The Who fylder også 50
30. juni 2014
Og jubilæet fejres med en koncertturné i Irland og Storbritannien senere på året. Og som Pete Townshend udtrykker det på en hjemmeside: “Vi er i live og turnerer stadigvæk”.
juni 2014 arkiv
Damen med bassen…. En vigtig fodnote i musikhistorien: Carole Kaye
30. juni 2014Noderne har ikke noget køn. Enten kan du spille dem godt eller ikke godt. Noget i den retning siger den meget brugte musiker Carol Kaye (79) i denne lille trailer til en dokumentarfilm, som man kun kan håbe på snart bliver til noget. Carole Kaye er ikke en fru hvem-som-helst, men har leveret basspil til fx Brian Wilson og Beach Boys (fx Pet Sounds!), Phil Spector, Simon & Garfunkel, alskens kendte tv-serier og spillefilm. En af den slags musikere, hvis navn man kun falder over, hvis man er nørdet nok til at nærlæse gamle pladecovernoter og lignende.
Tak til min veninde Gertrud for at finde videoen frem.
Juni 1974: June 1 1974
30. juni 2014
På samme tid som Ripertons plade udkom også kultpladen June 1 1974 med Kevin Ayers, John Cale, Brian Eno og Nico. En liveplade, hvor også Mike Oldfield, Robert Wyatt og Ollie Halsal medvirkede. Som min kritikermester Robert Christgau rammende skrev om denne plade: “Hvis der skal være artrock, så lad det være som denne”. Fire excentrikere mødes og mærkelig musik opstår. Nok sagt.
For 40 år siden: Minnie Ripeton – Perfect Angel
30. juni 2014
Den 28. juni 1974 udsendtes Minnie Ripertons andet album Perfect Angel. Hendes største succes med hitsangen “Loving You”, der toppede den amerikanske singleliste. Et par år efter var hun og hendes flotte stemme en saga blot. Kun 31 år gammel døde hun af brystkræft.
Mere musikrelateret tv: Rockpoeten Jim Morrison
30. juni 2014
Musikken var i den forgangne weekend i førersædet på de DR-programmer, der ikke sendte fodbold, dvd. DR 2 og K. Og i går aftes kunne man også se det halvandentime lange BBC-program om “Rockpoeten Jim Morrison”. Her var det ikke rocksangerene Morrison, der var i centrum, men digterspiren Morrison. Og centralt i programmet var de medvirkendes forsøg på at indplacere Morrison i forhold til den såkaldte Beat Generation i efterkrigstiden. Jeg er ikke sikker på, at jeg blev ret meget klogere på Morrisons status i de amerikanske litterære tradition efter at have lyttet til de meget snakkesalige beatpoeter Michael Horovitz, Michael McClure og Pete Brown med flere. Men jeg fik dog bekræftet billedet af Morrison som en person, der gik med en digter i maven og havde de svært med al virakken omkring rock- og sexikonet Jim Morrison. Dokumentaren kan endnu ses på DRs hjemmeside.
Hair – en musical
29. juni 2014
Jeg blev hængende lidt i tv-musik-sporet og fik set Milos Formans filmatisering af hippieexplotation-musicalen Hair. Det er en skammelig kommerciel udnyttelse af hippiekulturen, men samtidig med et vældig vellykket stykke popmusical, der med held trækker store veksler på den amerikanske tradition for stort opsatte sang-og-dans-film. Begavet underholdning, der så vidt jeg opfangede det også var ret loyal mod hippiernes flyvske drømme om peace, love and understanding. Mange afs sangene er jo blevet standard popsange. Men der var en sang, jeg næsten havde glemt. Nemlig “Easy to be hard”, der er en ung sort moders anklage mod hippiernes intolerance. Sunget af Cheryl Barnes.
Det er på tv – Woodstock-dagbøgerne
29. juni 2014
DR fortsætter med at kræse lidt for musikfolket her i fodboldland. Efter Stones og Hendrix, gælder det i dag – på DR K – Twiggy, Beatles, Johnny Cash, The Doors, John Cage og Dagbog fra Woodstock i tre dele. Jeg har tidligere omtalt Woodstock Diaries, der byder på en række fine optagelser med flere at kunstnerne fra den berømte festival. Skynd dig lidt – det begynder kl. 14:25 og varer til klokken 17:20. Og har du ikke fået nok af den periode, så kan du fortsætte med den fine franske dokumentar 68, der giver et stemningsfuld billede af det sagnomspundne, mytologiserede år 1968. Den har jeg også omtalt tidligere, men kan ikke lige finde omtalen blandt mine efterhånden 9000 indlæg. Sorry.
Bold og musik – fine øjeblikke på en lørdag
29. juni 2014Colombia tog pynten af Uruguay og lod en ny ung fodboldstjerne lyse – James Rodriques. Ham får vi meget mere at høre til i fremtiden. Husk det Ronaldo og Messi! Og Brasilien og Chile leverede den foreløbigt måske mest vellykkede VM-kamp i 2014. Desværre kunne begge hold ikke gå videre, men sådan er reglerne jo.
