1. februar 2009 arkiv

Keith Moon får sit skilt…

1. februar 2009

Den engelske institution English Heritage uddeler blandt andet blå skilte til minde om personer, der har gjort sig positivt bemærket i England. English Heritage har hidtil ment, at Keith Moon, der jo var berygtet for sit udsvævende liv – og sit imposante trommespil – ikke var værdig nok til at modtage et sådant skilt. Det har ført til massive protester fra fans af Moon, og nu har English Heritage altså bøjet sig. Skiltet eller plaketten bliver opsat ved den berømte “The Marquee Club” i London og afsløres af bandkammeraterne Pete Townshend og Roger Daltrey. At Moon kommer i fint selskab kan man se på English Heritages hjemmeside, hvor der er en liste over personer, der er blevet hædret på denne måde.

Keith Moon – The WHO – Who Are You

Engelsk psychedelia: The Moles

1. februar 2009

Den psychedeliske bølge kom fra Amerika – ingen tvivl herom – men europæerne og ikke mindst englænderne fulgte hurtigt og godt med. Det kan man forvisse sig om ved at lytte til de tre bind med titlen The Great British Psychedelic Trip, der udkom i starten af 1990’erne. De tre plader rummer en lang række obskure psychedeliske navne, men også nogle af de mere kendte som fx Yardbirds, Pretty Things, The Idle Race. Her er et eksempel på et obskurt og tidligt engelsk stykke psychedelia. Gruppen var The Moles (ikke at forveksle med indiebandet af samme navn eller Matching Mole). Moles efterlod sig kun en eneste singleplade “We are the Moles“. Bag the Moles gemte sig Simon Dupree & the Big Sound, der var et stort navn i tresserne og som dannede grobund for et af de store halvfjerdserbands Gentle Giant.

Verdens bedste uddannelsessystem? Universiteterne

1. februar 2009

I dagens udgave af Politiken kan man læse om den danske mønsterstudent Bo Henriksen, der er ved at gennemføre sit universitetsstudium i historie og samfundsfag på normeret tid. Oven i købet er Bo mønsterbryder, da ingen af hans forældre har en akademisk baggrund. Altså på flere måder en student, som politikerne gerne så flere af.
Men det er slet ikke det, artiklen handler om. Den handler om de miserable forhold, som universiteterne – og det vil indirekte sige: uddannelsespolitiken i dette land – byder unge mennesker, der vælger at studere humanistiske eller samfundsvidenskabelige fag. I løbet af sine fem studieår har Bo kun modtaget, hvad der svarer til fire måneders fuldtidsundervisning. Resten har været selvstudie. Og nu hvor han er i specialefasen, der varer et halvt års tid, kan han se frem til sølle 6-8 vejledningsmøder. Disse ringe forhold, der kun bliver ringere, efterhånden som taxametersystemet tvinger universiteterne til flere besparelser, når antallet af studerende falder, rammer 70% af universitetskandidaterne. Nemlig alle dem, der læser enten humaniora eller samfundsvidenskab. Kun på de teknisk-naturvidenskabelige og lægevidenskabelige uddannelser ser det anderledes ud, fordi taxametertilskuddenen her er tre gange så store pr. studerende. Bo peger på konsekvenserne af denne uddannelsespolitik. For det første får den mangelfulde undervisning mange til at falde fra studierne. Noget andet og måske værre er, at de få undervisningstimer betyder, at de studerende får indlagt faglige begrænsninger i deres studie. Studierne bliver med andre ord ringere, end de ellers ville være…
Forståeligt nok har otte store fagforeninger og interesseorganisationer – blandt andet Dansk Industri og Dansk Erhverv – skrevet til den såkaldte videnskabsminister Helge Sander for at klage over de elendige forhold. Men ministeren vil sikkert sige, at universiteterne aldrig har fået så mange penge som nu – og at regeringen agter at lave verdens bedste uddannelsessystem…

Link