3. juli 2012 arkiv

Lee Hazlewood – The LHI Years

3. juli 2012

I relativ ubemærkethed er der kommet en fin opsamling med sangskriveren, sangeren, produceren m.m. Lee Hazlewood. Under den pikante tile The LHI Years – singles, nudes and backsides 1968-72 – og bag et cover med Lee i selskab med en flok moustacheklædte, nøgne damer får man præsenteret en række af de sange, Hazlewood lavede, da han opholdt sig i Sverige i årene fra 1968 til 1972. Selv om han lavede nogle fine album i Sverige – blandt andet Cowboy in Sweden – så tog kritikken ikke rigtig notits af hans udgivelser. Og publikum svigtede også. Pladerne solgte dårligt.

Men den nye udgivelse viser, at Hazlewood i sit semi-eksilerede ophold i Sverige fortsatte med at skrive gode sange, der bestemt ikke er dårligere end dem, han blev berømt med sammen med Nancy Sinatra. Nancy er ikke med på optagelserne. Det er til gengæld Ann-Margret, Nina Lizell og Suzy Jane Hokom, der alle tre leverer et godt modspil til manden med den ‘egetøndedybe bariton’, som en anmelder engang kaldte den. Som altid hos Hazlewood, der må siges at være forblevet et kultfænomen, er der tale om sange af fortællende karakter og ofte om livets mere obskure og mørke sider.

Hazlewood har endnu ikke været genstand for et bokssæt, men der er kommet nogle udmærkede opsamlinger. Ud over den nye på plademærket LHI, kan man stadigvæk få fat i dobbelt-CD-udgivelsen These Boot Are Made For Walking med alle Hazlewoods indspilninger på MGM (udgivet af feinschmeckerplademærket Ace i 2004).

PS. Til oplysning for husarerne: Det røde felt på pladecoveret (ovenfor) kan fjernes, så man kan se de unge damer in natura

Califia (m. Suzy Jane Hokom)Sweet Thing (m. Ann-Margret)

Dagens første sang: Tørresnoren

3. juli 2012

"Et par lyserøde trusser

fyldes af den kåde storm,

og gengiver fruens ynder

Hvilken farve! Hvilken form!

Jensen bruger mavebælte!

Ha! han går med ulden sok!

han har hue på i sengen,

tænkte jeg det ikke nok!"

Det var sikkert denne dejlige sommerdag og de store grønne plæner uden for vinduet, der satte den indre pick-up ned i Hans Kurts version af Sigfred Pedersens konkret sanselige og erotiske, hverdagsnære og poetiske sang om tørresnoren. Denne lavteknologiske vasketøjstørreanordning, der prægede min barndoms baggård – på kryds og tværs. Giro 413-sanguniverset er altid god for en association på en sådan dag. Allerede dengang slap Sigfred Pedersens poesi gennem min shitdetectors filter. Jeg kunne vældig godt lide hans sange – og langt inde i mit litteraturstudium på universitetet vendte jeg tilbage til Sigfred Pedersen, der ikke har den store stjerne blandt litterater, men i mine øjne er en fin digter (med mange digtsamlinger på samvittigheden) af den hverdagsorienterede og ikke-modernistiske slags, der i et hverdagsnært sprog skaber poetiske øjeblikke.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Side 1 af 11