Erindringsglimt: Manfred Gregor – Broen
31. januar 2009
I min skoletid var visse krigsromaner en del af efterkrigstiden opbyggelig pligtlæsning. Det gælder fx Knud Sønderbys “Den usynlige hær” om danske modstandsfolk (filmatiseret med Poul Richardt i en hovedrolle) og Manfred Gregors “Die Brücke” fra 1959 om nogle tyske drenge, der forsvarer en bro med deres liv i de sidste dage af krigen. Filmen blev filmatiseret samme år, romanen udkom, af Bernhard Wicki og fik mange priser.
Når jeg kommer i tanke om sidstnævnte bog og film i dag, så er det, fordi filmen er blevet genindspillet i 2008 af instruktøren Wolfgang Panzer (!).
I følge Frankfurter Allgemeine Zeitung er den nye film aldeles mislykket. Skuespillet er dilettantisk, og instruktøren svigter filmens anti-militaristiske budskab ved at forsøge at gøre den mere moderne (fx ved at lægge lidt romantik mellem en lærerinde og en elev ind i den).
Wicki blotlagde med sin film nazismens morderiske vanvid og var medvirkende til, at tusindvis af tyske unge mænd i årene efter blev militærnægtere. Anmeldelsen får en til at tænke på, om Anden Verdenskrig, Besættelsen og Nazismen er kommet så langt på afstand, at læren fra dengang er ved at gå i glemmebogen!? En skræmmende tanke.
I hvert fald var jeg meget optaget af Manfred Gregors roman dengang. Filmen af Wickie så jeg også, men romanen overstrålede den så meget, at jeg både anskaffede mig Gyldendals Tranebogsudgave og en tysk ditto. Ikke nok med det. Jeg gennemheglede også Gregors andre bøger, “Dommen” (1960) og “Gaden” (1962). Jeg husker ikke bøgernes handling i detaljer længere, men stemningen fra romanerne hænger der stadigvæk. Måske det er på tide at genlæse dem?
