30. januar 2009 arkiv

Den elektriske camembert og andre space-rock-sange – Gong i erindring

30. januar 2009

Som bekendt er capac en stor ynder af den syrede, psychedeliske musik fra tresserne og halvfjerdserne. Og til en af de store oplevelser, jeg fik dengang, de hele begyndte, hører det sære band Gong.
Gong blev dannet i det herrens Ã¥r 1967 af Soft Machine-medlemmet Daevid Allen og Gilli Smyth, en engelsk-født musiker og Sorbonne-professor (!). Ret hurtigt fik Gong en pladekontrakt i Frankrig med det uafhængige mærke BYG Actuel, der ellers satsede pÃ¥ free jazz. Kontrakten omfattede tidligste Gong-plader, “Magick Brother”, “Mystic Sister” og “Camenbert Electronique”. Kort tid efter gik de over til Virgin Records, hvor camemberten blev genudsendt.
Gong har huset en lang række fremtrædende musikere, blandt andet Steve Hillage, Mike Howliett, Bill Bruford, Chris Cutler og Pierre Moerlen.
I 1971 lykkedes det mig at fÃ¥ optaget et bÃ¥nd med “Camembert Electronique”, som jeg fik et nært forhold til. Det kan være svært at beskrive Gongs musik. Men det er musik, der lægger vægt pÃ¥ det eksperimenterende og improvisatoriske. Det er rock, men der er ogsÃ¥ elementer af jazz og alle mulige andre stilarter og genrer. Gongs plader er komplekse, og man bliver ikke rigtig færdig med at lytte til dem. Hvis man ellers er til den slags syrede sager…
Gong eksisterer vist stadigvæk i en nyere konstellation. I hvert fald udsendte de sÃ¥ sent som i 2007 pladen “Mothergong o Amsterdam”. En god indgang til Gongs syrede space-rock-univers og det lige sÃ¥ mærkelige tekstunivers er de tre Radio Gnome Trilogier, der udkom i 1973-74, og bokssættet The World of David Allen and Gong fra 2003.

Gong Paris ’71 Part 1 of 2

Sommertid

30. januar 2009

Summertime,
And the livin’ is easy
Fish are jumpin’
And the cotton is high

Your daddy’s rich
And your mamma’s good lookin’
So hush little baby
Don’t you cry

One of these mornings
You’re going to rise up singing
Then you’ll spread your wings
And you’ll take to the sky

But till that morning
There’s a’nothing can harm you
With daddy and mamma standing by

Summertime,
And the livin’ is easy
Fish are jumpin’
And the cotton is high

Your daddy’s rich
And your mamma’s good lookin’
So hush little baby
Don’t you cry


Jo ældre jeg er blevet, desto større fortÃ¥else har jeg fÃ¥et for kvaliteten af de sange, som de ældre generationers sangskrivere har skabt. Fx George Gershwin. Her til morgen havde jeg sangen “Summertime” i hovedet. MÃ¥ske fordi der var en vis mildhed i vejret. Et lille skjult løfte om, at sommeren er lige om hjørnet, lige om lidt.
Her er en meget fin optagelse fra Gröna Lund i 1969, hvor selveste Janis Joplin giver en meget blueset udgave af samme sang…

Devandra Banhart anbefaler…. grammofonplader

30. januar 2009

Sitet Insound har lavet en sympatisk underside med titlen Red Albummet! (www.savethealbum.com), hvor nogle kunstnere – blandt andet Colin Meloy – anbefaler nogle mere eller mindre kendte LP’er (grammofonplader!). Jeg kan godt lide, nÃ¥r nogen fortæller om de plader, de holder af. Det er ofte mere inspirerende end at læse blaserte journalisters anmeldelser i aviserne…

Her er neo-hippien Devandra Banhart med en masse spændende plader.

Colin Meloy i elevatoren…

30. januar 2009

Jeg har tidligere omtalt forsangeren i The Decemberists, Colin Meloy, der ogsÃ¥ har udgivet et par soloplader. Jeg kan mægtig godt hans sang og stemme. Her giver han et af mine favoritnumre fra Decemberists-albummet “Crane Wife” i en elevator…

Sangskriveren og musikeren John Martyn er død, 60 år

30. januar 2009

Manden med leen har travlt i musikbranchen. I dag meddeles det, at John Martyn er død, kun tres år gammel. Ganske vist lå det i kortene, at Martyns liv kunne blive kort og hektisk. En lang række uheld ramte ham, han var tidligere narkoman og alkoholiker. Og for nogle få år siden fik han amputeret sit højre ben under knæet på grund af sygdom. Som guitarist og sangskriver aftvang han sig stor respekt hos mange kolleger som Danny Thomson, Nick Drake og Eric Clapton.

Jeg kan huske, at hans plader altid blev omtalt positivt og med stor respekt af musiktidsskriftet MMs hærskare af musikelskende journalister. Hovedværker er fx “Solid Air” fra 1973 og det elektriske “One World” fra 1977. John Martyn var i øvrigt elev af Davy Graham, som døde i december mÃ¥ned. Nu er John fulgt i fodsporene pÃ¥ sin læremester. Hvil i fred.

John Martyn – Make No Mistake