På den anden kanal regerede Rolling Stones. Og der var fine øjeblikke med det gamle band. Hyde Park-koncerten fra 2013 er ganske enkelt en imponerende præstation af det alderstegne band. Og et af de gyldne øjeblikke i filmen er, da sangerinden Lisa Fischer indtager scenen i nummeret “Gimme Shelter” og næsten overtager førertrøjen fra Mick Jagger. Desværre kan jeg ikke vise det rigtige klip fra filmen, men mindre kan gøre det. Fischer er en imponerende sangerinde, på enhver måde.
Og aftenen sluttede for mit vedkommende i selskab med Jimi Hendrix i den meget fine dokumentar Hear my train a coming, der fik pillet myten Hendrix fra hinanden og lod kunstneren Jimi Hendrix stå tilbage i al sin glans. Blandt andet var det bevægende at se gamle Paul McCartney fortælle om sit tidlige møde med guitaristen Hendrix – og om hans hjælpende hånd, der fik Hendrix med i den legendariske Monterey Pop Festival.
En stor aften for fobolden, musikken og dokumentarfilmen. Sådan.
Bobby Womack – †70 år
28. juni 2014
Soullegenden Bobby Womack meldes død i en alder af kun 70 år. Dødsårsagen foreligger ikke i skrivende stund. Som mange andre sore musikere i hans aldersgruppe begyndte det hele i gospelmusikken – tilbage i halvtredserne, hvor Womack lærte at synge gospel. Et forhold, der siden gav ham øgenavnet The Preacher, fordi man kunne gospelindflydelsen, når han åbnede munden.
I tresserne var han med som guitarist i Sam Cookes band og skrev sange til store navne som Wilson Pickett og The Rolling Stones. Og mange andre fik glæde af hans sange, som han ikke rigtig selv formåede at indspille med det største held. Det fortælles også, at sangen “It’s all over now”, som Rolling Stones hittede med, sikrede Womack en fast royaltyindtjening, som han kunne leve af resten af sit liv.
Led Zeppelin stjal min blues
28. juni 2014
Led Zeppelin er et uforligneligt rockband. Det er for nyligt blevet understreget med Jimmy Pages ny lydforbedrede udgaver af bandets første album. Men – som tidligere omtalt i bloggen her og andre steder – så ville Led Zeppelin ikke være blevet så store, hvis ikke de havde stjålet med arm og ben af bluesmusikkens store katalog. Balladen om Led Zeppelins krænkelser af andres copyright får ny, humoristisk næring i udgivelsen Zeppelin took my blues away, Trading Cards – An illustrated history of copyright indiscretions! — plus 25 track varius artist collection. På hvert kort afbilledes en af de krænkede kunstnere og på bagsiden kan man læse historien om den/de sang/sange, Led Zeppelin har stjålet uden at kreditere kunstneren. En sjov idé, der ikke tilføjer nyt om balladen, men nybegyndere kan vel sagtens begynde her…
Jimi Hendrix på skærmen
27. juni 2014
Har man ikke fået musik nok efter de to nedenfor omtalte film med Rolling Stones, kan man kl. 23:40 fortsætte videre til DR K og se dokumentarfilmen Portræt af Jimi Hendrix (originaltitel: Hear a train a coming), der stammer fra den fine series American Masters (PBS)
Filmen introduceres sådan på DRs hjemmeside: Portræt af den legendariske guitarist Jimi Hendrix med hidtil usete koncertoptagelser og hjemmevideoer optaget af Jimi Hendrix selv og trommeslageren Mitch Mitchell, gamle fotos, tegninger, breve og interview med kvinderne i Hendrix’ liv, familie, venner og bandlemmerne Noel Redding, Mitch Mitchell, Billy Cox og lydteknikeren Eddie Kramer og musikere som Paul McCartney, Steve Winwood, Vernon Reid m.fl.
Er der noget at betænke sig over? Nej, vel!
Opdatering: Foranlediget af Jans velkomne, kritiske kommentar (se kommentarfeltet), så har jeg researchet lidt på denne dokumentar af Bob Smeaton. Filmen er – som så meget andet af det, der er udgivet med og om Hendrix efter hans død – autoriseret af “boet” efter Hendrix og kontrolleret af Hendrix’ berygtede stedsøster Janie, der er kendt for at være temmelig umedgørlig. Fx har Andre Offstage, der laver den biografiske film All is by my side om Hendrix, ikke fået lov til at bruge noget som helst af Hendrix’ musik i filmen…
Det er klart, at hele problematikken om tiden efter Hendrix’ død stort set ikke berøres i Hear my train a coming, hvis man ser bort fra den obligatoriske lobhudling af Hendrix’ påståede genialitet. Men den slags begrænsninger har altid været en betingelse for biografimagere. Og jeg mener ikke, at det ændrer væsentligt ved Smeatons dokumentariske kvaliteter. Boet efter Hendrix og stedsøster Jeanie sidder ikke inde med Sandheden om Hendrix. Hear my train a coming er – som enhver biografi vil være – på godt og ondt en fortolkning af et levet liv, og som sådan har den styrker og svagheder. Syrken ligger i det billede andre – fx Paul McCartney og Steve Winwood – giver af musikeren Hendrix. Svaghederne omfatter så fx det, der ikke bliver fortalt fx om Hendrix’ familieforhold og boets tvivlsomme forvaltning af hans jordiske gods.
