1. maj 2012 arkiv

Besøg John Peels pladesamling og andre effekter…

1. maj 2012

Som tidligere omtalt så arbejdes der på at gøre den legendariske radiomand John Peels grammofonpladesamling tilgængelig på nettet. Sammen med meget andet – fx fotos – fra dødsboet. Allerede nu kan man gå på opdagelse, lytte osv. Et kulturhistorisk stykke work-in-progress..

En interessant genudgivelse: The Swans – Burning World

1. maj 2012

Af en eller anden grund, der sikkert fortaber sig i kontraktforhold, royaltiesproblemer og deslige, har The Swans’ album Burning World fra 1989 været svært opdrivelig uden for second-hand-butikkerne, hvor den til gengæld har kostet en anseelig sum penge. Men nu er pladen så omsider blevet alment tilgængelig for almindelige pladekøbende forbrugere.

Pladen er post-punkbandet Swans bud på et mainstreamprodukt. Og meget sigende var medlemmerne – og ikke mindst forgrundsfiguren Michael Gira – ikke tilfreds med stjerneproduceren Bill Laswells produktion, der tæmmede det legendariske No Wave-band, som dyrkede en støjende, til tider atonal, og alt andet end hitlisterettet musikform.

Burning World var og er det eneste album fra gruppen på et stort plademærke (uni/MCA). Og da pladen solgte elendigt, blev Swans selvfølgelig droppet. Selv om Michael Gira kaldte Bill Laswells produktion, der trak Swans i en mere popspiselig retning og tilførte musikken flere lag i kraft af sessionmusikere, for et “mismatch”, så er det netop som sådan, pladen fortjener opmærksomhed: Som et møde mellem poppen og den musikalske undergrund, der dyrker overskridelsen af rock- og popmusikkens skabeloner. Netop i modsigelsen og spændingsfeltet mellem de to yderpoler bliver Burning World en overbevisende og æstetisk tilfredsstillende plade. På trods måske – men ikke desto mindre…

Love will tear us apart - Mona Lisa Mother Earth – God damn the SunI remember who you are

Søgte vi varme i glemselens sange… – God 1. maj!

1. maj 2012

“Tænkte vi længe på dagen og vejen

længtes mod aften som var vores egen

aften som kommer så sent.

Søgte vi varme i glemselsens sang

kuet af kulden i hverdagens gang

glemte vi lyset var rent.

Forårsgrønt er historiens hjul

den ny morn er sort og gul

broderskab springer af jammeren ud

sætter en hvid syren.

Vesten og østen spejler sig rød

i fremtidens blanke sten.

Trak vi på skuldren når verden var hård

syns vi i morgen var ligesom i går

lå vores drøm under sne.

Var vores dage som blade der faldt

kendte vi forskel på helt eller halvt

ser vi det nye der vil ske.

Forårsgrønt er historiens hjul

den ny morn er sort og gul

broderskab springer af jammeren ud

sætter en hvid syren.

Vesten og østen spejler sig rød

i fremtidens blanke sten. ”

Tekst: Jesper Jensen - Sang om første maj

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Side 1 af 11