3. januar 2009 arkiv

En Ubuntu-maskine

3. januar 2009

Nogen havde dumpet deres gamle computer i skralderummet. Med hele indmaden. Hvis den virker – hvad alt tyder på – så får den æren af at være capacs første “rene” Ubuntu-maskine.

Genhør: The Peanut Butter Conspiracy

3. januar 2009

Selv om de flippede tressere tog tidsånden alvorlig, så var der også plads til humor. Tag fx bandet med det spøjse navn Jordnøddesmørssammensværgelsen. Det er da humor på amerikansk! Men musikalsk var det såmæn seriøst nok. Bandet opstod i midten af stresserne i L.A. og bestod af Lance Baker Fent  på guitar, Jim Voigt på trommer, John Merrill guitar og sang, Alan Brackett på bas, Jim Cherniss på guitar og så var der den feminine forgrundsfigur, sangerinden Barbara “Sandi” Robinson. I ’69 fik de en pladekontrakt med Columbia og udsendte singlen “It’s a Happening Thing“, der klarede sig pænt på hitlisten. Dernæst kom albummet The Peanut Butter Conspiracy Is Spreading. Det store gennembrud udeblev, men de fik indspillet endnu et album, hovedværket The Great Conspiracy. Efter et pladeselskabsskift til Warner og udskiftninger i bandet indspillede de så deres sidste album For Children of All Ages i ’68 og tog på en længere turné, hvorefter det var slut.
Ensemblets stil befandt sig i den mere poporienterede del af den psykedeliske musik – et sted mellem Scott McKenzies “San Francisco” og de tidlige Jefferson Airplane. En klar inspirationsfaktor var også Mamas & Papas vokalarbejde. Peanut Butter Conspiracy er også et af de bands, der er blevet kult siden hen. Og det meste af deres musik er genudgivet på cd.

De Taknemmelige Døde rejser sig igen…

3. januar 2009

Det skulle være sikkert og vist: De resterende medlemmer af det legendariske orkester, Grateful Dead – Mickey Hart, Phil Lesh, Bob Weir og Bill Kreutzmann – vender tilbage til landevejene efter fire års pause. Medlemmerne har for nylig spillet for Barack Obama, og det har fået dem til at overveje at genoptage den gamle turnéliv. Gamle cirkusheste kan man ikke holde i ro. Velkommen tilbage.

Grateful Dead – Uncle John’s Band @ Radio City 10-31-80