Live Wire
24. april 2014
Â
De britiske postpunkere er still going strong, som de beviser med deres seneste plade Change becomes us fra 2013. Her giver de nogle af numrene i en liveoptagelse fra radiostationene KEXP.
Â
24. april 2014 arkiv
Lily Allen: Sheezus
24. april 2014Bloggens lille popdarling har udsendt titelvideoen til sit nye album Sheezus. Og helt som det plejer at være hos Allen, så er der et element af provokation i hendes nye udspil. Alene titlen på albummet er en ironisk leg med Kanye Wests Yeezus-album. Og i titelsangen er der små elegante spark og hips til kollegerne Beyoncé, Lady Gaga, Kate Perry og Lorde. Jo, Lily Allen fornægter ikke sig selv og sit talent. Og derfor er hun måske også den mest interessant kunstner i det popslæng. Efter min mening.
Krimilæsning – den fortsatte saga om den dårlige litteratur
24. april 2014
I mit fortsatte forsøg på at forstå, hvorfor krimien er så populær i disse år, er jeg kommet til den berømmede journalist, musiker og forfatter Jo Nesbø og hans roman Genfærd. Jeg er halvvejs inde i romanen og må erkende, at jeg nok ikke bliver enig med de lobhudlende anmeldere, der falder i lettere svime over bogen. Jeg synes ganske enkelt, at Jo Næsbo ikke skriver særlig godt. Jeg har svært ved at goutere hovedpersonen Harry Hole og jeg synes plottet i bogen – hvis man ellers kan tale om et plot – er omstændeligt og alt for kulørt indviklet til at fænge min interesse. Bogen er – så langt jeg er kommet med den – et eksempel på den elefantiasis, der har grebet en del af krimierne. Man tror mængden af sider kan kompensere for et godt, stramt styret plot, klart tegnede personer og præcise miljøbeskrivelser. Jeg tror, man ville gøre klogt i at gå tilbage til de gamle mestre – fra Christie til Chandler – og lære et og andet om begrænsningens kunst. Men nu vil jeg så læse den færdig og kaste mig over en anden for at se, om det skulle lykkes at finde noget, der både er kriminalistisk spændende og velskrevet.
Diamanthundene fylder 40
24. april 2014
I dag er det 40 år siden David Bowie udsendte et af mine Bowie-favoritalbum Diamond Dogs. Pladen var egentlig et kuldsejlet projekt, nemlig Bowies’ planer om at gøre George Orwells 1984 til et stykke musikteater, og blev derfor en hybrid mellem Ziggy Stardust-glamouren og resterne af Orwellprojektets sange. Men en vellykket dystopisk-politiks rock’nrollhybrid, hvor Bowie med Ziggy Stardust-bandet i ryggen sagde farvel til glamperioden i sin karriere med inspiration fra ikke mindst Rolling Stones. Pladen blev også en kommerciel succes for Bowie og endte på førstepladsen på hjemlandets albumliste og kickstartede den succesfulde Diamond Dogs Tour i 1974. Allerede for ti år siden blev pladen genstand for en oppulent specialeditionudgave. Mon den bliver genoptrykt i anledning af det nye jublilæum? Det kunne pladen godt fortjene.
PS. Tak til Jens for at gøre opmærksom på dagen.
