juli 2014 arkiv

Guitaristen m.m. Dick Wagner er død, 71

31. juli 2014

Kender du Lou Reeds to første live-album Rock’n roll Animal og Lou Reed Live fra 1974 og 1975, så kender du også guitaristen Dick Wagner, der sammen med guitaristen Steve Hunter var med til at sætte sit umistelige præg på disse to rockperler.

Dick Wagner, der nu er død i en alder af 71 år, var netop mest kendt for en tilbagetrukket rolle i musikken som sessionmusiker for store navne som netop Lou Reed, men også Alice Cooper og KISS. Wagner var selvlært guitarist og begyndte sin karriere i et band ved navn Bossmen. Det blev afløst af The Frost, der indspillede tre album for Vanguard Records i årene 1969-70.  Næste holdeplads for Wager blev Ursa Major, et newyorkerband, der inkluderede en vis Billy Joel på tangenter.

I 1973 blev Wagner spottet af produceren Bob Ezrin, der engagerede Wagner sammen med Steve Hunter som guitarister på Reed hovedværk Berlin og på Reeds Rock’n roll Animal Tour, der resulterede i de to omtalte livealbum. Wagner havde ansvar for arrangementerne af Reed Velvet Underground-sange og gav dem et storslået, orkestral rockudtryk, der lå et godt stykke fra Velvet Undergrounds mere nedtonede og lidt tilbagelænede sound.

Det var også Ezrin, der førte Wagner ind i samarbejdet med Alice Cooper, og sørgede for, at Wagner blev den markante guitarist på Coopers bedste album fra de første år – School’s Out, Billion Dollar Babies og Muscle of Love. Ja, Wagner udviklede sig til at blive Coopers medsammensvorne sangskriver, leadguitarist og bandleder i en årrække.

Ved siden af arbejdet hos Cooper blev Wagner brugt som en af Ezrins særlige sessionguitarister på plader med KISS, Peter Gabriel, Hall & Oates og mange flere. Wagners egen diskografi på sin hjemmeside afslører et imponerende musikalsk cv.

I en tweet i forbindelse med dødsfaldet udtrykker Steve Hunter meget præcist, hvad Wagner kunne tilføre musikken: “Dick and I were lucky enough to play on some pretty cool records.The stuff we did together back in the Seventies was truly magical.”

Hvis man vil opleve magien, må man opsøge de omtalte plader. Wagner er her ikke mere.

Johnny Cashs bitre tårer

31. juli 2014

Bitter Tears hed Johnny Cashs tyvende album, der udkom i 1964. Albummet var et conceptalbum, helliget Amerikas oprindelige indbyggere, indianerne. Og i otte sange beskrev Cash indianernes skæbne i det moderne Amerika. Udgivelsen blev ikke uventet en lidt kontroversiel udgivelse i USA, og den blev heller ikke den største kommercielle succes for Cash.

Men nu 50 år efter har en række af amerikansk countrys og americanas fremmeste kunstnere taget pladen op igen og indspillet hele albummet under title Look again to the Wind: Johnny Cash’s Bitter Tears Revisited. Jeg tror gamle Johnny ville være beæret over denne gestus.

1. As Long as the Grass Shall Grow
Welch, Gillian; Rawlings, David
2. Apache Tears
Harris, Emmylou; The Milk Carton Kids
3. Custer
Earle, Steve; The Milk Carton Kids
4. The Talking Leaves
Harris, Emmylou; Welch, Gillian; Blake, Nancy; The Milk Carton Kids
5. The Ballad of Ira Hayes
Kristofferson, Kris; Welch, Gillian; Rawlings, David
6. Drums
Harris, Emmylou; Welch, Gillian; Rawlings, David; Blake, Nancy; Blake, Norman
7. Apache Tears (Reprise)
Welch, Gillian; Rawlings, David
8. White Girl
The Milk Carton Kids
9. The Vanishing Race
Welch, Gillian; Rawlings, David; Giddens, Rhiannon
10. As Long as the Grass Shall Grow (Reprise)
Welch, Gillian; Rawlings, David; Blake, Nancy
11. Look Again to the Wind
Miller, Bill

