8. maj 2012 arkiv

David Gahan – Depeche Mode – runder 50 i morgen

8. maj 2012

De første år af 1980′erne brugte jeg mere tid på yngelpleje end på at lytte til musik. Det var begrænset, hvor meget tid jeg havde til at fordybe mig i musik, jeg ikke kendte i forvejen. Men en af de ting, jeg husker meget tydeligt fra årene 1980-1985 var, at grafitti med ordene depeche mode dukkede op langs den rute, jeg cyklede med min søn. En anden ting var fremkomsten af musikvidoer på tv – i kølvandet på MTV.

Jeg fik kun et distanceret forhold til bandet Depeche Mode, men kunne selvfølgelig ikke undgå at blive fænget af deres største hits – ikke mindst gennembrudssinglen “I just can’t get enough” (1981) – og de tilhørende videoer.

Depeche Mode er uadskilleligt knyttet til David Gahan. Det var da han kom med i bandet Composition of Sound, som Vince Clarke, Martin Gore og Andy Fletcher havde dannet, at Depeche Mode opstod og den stilskabende brug af synthesizers blev iværksat. I følge mytologien blev Gahan opdaget af Vince Clarke, da han stod og sang med på David Bowies “Heroes”. Og man kan mene, at netop arven fra den kuldslåede Bowie i de sene halvfjerdsere – Low, Heroes, Lodger osv. – var en del af forklaringen på Depeche Modes succes, der blev til i skæringsfeltet mellem avantgardistisk rock à la Bowie, Roxy Music etc., dansevenlig electronica og decidet mainstreampop.

Selv om David Gahan har bidraget som sangskriver til Depeche Mode – og i konkurrence med bandets førende sangleverandør Martin Gore – så er det især i kraft af sin bariton, arbejdersønnen Gahan har farvet Depeche Modes musik og været med til at gøre bandet til sin generations mest populære electronicagruppe.

Den faderløs Gahan har ikke kunnet løbe fra sin sociale arv med skilsmisser og har også betalt en høj pris for successen i underholdningbranchen. Han er gift for tredje gang og pådrog sig et alvorligt heroinmisbrug, som han efter sigende nu er på vej ud af – efter at misbruget i flere omgange har været ved at berøve ham livet. De seneste forlydener tyder på, at Gahan er stærkt tilbage i forgrunden af Depeche Mode.

Ved siden af pladerne med Depeche Mode har Gahan lavet to soloplader, Paper Monsters (2003) og Hourglass (2007), der begge har solgt pænt på det europæiske marked.

Al Jardine: En gammel stranddreng går solo

8. maj 2012

I al virakken om The Beach Boys’ jubilæumsgendannelse, pladeudsendelse og besøg i Aarhus skal vi ikke overse den lille interessante kendsgerning, at Beach Boy Al Jardine har begået en soloplade med den solbeskinnede titel A Postcard from California. Pladen har været til at købe som “download” et lille års tid – og bliver nu tilgængelig i CD-formatet.

Al Jardine er en af grundlæggerne af The Beach Boys og er stadigvæk en central skikkelse. Med sin rytmeguitar og sin vokal har han været med til at præge Beach Boys’ lyd. Og man kan høre han i forgrunden på nogle af bandets mest kendte og elskede sange, fx. “Cottonfields” og “Help me Rhonda”.

A Postcard From California er Al Jardines første soloplade. Musikken på pladen ligger meget tæt på Beach Boys’ lyd og er helt i bandets solskin-og-surfbræt-ånd. Nogle af sangene er gamle kendinge – “Help me Rhonda” og Mamas & Papas’ gamle hit “California Dreaming” for eksempel. På pladen får Al hjælp af de andre stranddrenge, bla. Brian Wilson – og en lang række musikalske venner: Neil Young, David Crosby, Stephen Stills, Steve Miller, Flea, Norton Buffalo, Gerry Beckely, Dewey Bunnel og Glen Campbell.

Musikalsk er der inget nyt under himlen på denne plade – men nogle gange er intet nyt også godt nyt…

Musikken kan bl.a. høres på last.fm

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Side 1 af 11