15. august 2012 arkiv

Dion – sangene fra dengang, det hele begyndte for The Wanderer

15. august 2012

I strømmen af genudgivelser er der udgivelser, der får denne blogforfatter til at stoppe op. Det gælder fx nyheden om, at alle Dions singleplader for plademærket Laurie nu udsendes på en dobbeltcd med den ærlige titel: Dion The Complete Laurie Singles.

Den i dag 73-årige, men stadigvæk aktive, Dion Francis DiMucci sikrede sig en varig plads på rockens bestjernede firmament, da han sammen med sine Belmonts hittede med “The Wanderer” og “Runaround Sue” i 1961. Med sin traditionsforankrede udgave af halvtredser-rock’n roll nåede Dion lige at gøre sig selv berømt, inden den britiske bølge skyllede ind over det amerikanske kontinent og druknede det meste. Men Dion fortsatte med at udgive den ene fine plade efter den anden, der måske ikke har solgt i millionoplag, men har sikret ham stor anerkendelse blandt andre musikere og musikalske feinschmeckere. Senest – i år – har han udsendt Tank Full of Blues, der som titlen antyder endnu engang sender Dion tilbage til de rødder, han altid har stået ved og de seneste år har dyrket intenst.

Læs mere »

Franz Beckerlee – 70 år

15. august 2012

Engang midt i halvfjerdserne stod jeg uden for Stakladen ved Århus Universitet sammen med en studiekammerat. Inden for var Gasolin lige gået i gang med en koncert, og stemningen var allerede høj, kunne vi høre ud af vinduerne ud til Ndr. Ringgade. Min kammerat ville ind, men jeg havde ikke lyst. Jeg var nemlig ikke fan af Gasolin dengang, de blev Danmarks svar på The Beatles. Jeg ejede faktisk ikke en plade med dem, og opfattede dem vist nærmest som et teenageboyband. Og selv om jeg lyttede til dem i radioen, hvor Hans Otto Bisgaard gjorde alt, hvad han kunne for at promovere dem – på den fede måde – så prellede det af på mig. Jeg var mere til C. V. Jørgensen og de amerikanske bands.

Det var ikke rigtig gået op for mig dengang, hvor fantastisk det var, at et garagerockband fra det indre København kunne blive Danmarks største orkester, der favnede både rocken og den danske musiktradition og havde format nok til at blive verdensberømte, hvis ikke lige sproget havde stået i vejen. Først da Gasolin for længst var gået i opløsning kom de ind under huden på mig. Og nu står de oppe på hylden i bokssættet og minder mig om min egen bagklogskab.

Franz Beckerlee fylder 70 i dag og jeg kommer til at tænke på dengang, hvor han i nogle radioprogrammer fortalte om Jimi Hendrix’ betydning for hans guitarspil. Med stor begejstring og teknisk know-how løftede han mangen et slør for, hvordan Jimi – og Franz – kunne aflokke den elektriske guitar alle de udtryk, der var med til at gøre el-guitaren til et særligt privilegeret instrument i halvfjerdserne.

Til lykke med dagen.

Gasolin fyrer den af på Thy

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Side 1 af 11