24. april 2012 arkiv

Barbara Streisand – fylder 70

24. april 2012

På Facebook gør Torben opmærksom på, at sangerinden, skuespillerinden, produceren, ja, multitalentet Barbara Streisand i dag fylder 70. Sidst jeg var i nærkontakt med Streisand – sådan mediemæssigt forstås – var, da jeg sammen med familien muntrede os med filmkomedierne “Meet the Fockers” (2004) og “Little Fockers” (2010), hvor hun ruller sit komiske talent ud som Roz Focker, der er gift med Bernie (Dustin Hoffman) og moder til hovedpersonen Gaylord “Greg” Focker (Ben Stiller). Og med sin halvfjerdser-flipper-friggjorte figur som sexterapeut overhaler hun Ben Stiller indenom med hensyn til lårklaskende komik. I det hele taget er det en lang række komiske roller, som jeg især husker hende for fra det hvide lærred. Fx rollen som Doris i “The Owl and the Pussycat” (1970) og som Judy i “What’s up, Doc?”, hvor hun spillede bukserne af Ryan O’Neal (og som jeg så hele tre gange det år, den havde premiere…).

Selv om jeg aldrig er blevet decideret fan af sangerinden Barbara Streisand, så har hun gjort indtryk som en stærk fortolker, der altid har forstået at gøre en dyd ud af fortolkerens nødvendighed: At finde gode sange, der var værd at fortolke. Fx da hun med sikker hånd og god rådgivning indgik et samarbejde med Barry Gibb fra The Bee Gees og indspillede ti af hans sange – og høstede sin del af Bee Gees-diskoboblens guld med albummet Guilty (1980).

Streisand kan på mange måder godt ligne Linda Ronstadt som fortolker med hensyn til sikkert repertoirevalg, valg af de bedste af de bedste backingmusikere og så en stemme, der skiller sig ud. Forskellen er måske, at Streisand har orienteret sig mere mod traditionen med Frank Sinatra og Las Vegas, hvor Ronstadt kommer fra rocken og countryrocken – selv om modstillingen ikke holder helt. For begge har de krydset grænselinjen.

Much More – fra Streisands første album The Barbara Streisand Album fra 1963.

Loudon Wainwright III – Older than my old man now

24. april 2012

Der er nogle plader, jeg ser mere frem til end andre. Det gælder for Loudon Wainwrights plader. Og den nyeste “Older than my old man now” er ingen undtagelse. Den 65-årige Wainwright har ikke ændret stil, siden han udsendte sin første eponyme plade i 1970. Grundelementet er stadigvæk en folkbaseret sangskrivning med Loudon på akustisk guitar og sang. Når jeg alligevel aldrig bliver træt af at lytte til ham, så er det på grund af hans dybt personlige sange, der forener livets grundlæggende alvor med en altid afvæbnende, opløftende og til tider overrumplende humor. Sådan var det da han brød igennem med sangen om det døde stinkdyr på midten af landevejen (“Dead Skunk“), og sådan er det stadigvæk nu, hvor han er blevet ældre og kan undre sig over, at han er ældre end sin egen far, der døde alt for tidligt som 63-årig.

Selv om alvoren er mere udtalt på en plade, der er en slags forstærket memento mori – også inspireret af tabet af eks-konen, Kate McGarrigle, der døde af kræft, så er det humoren og livet, der har overtaget. Dødsfald, skilsmisser, familiære problemer kan ikke berøve Wainwright den livsbekræftende humoristiske sans. Livet er jo tragi-komisk, så man kan lige så godt tage det fra den humoristiske vinkel, synes grundsynet at være. Og helt ubetalelig er han, når han i sangen “I remember sex” synger: “I remember sex/ that thing we used to do/ where you´d lie down/and usualy I´d lie on top of you./Sometimes I´d lie on top of you/we tried that out a bit/but it didn´t work as well/I guess some things just didn´t fit.” Jeg mindes ikke at have hørt nogen synge så smilebåndsmotionerende om dette på mange måder anstrengte emne, der jo ellers burde været et oplagt emne for komik. For at det ikke skal være løgn får Loudon hjælp af Dame Edna på denne skæring. Det siger alt om Wainwrights klasse. Wainwright er et must her i casa capac – vigtigere end vitaminpiller.

Older than my old man now

Iggy Pop fortolker Lennon/McCartneys “Michelle” og andre kendte sange

24. april 2012

Kan man forestille sig punk-bedstefar Iggy Pop synge Beatles’ frankofone ballade "Michelle". Jeg må indrømme, at det umiddelbart lyder som en selvmodsigelse. Ikke desto mindre er det, hvad Iggy gør på sin nye plade, Après, der kommer i næste måned. Pladen er en slags efterfølger (après betyder ‘efter’) til den ganske vellykkede Préliminaires, der så lyset i 2009. Après består af coverversioner af kendte sange:

Après

1. “Et Si Tu N’Existais Pas” (Joe Dassin)

2. “La Javanaise” (Serge Gainsbourg)

3. “Everybody’s Talkin’” (Harry Nilsson)

4. “I’m Going Away Smiling” (Yoko Ono)

5. “La Vie En Rose” (Edith Piaf)

6. “Les Passantes” (Georges Brassens)

7. “Syracuse” (Henri Salvador)

8. “What Is This Thing Called Love?” (Cole Porter)

9. “Michelle” (The Beatles)

10. “Only the Lonely” (Frank Sinatra)

I denne video fortæller Iggy lidt om en af sangene – Gainsbourgs La Javanaise – og man hører også lidt af den. Det lyder lovende…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Side 1 af 11