2. februar 2009 arkiv

Psykedelisk nugget: The Accent – Red Sky at Night

2. februar 2009

Det blev vist ikke til mere for The Accent end den ene singleplade med A-siden “Red Sky at Night” og B-siden “Wind of Change”. Gruppen bestod af John Hebron på guitar og vokal, Rick Birkett (g.), Alan Davies (bas) og Pete Beetham og stammede fra Yorkshire. I 1967 indspillede de plade for Decca og derefter hørte man ikke til dem.

Økonomisk mådehold

2. februar 2009

I den forgangne uge var en af nyhederne, at bankdirektører i dette land ville “sende et signal” til kunderne om finanskrisens alvor. Derfor ville de give afkald på lønforhøjelser og diverse bonusser de næste fire måneder. På fotos så man så direktørerne for de store banker træde frem i rampelyset iført deres skræddersyede habitter, store silkeslips og alvorsfulde miner. – Dette mediestunt skal ses i lyset af, at bankerne i de foregående år har ført en udlånspolitik, der har været udtryk for alt andet en mådehold eller almindelig jordbunden fornuft. Sig navnet: Stein Bagger. Spørgsmålet er vel, om d’herrer direktørers mediestunt ikke snarere afslører en slet skjult grådighed og arrogance over for alle de kunder, der kun redder skindet på næsen, fordi staten er gået ind og har ydet garantier. Det er vel ingen sag at demonstrere mådehold, hvis man i forvejen har sit på det tørre med milliongager og stakkevis af aktieoptioner? Hvis almindelige lønmodtagere havde udvist en tilsvarende letsindighed i udførelsen af deres arbejde som bankledelserne, så ville der ikke vanke mere i lønningsposen – snarere en fyreseddel… Hvis direktørerne ville vise troværdig ansvarlighed i forhold til den finanskrise, de har et stort medansvar i, burde de vel – i det mindste – gå drastisk ned i løn og give afkald på enhver form for bonus?!

George & Teddy and The Condors

2. februar 2009

Jeg faldt over denne herlige optagelse med George & Teddy & The Condors, der synger “Ain’t That Just Like Me”. En rigtig tressersag, der har det hele: Højt hår, frække go-go-piger, twist og gang i den…

Fildeling anno 2009

2. februar 2009

Hvis man vil den illegale fildeling til livs, så er der to oplagte værktøjer at tage i brug. Det ene værktøj er tilgængelighed. Det andet er lave priser eller ligefrem gratis musik. Herhjemme har vi set et succesfuldt forsøg med TDCs Play, der er giver fri og gratisk adgang til millioner af sange – til gengæld for et abonnement med bredbånd og andet. I Sverige følger man med og store foretagender som Tele2, Telia Sonera, Sony Ericsson og Nokia kommer nu med lignende tilbudspakker. Det er har vist sig, at disse “pakker” faktisk er så succesfulde, at de har begrænset den illegale fildeling (via tjenester som den meget omtalte Pirate Bay) med et par procent. Ikke meget, men det er dog en indikator for, hvad der skal gøres for at flytte forbruget fra det illegale til det legale. Det viser sig også, at de nye tjenester løser et problem, der har været stort for musikbranchen de seneste år: indtjeningen. Selv om tallene endnu ikke er offentliggjort, så er det ingen hemmelighed, at branchen begynder at tjene penge igen. Og pudsigt nok, så profiterer de på en fildelingsaktivitet, som brugerne har lært gennem den illegale virksomhed…
Et andet interessant forhold er, at disse tjenester helst skal indeholde sociale aktiviteter, forstået således, at det ikke er nok med gratis musik; der skal også være debat og information omkring musikken. Det er altså det fra internettet kendte netværkeri, der skal være med (Facebook, Twitter…osv.). Endelig skal mediet være: mobiltelefonen. Det er der, det sner – for de unge generationer.

Lily Allen topper…

2. februar 2009

Jeg har tidligere omtalt den engelske sangerinde Lily Allen, der – i mine ører – skiller sig ud fra den store mængde af tomgangs-mainsteam-pop. Noget af det, der får hende til at rage op over den boblende pophavregrød, er hendes tekster, der viser, at hun bag sit kønne ydre også har en hjerne, hun bruger til at tænke med. Lige nu ligger hun nr. 1 i England med sangen “The Fear” fra hendes andet album (“Its not me, it’s you”). Sangen er en slags anti-Madonna-Material-Girl-sang, hvor Allen på ironisk vis diskuterer sin frygt for, at verden er ved at blive et overfladisk tomt sted, hvor kun sponsorpenge betyder noget.

I want to be rich and I want lots of money
I don’t care about clever I don’t care about funny
I want loads of clothes and fuckloads of diamonds
I heard people die while they are trying to find them

I’ll take my clothes off and it will be shameless
‘Cuz everyone knows that’s how you get famous
I’ll look at the sun and I’ll look in the mirror
I’m on the right track yeah I’m on to a winner

[Chorus]
I don’t know what’s right and what’s real anymore
I don’t know how I’m meant to feel anymore
When do you think it will all become clear?
‘Cuz I’m being taken over by The Fear

Life’s about film stars and less about mothers
It’s all about fast cars cussing each other
But it doesn’t matter cause I’m packing plastic
and that’s what makes my life so fucking fantastic

And I am a weapon of massive consumption
and its not my fault it’s how I’m programmed to function
I’ll look at the sun and I’ll look in the mirror
I’m on the right track yeah we’re on to a winner

Chorus
I don’t know what’s right and what’s real anymore
I don’t know how I’m meant to feel anymore
When do you think it will all become clear?
‘Cuz I’m being taken over by The Fear

[Bridge]
Forget about guns and forget ammunition
Cause I’m killing them all on my own little mission
Now I’m not a saint but I’m not a sinner
Now everything’s cool as long as I’m getting thinner

[Chorus]
I don’t know what’s right and what’s real anymore
I don’t know how I’m meant to feel anymore
When do you think it will all become clear?
‘Cause I’m being taken over by fear

Videoen nedenfor er den “pæne”, “rene” version af sangen. Her synger hun ikke FUCKING FANTASTIC. Men det gør hun her. Den bornerte musikbranche og medierne har ikke ændret sig meget på det punkt… Fuck! Fuck! Fuck!
I det hele taget opfører og udtrykker Lily sig herligt politisk ukorrekt. Hun er åbenbart fløjtende ligeglad med, hvad medierne og borgerskabet mener. Her har Cheeky Lily fået The Mail til at løfte øjenbrynene på grund af et frisk outfit.