CAPAC

19. august 2012 arkiv

Mere moderne psychedelia: The Paperhead

19. august 2012

Jeg ved ikke, hvad de har puttet i drikkevandet i Nashville, TN, men måske et eller andet euforiserende stof, der sender unge mennesker tilbage til dengang, hvor det var moderne at sætte blomster i håret og tage på trips. I hvert fald har Nashville været vugge for endnu et meget ungt og meget retroaktivt, psykedelisk band ved navn The Paperhead. De tre 18-årige medlemmer – Ryan Jennings, Walker Mimms og Peter Stringer-Hye – har taget navnet fra en single – “My Clown” – med et gammelt, kult-psykedelisk band ved navn July. Som tilfældet er med The Sufis henter de tre unge løjsere deres inspiration i tressernes psykedeliske plader. De nævner selv The Idle Race’s “Birthday Party”, The Moves første album, Billy Nichols’s “Would You Believe?” og The Soft Machine’s første album som nogle fælles referencer.

The Paperhead hed først The Looking Glass og debuterede med et kassettebånd (!) og har siden udsendt The Paperhead focus in on The Looking Glas, der er kommet på vinyl og CD, og et eponymt album i år. Du kan også høre dem i en optagelse fra radio WFMU – lige her.

Skrevet i Musik | Tagged Musik, psychedelia | 4 kommentarer »

For 50 år siden: Ringo Starr bliver en del af The Beatles

19. august 2012

I går var det sidste arbejdsdag for Ringo Starr i Rory Storm and the Hurricanes. Og Ringo skiftede til The Beatles. Resten er historie, som man siger. I forbindelse med jubilæet er der udgivet en live-optagelse med Rory Storm og hans musikere fra 1960. Optagelsen, der er blevet fundet for nylig, er udgivet på Rockstar Records og viser en ung, skægget Richard Starkey på guitar! Beatleskenderen Spencer Leigh har spillet nogle numre fra pladen på BBC Radio. De kan høres her.

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Elvis Presley – 10 jeg kan li’ – nr. 3

19. august 2012

Hvis ikke min erindring svigter mig helt, så var det min tante Agathe og min onkel Svend, der gav mig singlepladen, som man kan se på fotoet ovenfor. Og jeg kan tydligt huske, at min tante, der aldrig havde gået til spil eller lært noder, men spillede efter gehør, fremførte “Wooden Heart (Muss i denn)” for mig på harmonika – efterfulgt af hendes altid hjertelige latter. Det var nok disse omstændigheder – og så den kendsgerning, at det er en sød, lille, iørefaldende popsang, der sikrede sangen en varig plads på min Elvis-favoritliste.

Selv om single lå hele seks uger på den britiske singlehitliste i 1960, så tror jeg ikke, at den betragtes som en af Elvis store sange. Den var med i filmen “G.I. Blues” og reflekterer sammen med B-siden “Geschichten aus dem Wienerwald” Elvis’ værnepligtsperiode i Vesttyskland. Sangen er en kuriøsitet, der bygger på en gammel tysk folkesang, som er blevet opdateret af Fred Wise, Ben Weisman, Kay Twomey og den kendte tyske orkesterleder Bert Kaempfert. Elvis synger fire linjer på tysk i sangen. Tyskland var jo – og er – et stort marked for underholdningsindustrien.

Jeg har stadigvæk singlen, og det er en af den slags sange, der vækker bestemte, udefinerbare følelser og hensætter en til et bestemt sted og en bestemt tid.