21. april 2012 arkiv

Store pladebutikdag

21. april 2012

I morgen markeres Record Store Day især i USA og andre lande uden for Danmark. For femte gang. Dagen markeres bl.a. med en lang række udgivelser på vinyl – og selvfølgelig af de pladebutikker, der stadigvæk findes rundt omkring. For pladebutikkerne er her i internettets og digitaliseringens tidsalder en truet butiksrace. Sagt på en anden måde: Hvornår har du sidst været i en pladebutik, der ikke bare langede tilbudsplader over disken og havde et personale med kendskab til musik?

Apropos de truede butikker, så læste jeg for nylig, at den århusianske pladebutik Badstue Rock (tidligere kendt som Dandelion) stopper i med sin nuværende ejer, som har været i butikken siden starten af halvfjerdserne. Ganske vist videreføres den angiveligt i samme ånd, men alligevel markerer det slutningen på en den æra, hvor de gode velassorterede, velinformerede pladebutikker var et væsentligt islæt i Århus’ butiksliv.

Badstuerock markerer også Store Pladebutikdag

For fyrre år siden: Dr. John’s Gumbo

21. april 2012

Den 20. april 1972 udsendtes Dr. Johns femte album med titlen Dr. John’s Gumbo. En gumbo er en stærkt krydret, sammenkogt ret fra den landsdel i USA, Dr. John kommer fra, Louisiana. Og pladen er også en gumbo af musik fra det område, klassiske sange af folk som James ‘Sugar Boy’ Crawford (“Iko Iko”), Ahmet Ertegün (“Mess Around”), Earl King (“Let the good times roll”), Henry Byrd (“Tipitina”) med flere. Flere af sangene blev klassikere i Dr. Johns repertoire.

Dr. John, Mac Rebennack, havde allerede slået sit navn fast på det tidspunkt. Især med sit første album Gris-Gris (1968), der dannede bro mellem musikken fra New Orleans-området og tidens psykedeliske rock’n roll. Med gumbopladen trådte Dr. John i karakter og viste, hvad han kom af og fra musikalsk set. Som Gris-Gris blev det femte album indlemmet i Rolling Stones liste over de 500 største album gennem tiderne. Helt fortjent. Rockkritiker Robert Christgau pointerer albummets kvaliteter med denne skarpsindige kommentar: “It has its antiquarian aspect, but if Huey Smith or Allen Toussaint captures more of the spirit of New Orleans they don’t do it on any album you can buy in a store. I mean, where else can you hear “Iko Iko,” “Blow Wind Blow,” “Big Chief,” “Mess Around,” and “Let the Good Times Roll” without pushing reject?“.

Iko-Iko i en liveudgave, hvor afdøde Levon Helm er med…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Side 1 af 11