19. januar 2009 arkiv

Musikalsk erindring: saxofonisten King Curtis

19. januar 2009

Store saxofonister er som oftest noget, man forbinder med jazzen. Charlie Parker, John Coltrane, Lester Young, Sonny Rollins, Wayne Shorter, Ben Webster osv. Men rocken, soulen, R&B’en har ogsÃ¥ sine.
Da jeg fik ørerne op for alt- og sopransaxofonisten King Curtis var han allerede død. Han døde i august 1971, kun 37 år gammel. Stukket ned af en narkohandler.
Jeg kan endnu tydeligt huske, at jeg en aften i starten af halvfjerdserne, muligvis i 1971, sad og lyttede til P3, sådan som jeg havde for vane. Og så begyndte disc jockeyen at spille King Curtis. Hvilke numre husker jeg ikke, men de gik lige ind i hjernen på mig. Sandsynligvis har der været tale om stykker fra hans hovedværk Live At Fillmore West, der netop udkom i året for hans død.
Curtis gjorde sig i første omgang især bemærket som sideman. Fx spillede han med Buddy Holly og lagde det saftige riff pÃ¥ The Coasters klassiker “Yakety Yak“. Og han var bandleder for Aretha Franklins backinggruppe The Kingpins.
Ved siden af sit job som sideman og pladeproducer, indspillede han sÃ¥ sin egen musik. Der kom flere singler, hvorad “Memphis Soul Stew” og “Ode to Billie Joe” blev de største successer – over there.
Et kuriosum er, at King Curtis fik lov til at være på programmet, da The Beatles gav koncert i The Shea Stadium i 1965.

Her er Curtis sammen med The Kingpins i en – forrygende – udgave af “Memphis Soul Stew”. Billedkvaliteten er ikke den bedste, men kors i hytten hvor det swinger…

Endnu mere beat fra DR-arkiverne: Beefeaters – The Secret Tapes

19. januar 2009

Bag udgivelsen “The Secret Tapes” med Beefeaters gemmer sig nogle private bÃ¥ndoptagelser, som gruppens trommeslager Max Nutzhorn har lavet i Ã¥ret 1968. PÃ¥ det tidspunkt var bandet pÃ¥ turné med den kendte engelske musiker Alexis Corner. Det førte dem rundt i Skandinavien, hvor de optrÃ¥dte pÃ¥ jazz-klubber og andre steder. Lyden kan godt minde en og de gode gamle bÃ¥ndoptagerdage med det karakteristiske svage sus. Men det er ligemeget, for optagelser viser Beefeaters pÃ¥ deres højdepunkt, hvor spiller og improvisere, sÃ¥ det er en lyst. Som pÃ¥ Troels Vanvittige Parkering er det Beefeaters med Peter Thorup i den vokale forgrund og uden Søren Seirup. Til gengæld medvirker Alexis Corner pÃ¥ et nummer. En fin og nødvendig udgivelse.

Mere beat fra DRs arkiver: The Beefeaters – Troels Vanvittige Parkering

19. januar 2009

Som Young Flowers var The Beefeaters et band, der ikke først og fremmest sigtede pÃ¥ hitlisterne med gik sine egne veje. Begge bands fandt inspirationen i blues og R&B, og begge bands lod sig ogsÃ¥ pÃ¥virke af især de engelske bands hÃ¥ndtering af arven fra Amerika. Beefeaters to officielle albums er allerede klassikere. Og det samme bør de senere udgivelser af deres live-optagelser fra DR blive. Tømrer-Claus har sammen med DR og tidligere medlemmer af bandet udsendt cd’en Troels Vanvittige Parkering med optagelser fra 1967 og 1968, det Ã¥r, hvor Beefeaters nÃ¥ede deres optimale musikalske udtryk. Igen er det Erik Moseholm, der har stÃ¥et for DRs produktion. Og man mÃ¥ være ham taknemmelig, for det er fine blues-rock-optagelser, selv om der ikke er tale om moderne studieoptagelser.
DR Live Sessions 1967 & 1968 -Troels Vanvittige Parkering
1 Crossroads (R.Johnson)
2 No Title (Thorup/Nutzhorn/Volkersen/Kjerumgaard)
3 Night Train (Forrest/Washington/Simkins)
4 Parchman Farm (Mose Allison)
5 Now I Know (Thorup/Nutzhorn/Volkersen/Kjerumgaard)
6 Ain’t Got Love To Give Thorup/Nutzhorn/Volkersen/Kjerumgaard)
7 Serenade To A Cucko (Roland Kirk)
8 Troels Vanvittige Parkering (Thorup/Madsen/Volkersen/Kjerumgaard)
9 Summer Scene (Thorup/Madsen/Volkersen/Kjerumgaard/Jimmy Cambell)
10 Let Me Down Easy (Wrecia Holloway/James McDougal)