uheldig alliance med de menneskelige hormoner med det resultat, at især den mandlige frugtbarhed er truet. Og det gælder stort set inden for alle dyrearter, mennesket inklusive. Skræmmende er det at læse, at vores globale sfære er udsat for mere end 100000 kemikalier, hvoraf 99% ikke er reguleret og 85% ikke er tilstrækkelig analyseret og beskrevet… En tikkende bombe.
Hvad vil verden politikere stille op?
Hal Kant – Grateful Deads advokat – er død, 77
8. december 2008
Los Angeles Times beretter, at Harold “Hal” Kant er død af kræft. Hal tog sig gennem mere end tredive år af Grateful Deads juridiske opgaver og var ledende rådgiver for “forretningen” Grateful Dead. Når det er værd at nævne, så er det, fordi rock- og pophistorien er brolagt med historier om svindelagtige managere, daglejeragtige pladekontrakter og anden økonomisk udnyttelse af kunstnerne. Ha Kant var en af dem, der bragte anstændigheden ind i musikindustrien i form af sober rådgivning og vejledning af Grateful Dead, der fremstod som inkarnationen af de flippede tresseres livsform og ideologi. Uden Kants styring af forretningen ville Grateful Dead have været knap så taknemmelige. I nekrologen fortælles en lille sjov anekdote, der siger en del om mandens kvaliteter. På et tidspunkt kreerede iskræmfirmaet Ben & Jerry en is kaldet Cherry Garcia. Uden så meget som at spørge Jerry Garcia. Derfor ville Kant tage sagen op, medens Garcia mente, at ‘det heldigvis ikke var en motorolie”, de havde navngivet efter ham. Hvortil Kant svarede: “They will name a motor oil after you if you don’t confront this, Jerry. You’ll have no control over your name at all”. Hvil i fred, Hal Kant.
Grateful Dead – Bertha
500 milliarder
8. december 2008Citat nr. 1
“I Danmark havde bankerne udlånt deres egenkapital knap 9 gange ved udgangen af 2007 mod en udlånsgearing i 2003 på knap 7, hvilket faktisk også var gennemsnittet de foregående 30 år. Uden ny kapital vil en tilbagevenden til den gearing kræve, at bankerne reducerer udlånene med 25 pct.“
(Nils Bernstein, Nationalbanken)
Citat nr. 2
“Nok er finanskrisen båret ind over Danmark af internationale vinde, men vi må erkende, at flere bankledelser heller ikke har været agtpågivende nok, når det gælder deres udlånspolitik og udlånsstyring. Krisen kom hurtigere og kraftigere ind over os fordi der var identificeret brodne kar i den danske finansielle sektor. Mistilliden til Danmark var derfor større end til mange af vore nabolande“
(Peter Schütze, Finansrådsformand og Nordea-direktor)
De 500 milliarder er størrelsen af det indlånsunderskud, de danske banker har oparbejdet…
Hvordan sikrer vi os, at den slags situationer ikke opstår i fremtiden?
Kilde: DR-Nyhederne
Mere power-pop-rock: The Nerves
8. december 2008
Fra The Raspberries til The Nerves er der ikke så langt. Musikhistorisk i hvert fald. Også Nerves var en del af musiklandskabet i halvfjerdserne. Blev dannet i L.A. af guitaristen Jack Lee, basisten Peter Case og trommeslageren Paul Collins. De fik kun en kort levetid, hvor det lykkedes bandet at blive opvarmningsgruppe for tidens store speed-rockere The Ramones. Og en enkelt firesangs-EP blev det til.
Når The Nerves ikke går i glemmebogen skyldes det nok, at de repræsenterede en af de første grupper, der lagde sig efter new-wave-lyden i USA -og så, at deres coverversion af Blondies “Hangin on the Telephone” – som i øvrigt er skrevet af Peter Case -stak ud. Jeg har tidligere nævnt dem. Når der grund til at gøre det igen, så er det, fordi der er udsendt et album – One Way Ticket – med det meste af bandets numre plus ekstranumre med The Plimsouls, The Breakaways og Jack Lee.
Når jeg hører navnet Stein Bagger – trækker jeg hanen på min pistol
8. december 2008Jeg er ved at få nok af ham platuglen Stein Bagger. På TV2 nyheder fortalte en mediedarling med henført stemme om Baggers flugtrute. Hvad rager det mig!? Jeg har aldrig været i tvivl om, at de nok skulle få fat i krabaten, der rejser rundt i Armani-læderjakke og flasher sit Rolex-ur, når han kan. Store dele af medierne opfører sig som en flok nyhedsliderlige historiejægere, der har slået enhver snusfornuft og moral fra for på bedste Se&Hør-vis at bringe de seneste (ubetydelige), slibrige detaljer i en økonomisk skandale, der kun kan måle sig med Nordisk Fjer-skandalen. Det er til at brække sig over.
Det ville klæde den journalistiske stand, hvis de brugte al deres energi på at få afdækket fakta i sagen og fik analyseret de politisk-økonomiske perspektiver – og ikke mindst de store pengeinstitutters foruroligende rolle i finansieringen af bedrageriet. Men også bestyrelsens og det tilgrænsende erhvervslivs roller. Der burde være stof nok til mere end en Cavling-pris.
Læs Lottes harmdirrende indlæg, som jeg kun kan sympatisere med.
PS. Jeg undlader af samme grund at bringe et foto af banditten…
