Nat King Cole – The Christmas Song
25. december 2008
Jeg kan selvfølgelig ikke nævne Nat King Cole uden også at lade hans smørbløde stemme lyde med The Christmas Song.
25. december 2008 arkiv
Før urknaldet
25. december 2008
Her i bloggen interesserer capac sig for det uendeligt små og det uendeligt store. Og for det der ligger langt, langt væk – i tid og rum. Denne nysgerrighed har fulgt capac, siden han kravlede rundt med tøjble, og den blev forfinet gennem det autoriserede danske uddannelsessystem, hvor det – mærkeligt nok – ikke lykkedes nogen af lærerne at tage livet af den. Det sker ellers ofte.
Julen handler også om begyndelse, om undfangelse. Her begyndte en fortælling, der ganske vist havde forudsætninger i en anden fortælling, men alligevel. En fortælling, vi stadigvæk orienteres af. Om vi vil det eller ej.
Enhver fortælling – selv de postmoderne – har en begyndelse, et forløb og en slutning. Og alle fortællinger rejser spørgsmål som: Hvad gik der forud for denne historie. En anden fortælling. Enten en, vi kender, eller en, vi må skabe. Og sådan er det også med fortællingen om det Store Urknald. Også kaldet “Big Bang”. I en vis forstand kan man sige, at fortællingen – for det er det jo, naturvidenskab eller ej – om det første knald er alle fortællingers urfortælling. Fortællingen om, hvordan det Hele Begyndte.
Men Spørge-Jørgen – inkarnationen af den næsten freudianske nysgerrighed – kan ikke lade være med at spørge: Hvad kom der før Urknaldet? Hvad var der før? Hvad var der før galakserne begyndte at fjerne sig fra hinanden og udsprang af en formodet uhyggelig fortættet materie? Var Vor Herre på spil? Eller?
I die Zeit kan man læse lidt om de forskellige fortællinger, der forsøger at give et bud på det-der-var-før. Det er superstrengsteoriens Big Bounce-fortælling om en flerdimensionalt – 11 stk.! – univers, der pludselig klaskede sammen.. Og der er en alternativ eller supplementær fortælling – igen strengteoretisk begrundet – om, at vores eget store univers blot er et univers ud af mangfoldige. Som en skumboble i skumbaddet… Det er selvfølgelig den rene spekulation. Eller, om man vil, den rene fortællekunst. Hvorom alting er: Fortællingen fortsætter. Vi er ikke tilfreds med blot en fortælling om begyndelsen og slutningen. Der er noget før og efter. Der var engang…
Fortsat god jul.
Blue Christmas and the Christmas Blues…
25. december 2008
Nogen (sikkert pengemænd eller -koner) har fået den idé at lade en række sangerinder- Martina McBride, Carrie Underwood, LeAnn Rimes, Wynonna Judd, Sara Evans, Amy Grant, Gretchen Wilson, Karen Fairchild, Kimberly Schlapman. Ann Murray og Olivia Newton-John – synge duet med afdøde Elvis Presley. Pladen hedder Elvis Presley Christmas Duets. Den digitale teknik muliggør det, og det begyndte vis for alvor, da Natalie Cole sang duet med sin afdøde fader Nat King Cole – med stor succes. Jeg kan ikke afffinde mig med ideen, må jeg tilstå. For svarer det til, at man farvelægger gamle film med Gøg og Gokke. Hvilket man jo også faktisk har gjort.
Her er Elvis i den rene udgave fra den berømmede come-back-tv-udsendelse fra 1968:
Og her kan man så høre Martina McBride synge duet med The King (må ikke embeddes) – her.
Og denne lille forstemmende historie om pladeindustriens “opfindsomhed”, der nok mere er drevet af økonomiske motiver end kunstneriske fik mig til at tænke på Dean Martin og hans Christmas Blues.
– Og, nej, jeg er ikke i dårligt humør, har haft en fortrinlig juleaften. Og gaverne skal endda ikke byttes! Fortsat god jul i blogland!
