19. april 2014 arkiv

Because I’m happy…

19. april 2014

Because I’m happy
Clap along if you feel like a room without a roof
Because I’m happy
Clap along if you feel like happiness is the truth
Because I’m happy
Clap along if you know what happiness is to you
Because I’m happy
Clap along if you feel like that’s what you wanna do

En moderne nar – Erik Clausen

19. april 2014

Apropos samfundskritik (læs foregående indlæg), så lad mig komme med en anbefaling. For nylig viste Danmarks Radio kunstneren Erik Clausens stand-up-show Fra den ene hjernehalvdel til den anden. Og det er – morsomt. Som jeg tidligere har beskrevet mødte jeg første gang hr. Clausen i halvfjerdserne, hvor han optrådte som den ene halvdel af Clausen & Petersen, der med deres gadecirkus turnerede rundt og lavede grin med borgermusikken og det, der grænsede op til den. Og det er det samme Clausen gør nu – bare i en nutidig form. Som stand-up-komiker (noget han i øvrigt også gør grin med i showet). Clausen er det nærmeste vi kommer narren fra feudaltiden. En personage, der kan gøre grin med hvad som helst – og gerne med et samfundskritisk grundsyn. Så politikere, magthavere, erhvervsliv osv. får nogle kærlige drag over nakken på morsomste vis. Og som en rigtigt humorist har Clausen også blik for bjælken i sit eget øje – og i publikums. Og publikum elsker af en eller anden grund at blive gjort til grin. Måske en særlig form for masokisme? I hvert fald er hans show – der streames på nettet, her – værd at spendere et par timer på. Det er bedre end lykkepiller og mere underholdende end nok så mange afsnit af X-factor osv.

PS. Fotoet ovenfor er lån på siden dinby.dk. Ikke krediteret.

Apropos samfundskritik (læs foregående indlæg), så

Den politiske elite og avisernes ledere

19. april 2014

Journalisten Lasse Jensen, der bestyrer det lytteværdige program på P1 “Mennesker og medier”, kommenterer i denne uge en analyse, som medieforskerne Stig Hjarvad og Nete N. Kristensen har udført. De to forskere har gennemanalyseret det sidste tiårs ledende artiklers forholden sig til krigene i Afghanistan, Irak og Libyen i de fem førende dagblade. Og de er kommet til det resultat, at lederne generelt afspejler den politiske elites holdninger.

Lasse Jensen konstaterer tørt:

“Det massive flertal af danske dagblade bekender sig med større eller mindre nuancer til et liberalt samfundssyn. De har stort set alle deres historiske udspring i partierne Venstre, Konservative eller de radikale.

Det har været stort set umuligt at starte eller udvikle aviser med et andet grund-ideologisk udgangspunkt. Fagbevægelsen og Socialdemokratiet forsøgte, men fejlede.”

At medierne afspejler et borgerligt-liberalt grundsynspunkt er sådan set ikke nogen nyhed. Allerede  de tidlige halvfjerdsere kunne pionermedieforskeren Frands Mortensen påvise i sin kommunikationskristiske analyse af 22-radioavisen, at et bestemt samfundssyn var dominerende. Forskellen mellem dengang og nu er så, at vi de seneste år har været igennem – og er det vel endnu – en global økonomisk krise, der netop er kendetegnende ved at have sat flere spørgsmålstegn ved den kapitalistiske økonomi og dennes borgerligt-liberale grundideologiske samfundssyn. Men selv om der i det store medielandskab er mange krtiske stemmer, så er det overordnede billede stadigvæk, at man skal lede meget længe i de store nationale medier for at finde journalistiske artikler, der problematiserer det dominerende grund-ideologiske udgangspunkt. Det generelle billede er, at medierne afspejler den politiske elites tænkning – og problemet er, at dette spejlbillede ikke afspejler befolkningens holdninger.

Vi har den presse, vi har. På godt og ondt./ Den går grundlæggende ikke ind for at lave ballade – kun hvis den politiske elite gør det. På den måde afspejler den eliten men ikke nødvendigvis befolkningen.”, slår Lasse Jensen fast. Når det ikke forholder sig anderledes, hænger det snævert sammen med, at de store medier økonomisk og organisatorisk er solidariske med det borgerligt-liberale samfund, vi lever i. De store medier – de store landsdækkende aviser, DR og TV2 – er ikke politisk eller økonomisk uafhængige af de borgerlige samfund, de arbejder i. Af samme grund er de heller ikke særligt kritiske over for samfundet, samfundsøkonomien eller den herskende grund-ideologiske tænkning. Og det er et kæmpemæssigt problem for demokratiet og samfundsudviklingen.

Neil Young i telefonboksen – nyt fra den gamle mester

19. april 2014

I aneldning af Record Store Day har Neil Young været i studiet sammen med Jack Whte for at lave en plade. A Letter Home som pladen hedder er indspillet i et lille studie fra 1940’erne på størrelse med en telefonboks, og Young har kun haft sin akustiske guitar, stemme og mundharmonika med. Og så har han indsunget en række sange, som han selv godt kan lide af andre sangskrivere, fx Dylan, Springsteen og Tim Hardin.

A Letter Home

01 “Changes” (Phil Ochs)
02 “Girl From The North Country” (Bob Dylan)
03 “Needle of Death” (Bert Jansch)
04 “Early Morning Rain” (Gordon Lightfoot)
05 “Reason To Believe” (Tim Hardin)
06 “On The Road Again” (Willie Nelson)
07  “If You Could Only Read My Mind” (Gordon Lightfoot)
08 “Since I Met You Baby” (Ivory Joe Hunter)
09 “My Hometown” (Bruce Springsteen)
10 “I Wonder If I Care As Much” (Everly Brothers)

Der er ikke sluppet smagsprøver ud endnu, så vi må nøjes med en anden optagelse med Young i det akustiske hjørne.