3. august 2012 arkiv

Apropos – aldersdiskrimination

3. august 2012

I dagens medier kan man læse om de bedrøvelige kendsgerning, at danske borgere, der er født i 1940′erne eller 1950′erne, fyres for et godt ord. Her er både staten, kommunerne og de private erhvervsdrivende enige. Ud med seniorerne. – Jeg ville skrive et længere indigneret indlæg, men vil nøjes med denne video med Rolling Stones, der spiller “Start me up”. Jeg synes, Rollings Stones karriere siger noget om, hvorfor aldersdiskrimination er en uting. De pønser vist nok på en ny turné. Her er de i en  yngre udgave, der skal opleves på fuld skærm og for fuld skrue…. Start me up!

Apropos The Beach Boys – You’re so good to me (1965)

3. august 2012

Dykker man ned under overfladen på de mange singlehits, som koncertaktuelle Beach Boys har leveret gennem tiden, så finder man masser af gode sange, der måske kunne være blevet hits eller som i hvert fald på anden måde tiltrækker sig interesse.

Småfrusteret over, at jeg ikke kunne deltage i koncerten ved Musikhuset, brugte jeg tid på at lytte rundt på de gamle Beach Boys-plader på min reol og faldt bl.a. over Brian Wilson-sangen “You’re so good to me” fra 1965. Den finder man oprindeligt på side 2 af albummet Summer Days (And Summer Nights!!) fra 1965, hvor klassiske hits som “California Girls” og “Help me Rhonda” også findes.

Selv om albummet signalerer Stranddrengenes evige sommer-image både med sin titel og sit cover, så kan man faktisk på denne plade spore den eksperimenterende Brian Wilson, som senere ville træde helt i karakter på Pet Sounds, der kom året efter. Lige fra den dybt originale indledning på “California Girls” til den æggende modstilling af en helt simpel, nærmest bastant rytmebund og højtflyvende, let, legende flerstemmig sang på “You’re so good to me” er pladen krydret med musikalske ideer fra Brian Wilson.

I 2001 blev pladen genudgivet i digital forbedret udgave sammen med albummet Today!

Tony Bennett – sanger og crooner – fylder 86

3. august 2012

Som Frank Sinatra og Dean Martin er Anthony Dominick Benedetto – bedre kendt som Tony Bennett – en af de amerikanske sangere med italiensk baggrund, der fandt en levevej som sanger i Amerika. Og til forskel for de to førstnævnte lykkedes det for Tony at overvintre, medens rocken tog over i tresserne og halvfjerdserne, og komme ud af sit kunstneriske hi i firserne med bravour. Og siden har han gået fra triumf til triumf – og har solgt rigtig mange plader.

Bennett og de andres crooneres sangstil har altid haft en lille plads i min musikbegejstring, siden jeg første gang hørte dem i dampradioen. Jeg blev aldrig fan af Frank Sinatra, selv om der er mange af hans indspilninger, jeg godt kan lide. Jeg var mere til drukmåsen Dean Martin – og så Tony Bennett. Det er sangere, der hver på sin måde forstår at fortolke sange med personlig fraseringskunst og udpræget sans for den gode sang og det gode arrangement.

En plade er jeg særlig glad for – når det drejer sig om Bennett – og det er duopladen med k. d. lang. Når denne plade er blevet så velllykket som det er, så er det, fordi k. d. lang langt hen ad vejen står for det samme som de gamle drenge: En god, ja rent ud formidabel stemme, gode sange osv. Blot med et endnu bredere musikalsk spektrum end de mandlige forgængere. Og så er det helt tydeligt, at de to sangere nyder hinandens musikalske samværd. Til lykke til Tone over there.

Because of you

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Side 1 af 11