Men selv på de præmisser mener jeg stadigvæk, det er en absolut seværdig dokumentar, som enhver med interesse for Hendrix’ musik bør unde sig selv at se. Men selvfølgelig – som altid – med kritiske øjne. Og med den tilføjelse in mente, at man får den bedste forståelse af kunstneren Hendrix ved at lytte til hans musik…
Har man ikke fået musik nok efter de to nedenfor omtalte film med Rolling Stones, kan man kl. 23:40 fortsætte videre til DR K og se dokumentarfilmen Portræt af Jimi Hendrix (originaltitel: Hear a train a coming), der stammer fra den fine series American Masters (PBS)
Filmen introduceres sådan på DRs hjemmeside: Portræt af den legendariske guitarist Jimi Hendrix med hidtil usete koncertoptagelser og hjemmevideoer optaget af Jimi Hendrix selv og trommeslageren Mitch Mitchell, gamle fotos, tegninger, breve og interview med kvinderne i Hendrix’ liv, familie, venner og bandlemmerne Noel Redding, Mitch Mitchell, Billy Cox og lydteknikeren Eddie Kramer og musikere som Paul McCartney, Steve Winwood, Vernon Reid m.fl.
Er der noget at betænke sig over? Nej, vel!
Rolling Stones indtager Roskilde Festival – og DR varmer op
27. juni 2014
Ja, der grangiveligt løbet nået vand i åen, siden dengang Rolling Stones tog sig sådan ud. Det er slet ikke til at forstå, at de blev opfattet (af forældrene….) som usoignerede, langhårede banditter.
Men om ganske få dage træder Jagger, Richard, Watts, Wood m.fl. op på scenen på Roskilde Festival og giver et show, der nok skal give genlyd helt ud i lokalpressen og det dybeste blogland. Og i morgen aften varmer DR 2 op med en teamaften om og med Rolling Stones. I forlængelse af hinanden vises de to dokumentaristiske film “Sweet Summer Sun – Hyde Park Live” fra 2013 og “Crossfire Hurricane” (2012). Så hvis man ikke er til fodbold, ved man hvilken kanal, man kan vælge.
Selv om Rolling Stones tilhører rocken dinosaurer og alle er langt ude over pensionsalderen, så er de i mine ører stadigvæk et af de mest interessante bands i rocken.
Capac anbefaler lidt nyt dansksproget musik – med Morten Fischer Sivertsen
26. juni 2014
Der er grøde i den dansksprogede rock, som man vil vide, hvis man følger med i musikpressen og i denne lille blog. Og et nyt eksempel på det er den unge sangskriver Moren Fischers nye EP, der følger i sporet på (og inkluderer) to singler – “Forhekset i København” og “Amar Søn”. Fischer lægger sig i kølvandet på de store dansksprogede sangskrivere – fx CV Jørgensen og Steffen Brandt – men holder sig i det spor, hvor den mundrette, uprætentiøse sprogbrug er i højsædet i nogle sange, der helt konkret udspringer af den københavnervirkelighed, som sangskriveren er immigreret til. De to foreløbende singler eksemplificerer ganske godt, hvor Fischers styrke ligger. I et lille snapshot af virkeligheden i form af et portræt af en amagerkaner (“Amar Søn”) eller en skæv kærlighedshistorie (“Forhekset i København”), der ikke fornægter, at den står i afgrundsdyb gæld til Bent Fabricius-Bjerres gamle filmsang “Forelsket i København” (fra filmen af samme navn, 1960). Og musikken er melodiøs, uptempo poprock, der heller ikke kan spille sig ud af en forgældethed til de foregående mange årtiers fængende rockmusik, fra 1950’erne og frem sådan cirka.
Nu kan vi så gå og vente på, at Morten tager sig sammen til at lave mesterstykket i form af et helt album. Og i mellemtiden kunne vi så passende opleve ham på de danske musikscener rundt omkring. Fischer er et velkomment, frisk, ungdommeligt tilskud til den vigtige dansksprogede pop- og rockmusik. Velkommen.
Eric Clapton hylder J. J. Cale
26. juni 2014
Guitaristen og sangskriveren J. J. Cale døde for et års tid siden (27. juli). Og næsten på årsdagen (d. 29udgiver Cale-beundreren Eric Clapton en hyldestplade til forbilledet – The Breeze. An Appreciation of JJ Cale. Sammen med blandt andre Mark Knopfler, Tom Petty og Willie Nelson fortolker Slowhand 16 af Cales sange. Det manglede da også bare…
Michael Jackson in memoriam
25. juni 2014I dag er det fem år siden, Michael Jackson døde. Et tab for popindustrien, fordi han var en af de virkeligt nyskabende kunstnere i populærmusikken. Vi markerer dagen med et gensyn med en af mandens vellykkede videoer – Thriller.
