20. januar 2009 arkiv

Nostalgi: Chubby Checker – Limbo Rock / Popeye

20. januar 2009

En af de ældste singleplader, jeg har, er Chubby Checkers “Limbo Rock/ Popeye”. Den kom pÃ¥ plademærket Karusell i 1962. Jeg har aldrig haft et cover, for jeg fik den af en kammerdreng, der var ansat pÃ¥ et af de skibe, min far sejlede med dengang i tresserne. Jeg kan huske, at kammerdrengen og jeg fik meget tid til at gÃ¥ med at snakke om musik – især The Rolling Stones – pÃ¥ hans lille kammer pÃ¥ bÃ¥den.
Chubby Checker huskes nok især for sit hit med Hank Ballards “The Twist”, der blev kendingsmelodien til dansen af samme navn og obligatorisk baggrundsmusik for mine danseskoleøvelser dengang i Kaj Hansens Danseskole i Esbjerg. Samme plade blev i øvrigt fulgt op af endnu en dansesang, The Huckebuck, der gjorde sig pænt pÃ¥ hitlisten, selv om dansen vist er gÃ¥et i glemmebogen siden hen. I det hele taget gjorde Chubby Checker sig i danse-sange i starten af sin karriere. The Twist blev i 1961 fulgt op af den ganske populære “Let’s Twist Again” , den knap sÃ¥ populære “Dance the Mess Around” og i 1962 af “Slow Twistin'”, “Dancin’ Party” og altsÃ¥ “Limbo Rock“. For at det ikke skal være løgn blev sidstnævnte Ã¥ret efter fulgt op af “Lets Limbo Some More”.
“Limbo Rock” er interessant derved, at den er et af de mange eksempler pÃ¥ karibisk indflydelse pÃ¥ popmusikken.

Døden i medierne…

20. januar 2009

Ved et sammenfald af tilfældigheder blev aftenens tv-tema for capac: “døden”. PÃ¥ DR2s Dead-line diskuterede chefredaktøren for Kristeligt Dagblad, Erik Bjergager, og foto-redaktøren for Politiken, Per Folkver, problemerne vedr. fotodokumentation af Gaza-krigens ofre. Er det nødvendigt for et dagblad – som i tilfældet Politiken – at bringe farvefotos i close-up af børnelig? I anledning af, at Politiken havde ændret holdning pÃ¥ dette punkt – fra en diskretionspolitik til en afsløringspolitik, forenklet sagt – mente Folkver, at Politiken blot bragte sig i overensstemmelse med den mediale tidsÃ¥nd. Hvorimod Kristelig Dagblads chefredaktør advarede mod den æstetisering af døden, som pressefotografiet fører med sig. Man ville opnÃ¥ det modsatte af, hvad man ville. Man ville ikke fÃ¥ virkeligheden til at rykke nærmere pÃ¥ læseren, men snarere gøre vedkommende immun over for andres død og lidelse.Og i øvrigt, mente chefredaktøren, at avisen ikke skulle være et billedblad men lade det skrevne ord tale.
I Gaza-konflikten er ca. 400 børn blevet dræbt i løbet af den lille mÃ¥ned, som Israels militære aktion har været i gang. Dertil skal lægges de voksne dræbte og alle de sÃ¥rede. Behøver vi at se billeder af lemlæstede børnelig for at forestille os, hvor forfærdeligt det mÃ¥ være at opholde sin pÃ¥ et landomrÃ¥de, der er pÃ¥ størrelse med Langeland, og konstant være udsat for bombardement og beskydning? At opleve familiemedlemmer, venner, kammerater og bekendte blive skudt og sprængt i stumper og stykker? Et eller andet sted er den journalistiske mangel pÃ¥ diskretion udtryk for en eklatant undervurdering af læsernes evne til at forstÃ¥ og forstille sig rædslerne. Og som Folkvers udtalelser antydede, sÃ¥ handler Politikens nye linje ikke sÃ¥ meget om journalistisk etik og formidling som om avisernes generelle konkurrencesituation. Hvis-andre-vil-vise-blodige-lig-sÃ¥-vil-og-skal-vi-ogsÃ¥-logik. For oplagstallets og pengenes skyld…

