19. februar 2009 arkiv

Prostitutionens generalisering – og markedet

19. februar 2009

I Politiken i dag kan man læse en interessant artikel om et tilsyneladende nyt fænomen på internettet. Det drejer som om sitet Auktionsdating.dk. På sitet faldbyder unge og voksne mænd og kvinder sig på auktionsvis i håb om at nogle vil byde tilstrækkeligt højt på dem, så der kan komme en date i stand.

Dorit Otzen, leder af prostitutions-værestedet Reden, har råbt vagt i gevær og betegnet sitet som “en glidebane” til prostitution. Men, som bloglands egen luder, Sus, tørt bemærker, så er der ikke blot tale om en glidebane: “Helt ærlig, hvis man sælger sex for penge, så er det sku´da ikke en glidebane, hvad enten man sælger det for højestbydende på en auktion eller selv sætter en fast pris. Så er det prostitution. Regulær sexarbejde.”. Lad os kalde en spade for en spade, og en skov for en skovl.

Bag dette ordhuggeri omkring ordet “glidebane” ligger en interessant problematik. Det et efterhånden veldokumenteret faktum, at de såkaldte datingsider (og andre kontakttjenester som chatsider etc.) for længst har afsløret, at handel med sex foregår. Personer lader sig overtale til dating (m. sex) til gengæld for penge eller “gaver”. Den nye side forsøger at slå mønt på dette aspekt af kontakttrafikken på nettet. Sagt på en anden måde: bagmanden er ikke interesseret i hverken dating eller sex – men penge. Og her er så en niche, hvor det sandsynligvis er muligt at score kassen. Se blot, hvordan det er gået de andre datingsider. Pengemaskiner.


Det interessante ved et site som Auktionsdating.dk er måske, at det tydeliggør en banal kendsgerning. Hvor man tidligere – i “gamle dage” før internettet blev stort og mægtigt – kunne mødes på nattelivets “kødmarked” (som man nedsættende omtalte det), så er kontakten mellem kønnene i stort omfang flyttet over på internettet – og er blevet en lukrativ forretning. Hvor det tidligere var op til den enkelte selv at “handle” – sælge sig selv – på “kødmarkedet”, så er daterne i dag blevet “varer” på “markedet”. Der er nogle, der tjener stort på at markedsføre daterne. Og som på markedet i øvrigt er der i sidste instans kun en ting, der tæller: penge. Af samme grund har bagmanden bag den ny tjeneste ikke gjort sig de store moralske overvejelser omkring den prostitution, der foregår, når nogen faldbyder sig selv på sitet.


Jeg tænker, at når vi i disse år ser en klar ny-puritansk bølge, der blandt andet kommer til udtryk som et nærmest symbolsk korstog mod købesex, så hænger det nøje  sammen med, at markedet i disse neo-liberalistiske tider får uhæmmet lov til at brede sig til alle områder, der kan slås mønt på. Og en af de sidste bastioner er vores seksualliv. Ved at forbyde købesex, tror man, at man kan opretholde illusionen om, at markedet ikke allerede prostituerer os som mennesker – forbrugere, arbejdskraft osv.

Skrevet i Musik Tagged , , | 3 kommentarer »

Mort Shuman – en sangskriver

19. februar 2009

Jeg har nævnt ham flere gange i bloggen, den amr. sangskriver Mort Shuman. Som kompagnon for Doc Pomus især. Sammen med Pomus og andre skrev han en række hits i tresserne. Samarbejdet med Pomus kunne minde lidt om Lennon og Mccartneys, idet det ofte var Shuman, der skrev melodierne,og Pomus teksterne. Men som tilfældet var med Lennon/Mccartney var der også nu og da tale om tættere sangskrivning, hvor begge havde en finger med i både melodi og tekst. Blandt deres største hits finder man “Viva Las Vegas”, som Elvis indspillede, “Save the Last Dance for Me”, der findes i et hav af versioner, “Turn Me Loose”, som fx Dion indspillede og “Teenager in Love” (Dion and the Belmonts-hit).


Da England begyndte at overtage den musikalske førertrøje i tresserne med The British Invasion flyttede de to herrer til Storbritannien og fortsatte med at skrive sange for engelske kunstnere. Det fortsatte frem til midten af tresserne, hvor Shuman valgte at slå sig ned i Paris. En på flere måder vigtig beslutning. Dels kom han til at skrive sange for Frankrigs svar på Elvis Presley, Johnny Halliday, og dels fik Mort for alvor gang i sin egen sangkarriere.


I artikler om Shuman, der døde alt for tidligt – 54 år gammel – i 1991, ser man ofte hans tressersangskrivning fremhævet som karrierens højdepunkt. Og det er da også rigtigt, at denne periode kastede mange storsælgende hits af sig. Men ikke desto mindre lavede Shuman mange fine ting, medens hans levede og arbejdede i Frankrig. Og mange af dem på fransk. Den sidste kendsgerning forklarer uden tvivl den omtalte vurdering blandt angelsaksiske kommentatorer. Derimod elskede franskmændene – og andre frankofile – Shumans franske sange, der ofte blev hits dernede. Ud over at udgive en række fine, anbefalesesværdige albums i det franske, så skabte han også en succesfuld musical om den belgiske sanger og sangskriver Jacques Brel – Jacques Brel is Alive and Well and Living in Paris.

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »