1. april 2014 arkiv

Bettye Swann – en soulsangerinde fra dengang

1. april 2014

Den nu 70-årige Bettye Swann – Betty Jean Champion – tilhørte, hvad man kunne kalde soulmusikkens 2. division. En meget talentfuld sangerinde, der ikke fik mange hits, hvilket måske har været medvirkende til at skubbe hende lidt tilbage i erindringen.

Hun brød igennem i sommeren 1967 med “Make me yours“, der både kom på R&B- listen og på Billboards Hot 100. Et par år efter fulgte “Don’t touch me“.

Selv om den kommercielle succes ikke fulgte med, så var Swanns kunstneriske zenit årene hos Altantic Records fra 1972 til midten af halvfjerdserne. Det blev kun til et par småhits med “Victim of a Foolish Heart” og “Today i started loving you“, men indspillede en lang række slidstærke soulsange. De er nu udsendt på opsamlingen The Complete Atlantic Recordings, der rummer ialt 23 optagelser, inkl. et par hidtil ikke-udgivne sager.

 

Sange fra køkkenbordet: Elliott Murphy

1. april 2014

Engang tilbage i halvfjerdserne var Elliott Murphy en kunstner, man  omtalte i sammenhæng med tidens store sangskrivere – som Bob Dylan, Lou Reed og ikke mindst Bruce Springsteen. Men han havde åbenbart ikke det, der skulle til for at bryde endegyldigt igennem til det store publikum. Ikke desto mindre har han været aktiv lige siden ungdomsdageneo har udsendt i omegnen af tredive album, inkl. liveplader. Og nu er Murphy hoppet på den nye trend og har udsendt en EP – Intime – der bærer undertitlen Songs from the Kitchen Vol. 1. Der må altså komme flere køkkenkompositioner.

Sangene på EP’en er typiske Murphy-sange, små short story-agtige tekster og melodier, der bærer traditonen i sig med ynde og værdighed.

 

Tilbagespoling