5. januar 2009 arkiv

We Five og Beverly Bivens

5. januar 2009

Som sygdom og død kan også kærligheden gribe forstyrrende ind i verdens gang. På godt og på ondt. Og det var kærlighedens skyld, at den fine sangerinde Beverly “Bev” Bivens forlod det mere end lovende ensemble We Five for at blive gift og blive mor. Det er i hvert fald en af de forklaringer, man får på hendes forsvinden ud af rampelyset. Men Bev Bivens er heldigvis ikke gået helt i glemmebogen. Og det ville også være synd og skam, for hendes flotte stemme kunne sagtens matche de fleste af datidens førende damestemmer. Og med lidt mere held i sprøjten kunne We Five været blevet et langt større navn end tilfældet blev.


Kun 18 år gammel begyndte Bev at synge med folk-duoen Jerry Burgan og Mike Stewart, der snart efter blev udvidet med en guitarist (Bob Jones) og en anden musiker. Sammen kaldte de sig The Ridgerunners og dernæst Mike Stewart Quintet. Men de var åbenbart ikke tilfreds med det navn, og så blev de til We Five. Under det mærke indspillede de deres første album for A&M pladeselskabet. Det var selveste Herb Albert, der havde fået øje på dem og fået plademærket interesseret. Pladen fik titlen “You Were On My Mind” efter Sylvia Tysons sang, der blev et stort hit for Crispian St. Peters i England. Det samme gjorde We Fives version, der nåede en tredjeplads på singlelisten i USA.


Hittet blev fulgt op af endnu et covernummer, Let’s Get Together, som The Youngblods gjorde til et stort hit. I We Fives udgave nåede den “kun” en top trediveplads.


Det var uden tvivl Beverly Bivens stemmepragt, der gjorde We Five til noget særligt. Og med sin flotte sang var Bev et forbillede for andre store feminine navne som Grace Slick, Cass Elliot, Michelle Phillips m.fl.


Efter endnu et album “Make Someone Happy” (1967) forlod Bev We Five for at gøre en eller anden mand lykkelig. Men Bev blev erstattet af Debbie Graf Burgan (Jerry Burgans kone) og med afbrydelser har We Five eksisteret lige siden og har indspillet en række plader med moderat succes. På We Five – Folk Rock Rivival kan man få mere at vide om, hvordan det gik dem i  tiden efter Bev.


I 1996 blev We Fives to første albums med Bev udgivet på en cd, der varmt kan anbefales tressernostalgikere.

Fotheringay – Gypsy Davey

5. januar 2009

Og I slipper ikke for denne video med en af mine favoritbands fra halvfjerdserne – Fotheringay med Sandy Denny i forgrunden. Gypsy Davey. Og så blev denne første rigtige arbejdsdag i et nyt job reddet på bedste vis…

Richard & Linda Thompson – A Heart Needs A Home

5. januar 2009

Denne optagelse er så til gengæld fra 1975, men kunne måske lige så vel være indspillet i dag. Tidløs, enkel og smuk.

Nymodens og så alligevel ikke: Phosphorescent “To Willie”

5. januar 2009

En af de musikalk positive oplevelser for undertegnede (eller snarere overtegnede) her omkring nytår har været mødet med indie-bandet Phosphorescent og deres fortolkninger af gode gamle Willie Nelsons sange. Pladen er ganske vist ikke udkommet endnu (det sker i februar), men rundt om på nettet kan man finde streamede lydeksempler og videoer. En musikalsk manifestation af, at de vanlige skelnen mellem gammeldags og nyt kan forekomme totalt meningsløs, når det drejer sig om musik. Gruppen fra Brooklyn har indspillet en plade, der – hvis vi lige ser bort fra indspilningsteknik og sådanne forhold – lige så vel kunne have været indspillet i 1960’erne eller 1970’erne. Musikkritikere har forsøgt at indkredse bandet i kategorien moderne folk, men det er lige meget. De fortolker og spiller Willie Nelson-sangene med stor indlevelse og – ja – hengivenhed, så den gamle mester må være pavestolt. Phosphorescent har tidligere udsendt albummet “A Hundred Times Or More” i 2003 og “Pride” i 2007; to plader, som jeg vil forsøge at støve op og lytte til.


Myspace