Det er tysk: Rhonda – Raw Love

30. juli 2014

Hvis man ikke vidste det, så kunne man godt tro, at bandet Rhonda stammede fra fx Storbritannien. Forsangerinde Milo Milone lyder som en halvsøster til Amy Winehouse og rytmesektionen har uden tvivl stået i lære hos britiske efterkommerne efter Booker T. & the M.G.’s. Men lyden er britisk med sine diskrete citater fra ska, country og funk. Albummet Raw Love er udkommet på PIAS/Rough Trade…

Jenny på Verdenscafeen

30. juli 2014

I dag udkommer den så, Jenny Lewis’ nye plade Voyager. Og NPR er på pletten og har timingen på plads med en optagelse fra WXPN 88.5 World Cafe

Neil Young og hesten i byen

30. juli 2014

Det er 12 år siden, han sidst var her. Men i aften indtager Neil Young og Crazy Horse Forum i København. Og selv om Young langtfra er forudsigelig, så må man formode at det fremmødte publikum får en chance for at glemme den lumre, danske sommer for en stund. Det kunne godt gå hen og blive en af årets store koncerter….

Joni Mitchell: Little Green

29. juli 2014

I Dave van Ronks stærkt informative og stærkt anbefalelsesværdige selvbiografi dukker mange af tressernes store navne op. Også Joni Mitchell, som Ronk lærer meget af. Og her er hun i en sjælden optagelse fra Cafe Au Go-Go, New York, 1967. Hun giver “Little Green” (fra albummet Blue). Skynd dig at nyde optagelsen, for den har før været fjernet fra Youtube på grund af noget copy right-ballade. Hurry up, hvis du er Joni-fan.

Dagens fødselar: Folkeskolen fylder 200 år

29. juli 2014

Med billeder fra de tre folkeskoleafdelinger, jeg har opholdt mig i årene 1959-1970, vil jeg markere, at folkeskolen officielt blev indført på denne dag for 200 år siden. Som enhver, der følger lidt med i medierne, vil vide, så står folkeskolen stadigvæk til debat. Og sådan skal det nok være, når en skole vil være skole for hele befolkningen. Min egen skoletid har været en tid, hvor revselsesretten blev afskaffet (jeg har nu aldrig oplevet at blive slået i skolen…) og hvor tressernes højkonjunktur sørgede for, at der var bøger og andre materialer til ungerne. Og da konjunkturerne for alvor vendte i starten af halvfjerdserne, så var folkeskolen ovre for mit vedkommende. Uden at glorificere folkeskolen, så er jeg glad for den folkeskole, jeg fik. Den lagde grundlaget for min studentereksamen og universitetseksamen. Og det er jeg glad for i dag. Selvfølgelig har jeg også mærket skoletræthed og har mange gange siddet og kigget ud ad vinduet, når læreren talte oppe ved katederet eller tavlen. Men jeg tror, det hører med til folkeskolen, at man undervejs kører surt i det hele. Jeg tror ikke, vi er skabt til at sidde på skolebænken op til 6-8 timer ad gangen.

Det eneste jeg kunne ønske mig for nutidens skole er, at man fandt tilbage til tanke om en enhedsskole, der kunne satse på at give alle børn den samme fundamentale (ud)dannelse som en god ballast til – nej ikke erhvervslivet – men livet i det hele taget.

Bertol Brecht synger…

29. juli 2014

Udgivet på single i 1960 på forlaget Suhrkamp. To optagelser fra 1929 med forfatteren selv, Bertold Brecht, der synger sin måske mest kendte sang “Mackie Misser” fra hansog Kurt Weills verdensberømte Drei Grosschen Oper. Videoen er af nyere dato…

National Medal of Arts – til Linda Ronstadt

29. juli 2014

I går modtog Linda Ronstadt den prestigefyldte pris National Medal of Arts. Overrakt af præsident Obama i egen høje person. På prisens hjemmeside læser man følgende ord om prismodtageren:

“Linda Ronstadt is recognized for her one-of-a-kind voice and her decades of remarkable music. Drawing from a broad range of influences, Ms. Ronstadt defied expectations to conquer American radio waves and help pave the way for generations of women artists.

