28. juli 2014 arkiv

Genudgivelser med – Wings

28. juli 2014

Fra hestens egen mund – Paul McCartneys hjemmeside – forlyder det, at Wings-pladerne “Venus and Mars” og “At the Speed of Sound” genudgives til september i såvel fysiske som digitale formater. Der kommer både standardversioner (den originale cd + en med ekstramateriale) og en luksusudgave bestående af 2 cder og en dvd plus en bog.

“Venus and Mars” har siden den udkom første gang været en af mine favoritplader med Wings. Den gik rent ind dengang. Så derfor er jeg seriøst fristet til at få fat i genudgivelsen. “At the Speed of Sound” synes jeg til gengæld ikke rigtig levede op til mine forventninger. Men måske skal jeg give den en chance til ved lejlighed?

Rolling Stones’ finest hour?

28. juli 2014

Charlie Watts indledende koklokke og centertunge trommer, Keith Richards majestætiske riffs, der følger trop, inden Jagger kommer ind over med sin sang. Meget bedre bliver det ikke for Rolling Stones her, hvor de er kommet ud af tresserne og er på vej ind i endnu et frugtbart årti. Gimme, gimme, gimme…

Bob Dylans krønike, ombæring to

28. juli 2014

I 2004 udkom Dylans første bind erindringer Chronicles Volume One. I 2011 kunne forlaget Simon & Schuster så meddele, at Dylan havde indviliget i at skrive to bind mere. Og nu – mine damer og herrer – meddelser samme forlag så, at Dylan er i gang med at skrive bind to i en turnepause. Og med lidt held skulle Volume II kunne udkomme i år. Det er jo heldigt, for ikke blot var første bind mere end velskrevet, men i Dylans alder er sådan et projekt altid med en indbygget risiko. Når han det? Alderen og tempoet taget i betragtning? I hvert fald vil jeg glæde mig til at læse, hvad han har på hjerte om sit liv.

Last Kind Word Blues

28. juli 2014

Television genopfører deres debut

28. juli 2014

Og det sker i morgen i københavnske Pumpehuset. Marquee Moon som debutalbummet hedder fra 1977 betragtes som et klassisk, indflydelsesrigt album i kraf af Tom Verlaines poetiske tekster og musikken, der hviler på punkens energi, men bløder punken op med inspiration hentet fra bl.a. jazz. Efter sigende blev pladens numre indspillet uden ekstra “takes”. Television havde øvet sig meget i forvejen.

Pladen solgte ikke imponerende, men blev – typisk for den slags plader – inspirationskilde for mange bands i New Wave-bølgen og den senere indierock. Også Lou Reed siges at have lyttet meget til pladen.