6. april 2014 arkiv

ABBAs “Waterloo” sejrer i MGP for 40 år siden

6. april 2014

Medens vi er ved pigerne, så er det i dag 40 år siden ABBA vandt Melodi Grand Prix i Brighton England med sangen “Waterloo”. Lige netop den sang har aldrig været blandt mine favoritter med de fire ABBA, så lad os markere dagen med en anden sang, der måske også er en slags kommentar til det, der siden hen sket for de fire svenskere… The Winner Takes It All.

Da de barbrystede Ladybirds indtog Norge i 1968

6. april 2014

Tresserne var som bekendt frigørelsens årti. Og det afspejlede sig også i datidens populærmusik, hvor det fx blev almindeligt med go-go-piger, der dansede og viste deres ynder frem. Og så var der The Ladybirds, et rent pigeorkester, der markedsførte sig selv ved at optræde topløst. Hvor godt pigerne spillede, ved jeg ikke. Der findes vist ikke indspilninger med gruppen. Men Michelle, Sussi, Jeanette og Bonni har alligevel sat sig nogle spor i erindringen.

På en udenlandsk blogside har en interesseret blogger publiceret nogle fotos fra Ladybirds’ besøg i Norge i 1968, hvor bandet spillede i Stjernesalen i Bergen. Af omtalen fremgår det, at pigerne i deres koncert fremførte numre af The Hollies og The Supremes. Det kunne være sjovt at høre, hvordan det har lydt. Det fremgår også, at de senere samme år optrådte sammen med The New Yardbirds – der blev til Led Zeppelin – ved Fjordvilla Rock Paramount i Roskilde (den senere Roskilde Festival). Følg dette link og se de gamle fotos af de bare piger i Norge. Et lille stykke kulturhistorie er gravet frem.

Lonnie Keita, der er tidligere Ladybird, har venligst henvist mig til denne side, hvor man kan lytte til en optagelse med netop Ladybirds.

Gem

Capac anbefaler: Public Service Broadcasting – Inform Educate Entertain

6. april 2014

Når det London-baserede projekt Public Service Broadcasting i morgen udsendes i Danmark, så sker det med en lang, lang række rosende ord i halen. Projektet – der ledes af J. Willgoose, Esq. og med assistance fra trommeslager Wrigglesworth – er blevet overhældt med kritikerroser i lange baner. Men det skal selvfølgelig ikke forstyrre min oplevelse af musikken på pladen.

Musikkens idégrundlag – for et sådant er der – er, at Willgoose og Co. bruger gamle filmoptagelsers lydside. Stemmer fra gamle optagelse – især hentet i GPO Film Unit – danner grundlag for musikalske kreationer. Ideen kan ikke siges at være helt ny. Brian Eno og David Byrne gjorde noget i den retning, da de lavede det klassiske album Life in the bush of ghosts, hvor musikken blev udfordret af alskens lydoptagelser og resulterede i en fascinerende nutidig musikform. Faktisk kan man hævde, at Public Service Broadcasting med deres plade (og DVD) genopliver et koncept, der havde kronede dage i firserne med Big Audio Dynamite, Paul Hardcastle m.fl. Ja, man kan måske endda gå et skridt videre og hævde, at Public Service Broadcasting i virkeligheden leverer et inciterende genopkog af den klassiske electronicas – fx Kraftwerks – forkærlighed for iscenesættelse af en specifik kulturel tematik.

Der er tale om, hvad den franske sociolog og semiotiker Jean Baudrillard kaldte en genanvendelse af tegn – en recyclage – hvor gamle lydstumper og -citater bruges på linje med musikinstrumenterne. Og Public Service Broadcasting opnår en nærmest fremmedgørende effekt ved at citere så gamle filmoptagelse, at man må gå ud fra, at ingen blandt publikum vil kunne huske ret meget af det. Fx filmoptagelser fra 1930’erne… Men det er mere end en gimmick, for pointen er netop, at filmlydklippene lydefrit fungerer som integrale musikalske elementer.

Når pladen bærer titlen Inform Educate Entertain, så er der ikke så lidt ironi i den. For de valgte lydspor består stort set af gamle propagandafilmoptagelser, og der er ikke meget informativt endsige opdragende i det i forhold til nutiden. Til gengæld er der masser af underholdning i konstruktionen i kraft af musikken.

Hvor alvorligt man skal tage de citerede tekster, vil jeg overlade til lytterne at afgøre. Men jeg tænker, at der er en gennemgående ironisk distance mellem den fascinerende og inciterende musik og de bedaget-alvorlige propagandaudsagn. Men det vigtige er, at de gamle film leverer en række inspirerende tegn, der giver et afsæt for musikken, der er electronica med klare referencer til såvel de klassiske electronicanavne som efterkommerne. Electronica, der både er dansant, poppet, syret og forførende – og som blandes op med lyden af banjo, guitar, trommer andre analoge instrumenter.

Resultatet er blevet en kuriøs, meget indtagende og fascinerende, electro-popplade, der understreger, at electronicaen har gyldne år her i vor kriseramte konjunktur. Public Service Broadcasting glider naturligt ind blandt andre store navne som Pet Shop Boys, OMD og Daft Punk og appellerer til ethvert popøre. Det skal blive spændede at se, hvor projektet vil bevæge sig hen  efter dette koncept. Hermed anbefalet.

Public Service Broadcasting. Inform Educate Entertain. Producert af J. Willgooose Esq. Test Card Recording. Udkommer i morgen.

 

Capac præsenterer: Dum Dum Girls

6. april 2014

Dum Dum Girls var oprindeligt Kristin Welchez’ eller Dee Dee Pennys eget projekt. Som soloprojekt udsendte Dum Dum Girls først en ep og siden debutalbummet I Will Be i 2010. På pladen fik Krisin/Dee Dee hjælp af venner fra Yeah Yeah Yeahs og Crocodiles. Herefter blev et regulært band dannet med henblik på turnevirksomhed. Endnu en ep så dagens lys og i september 2011 kom den svære tooer Only in Dreams, og den er blevet fulgt op af Too True i januar i år. Dum Dum Girls består nu af Dee Dee, Jules (guitar og sang), Sandy (trommer og sang) og Malia (bas). Musikalsk befinder Dum Dum Girls sig et sted mellem Velvet Underground og regulær solskinspop. Lyt til bandet i en liveoptagelse hos The Current – her.