Bruce Springsteen har omsider sluppet sit nye udspil løs på afspillerne. Og indtil videre har kritikken af pladen været blandet. Blandt er vores egen Torben Bille forbeholden over for den indignerede Springsteen, medens Pastoren ovre hos Jens Unmack kalder det et ‘hæderligt’ album. Jeg har ikke selv dannet mig en mening om den. Men du kan selv gøre det, for pladen er lagt ud som strøm lige her.
[Beatles på flugt fra fans i filmen A Hard Day's Night, stillfoto]
“I’m always polite to the people who speak to me. I’ve known from an early age that for the public I am an exciting figure – and I have had time to get used to it. But even for me nowadays it sometimes gets too much.
Sometimes I want to have a peaceful evening with my wife in a restaurant without every few seconds having to pose for a mobile phone photograph. And increasingly people just don’t seem to understand that. Today everybody’s got a telephone with a built-in camera.”
I går fyldte den danske, ja, århusianske, digter Peter Laugesen 70 år. Og stort til lykke til Peter. Jeg håber, der er mange digtbøger i ham endnu. Og tror det, for han er en machine à ecrire, en skrivemaskine, der kører hele tiden. Og tilfældet ville, at jeg samme dag fik lukket kurverten med det nye nummer af tidsskriftet Hvedekorn op. Og nummeret indledes af Peter med en række Medeatekster, hentet fra manuskriptet tli forestillingen ’4 vinkler på Medea’ (Teater Figura, 2010). En smagsprøve, der er meget Petersk:
Skæbnen er en rotte
Den løber hid og did fra skib til skib
Den søger land og står til søs
Den er ingens far eller mor
Den er fælles for alle
Den splitter os ad og den fører os sammen
Den er tung
Den er min
Den er din
Den er tam
Den er vild
Den er mund
Den skriger på skærmen
Den svinger sin hale af sorg og hævn over alle himle
Jeg har (igen) abonneret på Hvedekorn i en længere periode. Siden jeg gik i folkeskolen og læste poesi hos min dansklærer Alice Andersen har jeg været tiltrukket af poesi, denne afkrog af sproget, hvor metrikken – musikken, om man vil – hersker og ny betydning dannes. Poesien er politisk ukorrekt. Den er nyttesløs. Den vil ikke kommunikere. Men den opstår hele tiden, også midt i kommunikationen. Som en implosion, et sammenbrud, en meningsløshed, der gør os opmærksom på sproget som eksistensvilkår.
Hvedekorn leverer kendte og ukendte poeters tekster som vildtvoksende buketter. Man læser hist og her og mærker skriften i stemmerne. Og bliver bevæget hver gang.
Denne gang er tidsskriftet illustreret med nogle A-4-fotokopier, der angiveligt ‘er fundet på gaden i København i 1999-2010′. Kunstneren er ukendt. Om det er en fiktion eller ej er ligegyldigt – og en illustration af kunstens og poesiens insisteren.
Foto-kreditering: Villy Fink Isaksen/Commons/CC-BY-SA-3.0 i – fotoet er lånt fra den danske Wikipedia-side.
