februar 2009 arkiv

Lørdagens øl: Bock i anden potens

28. februar 2009

Det er alt for længe siden, det sidst skete: At capac fik sig en lørdagsøl. Denne gang faldt valget på Gourmetbryggeriets Bock2 (i anden…). Bryggeriet svinger sig om til følgende beskrivelser: “Bock2 dufter fyldigt af mørke malte med rige toner af karamel og en gennemgående vinøs alkohol i baggrunden. Den har en god fyldig smag med overvægt af sødlig malt og karamel. Der fornemmes en diskret, balanceret bitterhed, som ikke trækker nogen nævneværdig efterbitterhed.”. I hvert fald en absolut velsmagende, kraftig sag (7.2). Fås på flaske og dåse.

Backstage – nyt musikprogram på DR2

28. februar 2009

Omsider har DR taget sig sammen og gjort noget ved det larmende fravær af levende rytmisk musik på tv. Med programmet Backstage serverer DR2 levende musik for et levende publikum – og fjernseerne – i Studie 2 med den nydelige Camilla Jane Lea som programvært. Konceptet er, at kunsterne dels skal optræde som de plejer – men også i en overraskende konstellation med et andet navn. I dag var det således Tim Christensen og Figurines, der var på scenen, hver for sig og sammen. Blandt andet gav Tim og Figurines en loyal udgave af Neil Young Cinnamon Girl. Slet ikke så tosset. Se med her.

Neil Young & Crazy Horse – Cinnamon girl (Live)

Gerry Rafferty lever endnu…

28. februar 2009


Læste forleden, at sangeren, musikeren og sangskriveren Gerry Rafferty var meldt savnet efter en hospitalsudskrivning. Heldigvis var det et løst rygte. Rafferty, der nok er mest kendt for sin uopslidelige sang “Baker Street”, har været væk fra musikscenen, siden han i 2003 udsendte sit ottende album “Another World”. Efter sigende skyldes fraværet en fremskreden alkoholisme, der sidste år medførte en hospitalsindlæggelse på grund af leverproblemer. Modstridende rygter tyder dog på, at han stadigvæk er i live, men der er tvivl om, hvorvidt han vender tilbage til musikken igen…
Det må vi håbe. For den skotske sangskriver en en fin en af slagsen. Den første gang, jeg fik ørerne op for hans kunnen, var da jeg i 1973 fik fat i et eksemplar af Stealers Wheels’ andet album “Fergusley Park”. Det var til et udsalg i FONA i Esbjerg. Jeg havde hørt flere numre fra pladen i DR og stod så pludselig med skiven mellem mine hænder.
Stealers Wheel var en folkorienteret rockgruppe. Den blev dannet i 1972 af Rafferty og sangskriver- og musikerkollegaen Joe Egan. Deres første eponyme album blev produceret af ingen ringere end det legendariske producerpar Leiber & Stoller og indeholdt hittet “Stuck in The Middle with you”, der siden er blevet brugt i filmen Reservoir Dogs (Tarantino).

Allerede fra begyndelsen af karrieren var der interne uenigheder i bandet, og Rafferty forlod hurtigt gruppen. Egan og Rafferty havde svært ved at enes. Men Rafferty blev dog hevet ind igen, da successen kaldte på ham. I realiteten var Stealers Wheel en duo bestående af Rafferty og Egan, for der blev hele tiden skiftet ud i den øvrige besætning.
Singlehittet blev fulgt op af endnu to pæne successer. I 1973 udkom “Everyone’s agreed that Everything will turn out fine” og året efter kom “Star”.
I 1974 udsendtes så Ferguslie Park, der tog navn efter et område i Egan og Raffertys hjemstavn, Paisley. Selv om pladen fik fine anmeldelser, så blev den ikke nogen kommerciel succes. Og stridighederne mellem de to sangskriver-egoer blev så udtalte, at Stealers Wheel i realiteten gik i opløsning. Der udkom dog endnu et album, “Right or Wrong”, i 1975. Men da var løbet for længst kørt.
Derefter gik Stealers Wheel lidt i glemmebogen. Og først i 2004 og 2005 blev deres plader genudgivet på cd i remasterede udgaver på et lille pladeforlag – og med de originale, fantasifulde covers af John Byrne.
Både Joe Egan og Gerry Rafferty har udsendt
soloplader efter tiden med Stealers.
Gruppen blev gendannet i 2008 for en kort bemærkning.

