9. juli 2014 arkiv

Dylan III: Plet- og fejlskud

9. juli 2014

Det ligger næsten i sagens natur, at alle Bob Dylans plader ikke kan være indiskutable mesterværker. Når man er så produktiv som Dylan har været, så må nogle udgivelser forekomme kunstnerisk lettere end andre. Ikke alt er Blonde on Blonde eller Blood on the Tracks, ikke alt er Selfportrait eller Nashville Skyline osv. Til de lette album, som jeg i dagens anledning er opsat på at give et seriøst genhør, hører fx Infidels (1983), Knocked out Loaded (1986), Dylan & the Dead (1988) og Down in the Groove (samme år).

Måske var inspirationens kilder løbet lidt tør i firserne, og måske var de retrospektive Oh, Mercy (1989) og Good as I been to you (1992) Dylans forsøg på at vende bøtten og søge tilbage til den livskraftige tradition, som altid har været hans musikalske livsnerve?!

Men som sagt vil disse fejlskud få en ny chance inden længe. Keep on holding on.

Og så ikke mere om his Bobness i denne omgang… Next stop Amfiscenen i Aarhus…

Dylan II – Dylan på dansk (igen, igen…)

9. juli 2014

Steffen Brandt har gjort det. Johannes Andersen har gjort det. Fortolket Bob Dylan på dansk. Og begge to er eksempler på vellykkede fordanskninger af Dylan. Og det er heller ikke første gang det er sket. Per Dich viede Dylan opmærksomhed på sin anden plade Surt og Sødt fra 1966. Og Thøger Olesen fordanskede “Blowin in the Wind” til selveste Gitte Hænning, der fik “Vinden gi’r dig svar”, der også udkom i 1966. Om det er de tidligste eksemper på dansk Dylan, er jeg ikke sikker på. Det kunne være sjovt med en opsamling med danske versioner.

 

Dylan I – Betydningen er i ordene…

9. juli 2014

The Meaning is in the Words… Bemærkningen kommer fra Bob Dylans mund på den famøse Rolling Thunder Revue-turné som svar på en publikummers undren over Dylans ansigtsmaling. Bemærkningen, som Torben Bille, fremhæver i sin artikel “Manden, der ikke ville være Bob Dylan” (Dage i Dylan, 2001) rammer en stor pæl gennem det biografiske begær, der har præget mediernes interesse for Bob Dylan: Hvad mon der gemmer sig bag sangene? Jeg er helt på linje med Bille og Dylan. Det er sangene, der er det interessante. Ikke personen bag kunstnernavnet Bob Dylan. Det er sangene, der er vigtige. Ikke som nøgler til hemmeligheden bag sangene, men som tilfældet er med al god kunst: Nøgler til forståelse af vores eget liv. For når vi læser og fortolker mandens sange, så er det ved at investere al vores erfaring og levede liv i sangene. Eksempelvis den klassiske sang om Mister Jones, “Ballad of thin man“, der i min skoletid blev udlagt som mesterens kommentar til eksamenssituationen ved det grønne klæde. Senere, da jeg selv læste teksten til sangen, gik det op for mig, at Dylans sang taler om en langt større eksamen end skolens. Det er selve livets eksamen, livet som eksamen, der er på spil. Den eksamen, vi alle tager, består og dumper til til sidst. Because something is happening here/ But you don’t know what it is/ Do you, Mister Jones?

Netop fortolkningen er et kendetegn ved Dylan. Hans koncerter er kendt for, at mandens tilgang til de gamle sange er uortodoks. Han ændrer gladeligt i arrangementerne, hvis det passer ham. Fordi hver fremførelse er en ny fortolkning. Som et har udtrykt det, så er en Dylan-koncert lig med et besøg i kunstneres atelier. Det er kunstnere på arbejde, man får lov til at se og opleve. Derfor er det også – som Torben Bille rigtignok påpeger – en skam, at pladeselskaberne ikke har været bedre til at dokumentere den side af Dylans kunst: koncerterne. Selv om nogle koncerter er blevet udgivet, så er det meste overladt til bootleggerne…