14. januar 2009 arkiv

Blogger “Singleton” – nu som bog

14. januar 2009

Ikke alene er blogosfæren blevet blognappet af radiofonien, men en af vores “gamle” bloggere – oven i købet smartlogger – Singleton udkommer nu i bogform. Singleton, hvis borgerlige navn er Marlene (Weybøll), er en af bloglands mange svar pÃ¥ chick-littens Nynne eller Bridget Jones, altsÃ¥ en singlepige, der tumler rundt i (kærligheds)livet iført mere eller mindre klædelig brandert, korte skørter, (alt for) høje hæle og beretter (alt for) Ã¥benhjertigt om sine ups and downs og mandfolks generelle uforstÃ¥elighed ( nu med egen Facebook-fanklub oven i købet). Hvorfor bloggen absolut skal udkomme som bog, kan man godt fundere over. Men igen: Nynne, Michael Laudrups Tænder og andre petitskriverier fra det digitale skriftoverdrev er jo med succes udkommet. Der mÃ¥ være et marked for sligt. Til lykke Marlene. Jeg mener: Singleton.

I øvrigt: Dette er indlæg nr. 4000 i capac-bloggen (smartloggen ikke medregnet…)

Radiobloggen sender i dag

14. januar 2009

Husk Radiobloggen, hvis anden udsendelse løber af stablen i dag, med blandt andet Sifka, Eric og – capac. Her. De gamle podcasts kan downloades fra menuen til højre pÃ¥ siden.

Erindringsstump: Kælkebakken

14. januar 2009

Denne vinter har ikke just budt på megen sne. Det ville være synd at sige. Og spørgsmålet er vel, om vi overhovedet får noget i år? Eller næste år for den sags skyld. Dette forhold fik mig til at tænke på min barndom, hvor der selvfølgelig var sne hver eneste vinter. Og på de gange, jeg var ude at kælke på Kælkebakken ved Vognsbølparken i Esbjerg. Esbjerg er jo ikke ligefrem et område med bakkelandskab. Det ville være synd at sige. Men en kælkebakke havde man da fået konstrueret for mange år siden. Og da jeg var en lille purk, forekom den mig at være kæmpestor. Når man ikke engang har set Himmelbjerget, så kan selv en tue forekomme stor. Jeg har ikke tal på alle de gange, jeg kørte ned alene eller sammen med kammeraterne. Men jeg husker stadigvæk spændingen i kroppen, når man bevægede sig ned med stor fart og skulle styre uden om andre kælke og forhindringer. Specielt husker jeg en tur, hvor jeg var med mine forældre og nogle bekendte, som havde bygget deres egen kælk med plads til flere personer og med sider af træ. Der var nærmest tale om en kane. Hu-hej-hvor det gik.

Steven Sebring: Dream of Life – om Patti Smith

14. januar 2009

SÃ¥ kom den endelig pÃ¥ dvd, Steven Sebrings usædvanlige portræt af Patti Smith. I en periode pÃ¥ 11 Ã¥r har Sebring fulgt roc-divaen og lader kameraet fortælle om hovedpersonens liv – pÃ¥ godt og ondt. Filmen blev vist pÃ¥ CPH:DOX 2008 og har fÃ¥et fine anmeldelser rundt omkring pÃ¥ grund af sin ukonventionelle dokumentariske form.

Se filmens trailer her.

Reconsider me – Warren Zevon i Steve Earls version

14. januar 2009

If you’re all alone
And you need someone
Call me up
And I’ll come running
Reconsider me
Reconsider me

If it’s still the past
That makes you doubt
Darlin’, that was then
And this is now
Reconsider me
Reconsider me

And I’ll never make you sad again
‘Cause I swear that I’ve changed since then
And I promise that I’ll never make you cry

Let’s let bygones
Be forgotten
Reconsider me
Reconsider me

You can go and be
What you want to be
And it’ll be alright
If we disagree
I’m the ones who cares
And I hope you’ll see
That I’m the one who loves you
Reconsider me

Let’s let bygones
Be forgotten
Reconsider me
Reconsider me

And I’ll never make you sad again
‘Cause I swear that I’ve changed since then
And I’ll never make you sorry if you’ll try
And I’ll never make you sad again
‘Cause I swear that I’ve changed since then
And I promise that I’ll never make you cry

En af mine Warren Zevon-favoritter er sangen Reconsider Me, en sang om den svære kunst i kærligheden: At lade fortiden ligge, at komme videre, at tilgive, at forbedre sig… Her i Steve Earles kongeniale version fra The Letterman Show.