Stealers Wheel – Star (1974)

I den tidlige morgenregn…

28. februar 2009

Nej, solen skinnede faktisk her til morgen og gav løfter om det snarlige forår. Alligevel var det Gordon Lightfoots Early Morning Rain, der klingede stille for det indre øre…

In the early morning rain
With a dollar in my hand
With an achin in my heart
And my pockets full of sand
Im a long way from home
And I miss my loved ones so
In the early morning rain
With no place to go
Out on runway number nine
Big seven-o-seven set to go
But Im stuck here in the grass
Where the cold wind blows
Now the liquor tasted good
And the women all were fast
Well there she goes my friend
Well shes rollin down at last

Hear the mighty engines roar
See the silver bird on high
Shes away and westward bound
Far above the clouds shell fly
Where the mornin rain dont fall
And the sun always shines
Shell be flyin oer my home
In about three hours time

This old airports got me down
Its no earthly good to me
cause Im stuck here on the ground
As cold and drunk as I can be
You cant jump a jet plane
Like you can a freight train
So Id best be on my way
In the early morning rain
You cant jump a jet plane
Like you can a freight train
So Id best be on my way
In the early morning rain

Philip Jose Farmer, science-fiction-forfatter, er død, 91

28. februar 2009

Nu hvor Listemager Klaus har henvist sin blog til det museale, må vi jo nok hellere gør opmærksom på, at en af science fiction-litteraturens vovehalse, Philip José Farmer, stille og fredeligt er gledet ind i The Big Sleep i den fremskredne alder af 91 år. Farmer var aktiv som forfatter fra halvtredserne, hvor hans provokerende blanding af pulp og intellektualisme var med til at skaffe ham en stadigt voksende læserskare. Han var en produktiv herre, der nåede op i omegnen af 75 bøger, der blev oversat til en lang række fremmedsprog. Nu er han ikke mere, men bøgerne står på hylderne og venter. Hvil i fred.

Musikblog: musikken søger nye veje til publikum…

27. februar 2009

Jannick fra Battle & Bounce har sendt mig noget information om den unge gruppe Venice, der om kort tid barsler med et nyt album “Sober”. Og hvordan kommer man så bedst ud til sit publikum i disse internet-fildelingstider, hvor musikbranchen skal omstille sig til de digitale vilkår? Venice forsøger sig med en blog, for derved at være til stede dér, hvor det sner. Hvis du vil i kontakt med de unge musiklyttere, så må du være til stede i deres netværk. Og de unges netværk hedder Twitter, Facebook og weblogs m.m. Hvad der kommer ud af det, vil tiden vise. Mit gæt er, at det afhænger af, hvad Venice vil bruge siden til. Hvis de blot kører traditionel marketing på bloggen, så dør den, tror jeg. Gør de bloggen til et personligt “ansigt” om deres musik og liv som musikere, så er der noget at gå efter. Held og lykke med initiativet. Besøg bloggen her.

Genhør: James Taylor & Carole KIng “You’ve go a friend” 1971

27. februar 2009

I stedet for bogudsalg…

27. februar 2009

Heller ikke i år har det fragmenterede og amputerede bogudsalg trukket min indre læsehest ud af stalden. I stedet har jeg købt endnu en cd og en antikvarisk bog, som jeg længe har ønsket at indlemme i min samling: Jens Jørgen Gjedsteds “Dansk Rock fra pigtråd til punk. Leksikon 1956-1985”. 1. udgave, 1. oplag fra udgivelsesåret i 1985. I fineste stand og til små penge. Bogen udkom på Politikens forlag og er siden blevet et standardværk for alle, der interesserer sig for periodens musik. Hovedvægten er lagt på informationer om kunstnerne, ikke så meget på musikalske eller andre æstetiske vurderinger. Og den er illustreret med en række fine – til dels sjældne – sort-hvide fotos af bands og solister. Det sidste danske band, jeg omtalte her i bloggen, var Def Cisum fra Sønderborg. Og det er også med. Man kan blandt andet læse, at de fortrinvis optråde i det jyske og fynske, men dog opnåede at optræde på det københavnske “Revolution” og på den anden side af grænsen mod syd. Endvidere, at bandet indspillede en singleplade inden det omtalte album: It’s so/ World in Pain (GSP) i 1971. Den er nok svær at få fingre i…

Miljøet – sådan helt konkret

27. februar 2009

I nattens mulm osv. kom jeg hjem i automobilet. Og troede et øjeblik, jeg var kørt ind i en slags science fiction-film, hvor bilerne havde overtaget verdensherredømmet. Sådan noget Cronenberg. Jeg kunne ikke finde en parkeringsplads i nærheden af min hoveddør, der ellers ligger et godt stykke fra alfarvej. Bil ved bil ved bil. Og jeg tænkte C O 2 og smeltende iskapper og grønne ugrønne afgifter og…medens jeg spadserede fra en sidegade hjem og gik i seng og drømte om palle alene i verden ….