I umiddelbar forlængelse af Dead-lines debat var der en udsendelse med Anders Lund Madsen. Madsen er især kendt som underholder, fx i Zirkus Nemo eller fra sit samarbejde med sin neurolog-broder. Men i denne udsendelse drejede det sig om noget helt andet, nemlig den banale kendsgerning, at mange af os vil dø i mutters ensomhed. “Helt alene” hedder udsendelsesrækken, der bringer os tættere pÃ¥ en række ukendte danskeres ensomme død. Jeg har set en udsendelse fra serien før, og i gÃ¥r var det endnu mere tankevækkende. Madsen var med inde i Johns lejlighed lige efter, at man havde fundet ham død pÃ¥ stuegulvet. Den døde mand havde ligget sÃ¥dan i fem uger i sommervarmen. Og pÃ¥ afstand sÃ¥ man hans afdøde krop ligge i lyset. Derefter fulgte man Falck-redernes praktiske arbejde med at pakke John ind i plastik – iført masker, der skal  holde lugten ud af næseborene – og transportere ham lodret ned via elevatoren. Madsen viser rundt i lejligheden, der ogsÃ¥ gemmer pÃ¥ en død undulat, der er sultet ihjel i løbet af de fem uger…
Som John er det tidligere Wienerbarn, Irene, også død alene uden at efterlade sig noget familie eller nærmere bekendte. Irene dør på hospitalet efter en kort indlæggelse. Hun har vist nok en broder, men de er blevet uvenner for mange år siden og er aldrig blevet forsonet. Anders Lund Madsen prøver at samle brikkerne til et billede af hendes liv. Hun kom til Danmark som ti-årig efter krigen. Hendes biologiske mor ønskede ikke at få hende tilbage, og hun er henvist til at leve resten af sit liv uden forbindelse med moderen og hendes familie. Sin sidste tid tilbringer hun med at se tv den hele dag.
Det er en anden måde at forholde sig til dødens banale kendsgerning på. Og netop ved at koncentrere sig om de afdødes levede liv, deres begrænsede sociale kontakt, deres døds praktiske side formår Madsen og co. at gøre det forståeligt for os, at disse mennesker ender deres dage på en uværdig måde. Uværdigt for dem. Og uværdigt for os andre. Man kan godt lave tankevækkende tv uden at blive anmassende.

Nyt fra U2: Get on Your Boots

20. januar 2009

Engang var U2 unge, friske fyre, der fik mine ører  til at stritte lidt ekstra. Siden hang ørerne mere og mere. Gruppen blev mægtig STOR, og hr. BONO spiste østers og kirsebær med the ESTABLISHMENT. Tja. Men her er i hvert fald deres nyeste udspil – en singleforløber for det nye album. Hvis du ellers har lyst…

Bruce Springsteen – Herning, den 8. juli 2009

20. januar 2009

I går spillede han akustisk for præsident Obama, og til juli spiller han for jyder og andet godtfolk i Herning! Billedsalg gennem Billetlugen fra den 26.januar.

Trine Michelsen er død

20. januar 2009

Magister Gaasegaaek gør mig opmærksom pÃ¥, at Trine Michelsen er død. Trine, der var datter af den kendte tv-filmmand Ole Michelsen (“Bogart”), blev kendt som en efterspurgt nøgenmodel, men havde ogsÃ¥ en mindre, men markant, karriere som skuespillerinde. Det var jobbet som pin-up, der gav hende et par roller i nogle italienske B-film med gysende og erotisk indhold. Hun fik ogsÃ¥ en mindre rolle i den seriøse amerikanske film Pigen i Gyngen, en filmatisering af Richard Adams roman af samme navn. Sent i karrieren var hun ogsÃ¥ med i Lars von Triers Idioterne og nogle af Søren Faulis film. Trine døde af kræft, kun 42 Ã¥r gammel. Hvil i fred.

Trine mindes også på Facebook