28. februar 2009 arkiv

Lørdagens øl: Bock i anden potens

28. februar 2009

Det er alt for længe siden, det sidst skete: At capac fik sig en lørdagsøl. Denne gang faldt valget på Gourmetbryggeriets Bock2 (i anden…). Bryggeriet svinger sig om til følgende beskrivelser: “Bock2 dufter fyldigt af mørke malte med rige toner af karamel og en gennemgående vinøs alkohol i baggrunden. Den har en god fyldig smag med overvægt af sødlig malt og karamel. Der fornemmes en diskret, balanceret bitterhed, som ikke trækker nogen nævneværdig efterbitterhed.”. I hvert fald en absolut velsmagende, kraftig sag (7.2). Fås på flaske og dåse.

Backstage – nyt musikprogram på DR2

28. februar 2009

Omsider har DR taget sig sammen og gjort noget ved det larmende fravær af levende rytmisk musik på tv. Med programmet Backstage serverer DR2 levende musik for et levende publikum – og fjernseerne – i Studie 2 med den nydelige Camilla Jane Lea som programvært. Konceptet er, at kunsterne dels skal optræde som de plejer – men også i en overraskende konstellation med et andet navn. I dag var det således Tim Christensen og Figurines, der var på scenen, hver for sig og sammen. Blandt andet gav Tim og Figurines en loyal udgave af Neil Young Cinnamon Girl. Slet ikke så tosset. Se med her.

Neil Young & Crazy Horse – Cinnamon girl (Live)

Gerry Rafferty lever endnu…

28. februar 2009


Læste forleden, at sangeren, musikeren og sangskriveren Gerry Rafferty var meldt savnet efter en hospitalsudskrivning. Heldigvis var det et løst rygte. Rafferty, der nok er mest kendt for sin uopslidelige sang “Baker Street”, har været væk fra musikscenen, siden han i 2003 udsendte sit ottende album “Another World”. Efter sigende skyldes fraværet en fremskreden alkoholisme, der sidste år medførte en hospitalsindlæggelse på grund af leverproblemer. Modstridende rygter tyder dog på, at han stadigvæk er i live, men der er tvivl om, hvorvidt han vender tilbage til musikken igen…
Det må vi håbe. For den skotske sangskriver en en fin en af slagsen. Den første gang, jeg fik ørerne op for hans kunnen, var da jeg i 1973 fik fat i et eksemplar af Stealers Wheels’ andet album “Fergusley Park”. Det var til et udsalg i FONA i Esbjerg. Jeg havde hørt flere numre fra pladen i DR og stod så pludselig med skiven mellem mine hænder.
Stealers Wheel var en folkorienteret rockgruppe. Den blev dannet i 1972 af Rafferty og sangskriver- og musikerkollegaen Joe Egan. Deres første eponyme album blev produceret af ingen ringere end det legendariske producerpar Leiber & Stoller og indeholdt hittet “Stuck in The Middle with you”, der siden er blevet brugt i filmen Reservoir Dogs (Tarantino).

Allerede fra begyndelsen af karrieren var der interne uenigheder i bandet, og Rafferty forlod hurtigt gruppen. Egan og Rafferty havde svært ved at enes. Men Rafferty blev dog hevet ind igen, da successen kaldte på ham. I realiteten var Stealers Wheel en duo bestående af Rafferty og Egan, for der blev hele tiden skiftet ud i den øvrige besætning.
Singlehittet blev fulgt op af endnu to pæne successer. I 1973 udkom “Everyone’s agreed that Everything will turn out fine” og året efter kom “Star”.
I 1974 udsendtes så Ferguslie Park, der tog navn efter et område i Egan og Raffertys hjemstavn, Paisley. Selv om pladen fik fine anmeldelser, så blev den ikke nogen kommerciel succes. Og stridighederne mellem de to sangskriver-egoer blev så udtalte, at Stealers Wheel i realiteten gik i opløsning. Der udkom dog endnu et album, “Right or Wrong”, i 1975. Men da var løbet for længst kørt.
Derefter gik Stealers Wheel lidt i glemmebogen. Og først i 2004 og 2005 blev deres plader genudgivet på cd i remasterede udgaver på et lille pladeforlag – og med de originale, fantasifulde covers af John Byrne.
Både Joe Egan og Gerry Rafferty har udsendt
soloplader efter tiden med Stealers.
Gruppen blev gendannet i 2008 for en kort bemærkning.

Stealers Wheel – Star (1974)

I den tidlige morgenregn…

28. februar 2009

Nej, solen skinnede faktisk her til morgen og gav løfter om det snarlige forår. Alligevel var det Gordon Lightfoots Early Morning Rain, der klingede stille for det indre øre…

In the early morning rain
With a dollar in my hand
With an achin in my heart
And my pockets full of sand
Im a long way from home
And I miss my loved ones so
In the early morning rain
With no place to go
Out on runway number nine
Big seven-o-seven set to go
But Im stuck here in the grass
Where the cold wind blows
Now the liquor tasted good
And the women all were fast
Well there she goes my friend
Well shes rollin down at last

Hear the mighty engines roar
See the silver bird on high
Shes away and westward bound
Far above the clouds shell fly
Where the mornin rain dont fall
And the sun always shines
Shell be flyin oer my home
In about three hours time

This old airports got me down
Its no earthly good to me
cause Im stuck here on the ground
As cold and drunk as I can be
You cant jump a jet plane
Like you can a freight train
So Id best be on my way
In the early morning rain
You cant jump a jet plane
Like you can a freight train
So Id best be on my way
In the early morning rain

Philip Jose Farmer, science-fiction-forfatter, er død, 91

28. februar 2009

Nu hvor Listemager Klaus har henvist sin blog til det museale, må vi jo nok hellere gør opmærksom på, at en af science fiction-litteraturens vovehalse, Philip José Farmer, stille og fredeligt er gledet ind i The Big Sleep i den fremskredne alder af 91 år. Farmer var aktiv som forfatter fra halvtredserne, hvor hans provokerende blanding af pulp og intellektualisme var med til at skaffe ham en stadigt voksende læserskare. Han var en produktiv herre, der nåede op i omegnen af 75 bøger, der blev oversat til en lang række fremmedsprog. Nu er han ikke mere, men bøgerne står på hylderne og venter. Hvil i fred.