Kelly Groucutt, basist i E.L.O, er død, 63

26. februar 2009

Den engelske basist Kelly Groucutt slog igennem hos et større publikum, da han i 1974 blev hentet ind i Electric Light Orchestra af Jeff Lynne og Roy Wood, bandets to grundlæggere. På det tidspunkt var Kelly medlem af Sight and Sound. Han var med i E.L.O.’s storhedstid op gennem halvfjerdersen og de første par år af 1980’erne, men forlod gruppe i 1983. Hvil i fred.

Electric Light Orchestra – Livin’ Thing (HQ Audio)

En begivenhed: Den Store Danske Encyklopædi – på nettet

26. februar 2009

I disse wiki-tider (og al respekt for denne nyskabelse på nettet), så er det intet mindre end en STOR begivenhed, at Gyldendal har stillet Den Store Danske Encyklopædi til rådighed for internetbrugerne. Jeg noterer mig, at året 2009 har bragt endnu noget godt…. Du finder siden her.

Radiobloggen igen, igen…

26. februar 2009

Foranlediget af en forespørgsel fra Tine – omme i London vil jeg lægge et link her til de to indslag, hvor jeg har haft fornøjelsen af at blive podcastet fra DRs Radioblog. De gamle udsendelser gemmes åbenbart ikke på hjemmesiden, så man skal kende sin besøgelsestid (abonnere på podcastene!), hvis man vil høre blogland gennem kvindemund…

capac radiopodcast nr. 1

capac radiopodcast nr. 2

Radiobloggen fortsætter i øvrigt ufortrødent, så følg med derovre…

Genhør: The Who – I’m a Boy

25. februar 2009

Mon Pete Townshend var synsk dengang han skrev I’m a Boy om drengen, der bare vil være dreng, men som pigerne behandler som en pige. Forudså han den feminisering af store dele af samfundet – ikke mindst den offentlige sektor – som vi siden har været vidne til, og som har gjort det svært for mandekønnet? I hvert fald fik jeg Whos gamle hit fra 1967 frem i bevidstheden her til morgen, hvor jeg næsten ikke kunne komme ud af sengen. Og jeg kom i tanke om dengang, det altid var en oplevelse, når the Who kom ind på hitlisten med endnu et rigtig saftigt hit.

I’m A Boy
(Pete Townshend)

One girl was called Jean Marie
Another little girl was called Felicity
Another little girl was Sally Joy
The other was me, and I’m a boy

My name is Bill and I’m a headcase
They practice making up on my face
Yeah, I feel lucky if I get trousers to wear
Spend ages taking hairpins from my hair

Chorus 1
I’m a boy, I’m a boy
But my ma won’t admit it
I’m a boy, I’m a boy
But if I say I am I get it

Put your frock on Jean Marie
Plait your hair Felicity
Paint your nails, little Sally Joy
Put this wig on, little boy

Chorus 1

I wanna play cricket on the green
Ride my bike across the street
Cut myself and see my blood
I wanna come home all covered in mud

Chorus 2
I’m a boy, I’m a boy
But my ma won’t admit it
I’m a boy, I’m a boy, I’m a boy
I’m a boy, I’m a boy, I’m a boy, I’m a boy
I’m a boy, I’m a boy, I’m__ a__ boy__

Who – I’m a Boy 1967

Cliff & the Shadows – den sidste turné

25. februar 2009

Det skulle være sikkert og vist, at Cliff Richard og hans gamle band The Shadows for en allersidste gang går sammen for at lave en koncertturné, som blandt andet vil bringe dem til Arena på Fyn og Gigantium i ålborg. For en nostalgiker som mig er konstellationen Cliff og The Shadows uløseligt forbundet til den tid, hvor man enten var til Elvis, Cliff eller The Beatles. En kort periode, der snart blev forstyrret af mange andre navne som Stones, Kinks osv. Siden har det jo kun været svært at være rigtig fan eller?

Frank Zappa: “Lonely Little Girl”

25. februar 2009

Som tidligere omtalt udsendes Frank Zappas klassiske album “Lumpy Gravy” og “We’re Only in it for the Money” i et bokssæt i de versioner, som Frank selv havde tænkt sig de skulle have. På Rolling Stone kan man lige nu høre et af numrene “Lonely Little Girl“. Og det lyder lovende. Ganske lovende.