16. januar 2009 arkiv

Grammofont genhør: Twiggy – Please get my name right

16. januar 2009

Fotomodellen Twiggy (Lesley Hornby) behøver næppe nogen introduktion for dem, der kan huske tilbage til tresserne eller blot har styr på kulturhistorien i den forløbne periode. Hun var et modeikon med sine store dådyrøjne og meget tynde krop (der i dag nok ville komme under mistanke for anoreksi…). Twiggy viste godt, at modelkarrieren ikke ville blive ved og satsede derfor på andre kunstneriske udfoldelsesområder. Teater, film og – sang. Det første regulære album i eget navn kom i 1976 med “Twiggy”, der klarede sig pænt på den engelske hitliste. Den blev fulgt op året efter af det i Holland producerede “Please get my name right”.
Twiggy har ikke nogen stor stemme. På den anden side kan den sagtens matche gennemsnittet af popsangerinder dengang og nu. Og hun synger med uforfærdet, smittende energi. Og så har hun fået produceret sin plade godt. Stilen er uforfalsket pop med klare inspirationer fra især country og folk. Siden har Twiggy især kunnet høres i forbindelse med sit teater- og filmarbejde. I 1978 udsendtes en slags compilation med sange fra de to første album, og i 1998 kom The Best of Twiggy, der giver en rigtig god introduktion til sangerinden Twiggy (den rummer hele det første album og en god portion af den anden…). Udførlig oversigt over Twiggys musikalske produkter finder man på hendes hjemmeside.

Twiggy synger Beatles i Muppet Show (1977):

The Decemberists – The Rake’s Song

16. januar 2009


Det fine amerikanske band, The Decemberists (dem med “The Crane Wife”…), har udsendt en fin, fin sang med titlen The Rake’s Song. Den kan hentes kvit og frit på deres hjemmeside – her. Det er dagens sang i blog capac.

Sangskriveren Clint Ballard Jr. er død, 77

16. januar 2009

Clint Ballard Jr. var en af den slags sangskrivere, der udad til ikke gjorde noget væsen af sig, men skrev en række mindeværdige sange. The Swinging Blue Jeans fik et hit med hans “You’re no good”, som Linda Ronstadt senere loyalt overtog og gjorde til en af sine bedste rockere. Ballard sørgede også for, at The Hollies fik endnu et stort hit med “I’m Alive”. Wayne Fontana (and the Mindbenders) fik “The Game of Love”, der blev en af deres helt store sange. Dertil kom en række sange til mindre kendte kunstnere, blandt andet Buddy Clinton – der var et pseudonym for Ballard selv… Hvil i fred, Clint.

Patrick McGoohan er død

16. januar 2009


Den amerikanske skuespiller Patrick McGoohan er død, 81 år gammel. McGoohan var en af min barndoms tv-helte. Sidst jeg så ham var i en birolle i filmen “Braveheart”. Men det var især for to tresser-tv-serier han her skal mindes. Den sort-hvide agent-serie Danger Man, der kom til at hedde Secret Agent i USA. På tysk tv, hvor jeg så den, hed den Geheimauftrag für John Drake og blev vist fra 1962 og frem. 39 afsnit af en halv times varighed.  Serien, der gjorde McGoohan til en stjerne, var en slags forløber for James Bond – uden dennes smag for martini, skydevåben og hurtig aflivning af fjenderne.
Danger Man blev en så stor succes, at den banede vej for en senere science fiction-serie med McGoohan i hovedrollen: The Prisoner. Den havde premiere i 1967 og blev også vist på tysk ZDF under titlen Nummer 6. Jeg kan ikke længere huske detaljer fra seriernes plot, men McGoohans ansigt og intense udstråling brændte sig grundigt fast. Hvis i fred Patrick.