Linda Ronstadt began her career in the folk group the Stone Poneys with guitarist Bob Kimmel and guitarist/songwriter Kenny Edwards. In 1968, she began her solo career, going on to receive ten Grammy awards, as well as an ALMA Award and a Latin Grammy for Lifetime Achievement. In 2013 she was inducted into the Rock and Roll Hall of Fame. She has at least 31 gold and platinum records with music that includes influences from pop, country, rock and roll, big band, jazz, opera, Broadway standards, and Mexican and Afro-Cuban influences. In 2013, her autobiography Simple Dreams, A Musical Memoir was published.”

Det er fuldt fortjent, at Ronstadt, der nu har lagt sangkarrieren bag sig på grund af Parkinsons sygdom, får denne udmærkelse. Hun har været en af de allerstørste sangfortolkere, siden hun brød igennem i det mytologiske år 1968.

Fotoet er et PR-foto lånt fra omtalte hjemmeside.

Genudgivelser med – Wings

28. juli 2014

Fra hestens egen mund – Paul McCartneys hjemmeside – forlyder det, at Wings-pladerne “Venus and Mars” og “At the Speed of Sound” genudgives til september i såvel fysiske som digitale formater. Der kommer både standardversioner (den originale cd + en med ekstramateriale) og en luksusudgave bestående af 2 cder og en dvd plus en bog.

“Venus and Mars” har siden den udkom første gang været en af mine favoritplader med Wings. Den gik rent ind dengang. Så derfor er jeg seriøst fristet til at få fat i genudgivelsen. “At the Speed of Sound” synes jeg til gengæld ikke rigtig levede op til mine forventninger. Men måske skal jeg give den en chance til ved lejlighed?

Rolling Stones’ finest hour?

28. juli 2014

Charlie Watts indledende koklokke og centertunge trommer, Keith Richards majestætiske riffs, der følger trop, inden Jagger kommer ind over med sin sang. Meget bedre bliver det ikke for Rolling Stones her, hvor de er kommet ud af tresserne og er på vej ind i endnu et frugtbart årti. Gimme, gimme, gimme…

Bob Dylans krønike, ombæring to

28. juli 2014

I 2004 udkom Dylans første bind erindringer Chronicles Volume One. I 2011 kunne forlaget Simon & Schuster så meddele, at Dylan havde indviliget i at skrive to bind mere. Og nu – mine damer og herrer – meddelser samme forlag så, at Dylan er i gang med at skrive bind to i en turnepause. Og med lidt held skulle Volume II kunne udkomme i år. Det er jo heldigt, for ikke blot var første bind mere end velskrevet, men i Dylans alder er sådan et projekt altid med en indbygget risiko. Når han det? Alderen og tempoet taget i betragtning? I hvert fald vil jeg glæde mig til at læse, hvad han har på hjerte om sit liv.

Last Kind Word Blues

28. juli 2014

Television genopfører deres debut

28. juli 2014

Og det sker i morgen i københavnske Pumpehuset. Marquee Moon som debutalbummet hedder fra 1977 betragtes som et klassisk, indflydelsesrigt album i kraf af Tom Verlaines poetiske tekster og musikken, der hviler på punkens energi, men bløder punken op med inspiration hentet fra bl.a. jazz. Efter sigende blev pladens numre indspillet uden ekstra “takes”. Television havde øvet sig meget i forvejen.

Pladen solgte ikke imponerende, men blev – typisk for den slags plader – inspirationskilde for mange bands i New Wave-bølgen og den senere indierock. Også Lou Reed siges at have lyttet meget til pladen.

Eric Clapton – J. J. Cale: Modsætninger mødes og sød musik opstår

27. juli 2014

“What seemed to evolve out of the ’60s and into the ’70s and then, in another way, the ’80s — heavy metal came out of all of this stuff — was, like, volume and proficiency and virtuosity. There didn’t seem to be any reasonable limit to that; it was just crazy. I wanted to go in the other direction and try to find a way to make it minimal, but still have a great deal of substance. That was the essence of J.J.’s music to me, apart from the fact that he summed up so many of the different essences of American music: rock and jazz and folk, blues. He just seemed to have an understanding of it all.”

NPR interviewer Eric Clapton om forholdet til forbilledet, afdøde J. J. Cale. Og det er mere end “noter om et venskab”, som radiokanalen kalder det. Clapton får fremstillet Cale som et forbillede. Ikke kun som guitarist, men som et menneske, der i modsætning til Clapton selv forstod at undgå alle musikindustriens udenomsværker: berømmelsen, livet i mediernes søgelys osv.