3. august 2014 arkiv

Mere tysk: Die Beatsteaks

3. august 2014

BS_Album-Cover1000px_72dpi_rgb1

Berlinbandet Die Beatsteaks har udsendt deres niende album (har du nogensinde hørt om dem?), der sætter spørgsmålstegn ved prædikatet “punkrock”, som bandet er blevet påklistret syd for grænsen. I mine ører lyder det som international, mainstreamorienteret  powerpop. Og det er nok også derfor gruppens nye langspiller kravler op af den tyske hitliste.

Klassisk: Reining Sound – Never coming home

3. august 2014

Reining Sound fra Memphis, Tennessee er kendt som et garagepunkrockband, men på deres seneste video leverer de en klassisk fortællende rock’n roll-sang i den tradtion, der bl.a. indeholder folk som Bob Seeger og Bruce Springsteen. Og det klassiske understøttes af videoens road movie-associationer. 

 

 

 

 

 

Danmark Radio og diskursen om konflikten i Gaza

3. august 2014

I følge Danmarks Radios seneste opgørelse, så har den Israelske stats intervention i Gazaområdet indtil videre kostet omkring 1700 palæstinensere livet, ca. 9000 er blevet såret og et større, ukendt antal (anslået 280.000) er på flugt på Gazastriben. Der er blevet dræbt 65 israelere i samme periode, 63 af dem er soldater. En tredjedel af de dræbte palæstinensere var børn og unge.

Konflikten i Gaza er ikke kun en konflikt mellem den israelske stat og de statsløse palæstinensere på Gazastriben. Konflikten er også en ideologisk kamp. Det kom med al ønskelig tydelighed frem i går aftes i DR2s program Deadline (kl. 22.30), hvor man havde et interview med den norske læge Mads Gilbert, der de seneste tre uger har arbejdet på al-Shifa-hospitalet i Gaza. I et åbent brev til offentligheden har Gilbert kritiseret Israel for at gå målrettet mod kvinder og børn i angrebene og har appelleret direkte til præsident Obama om at komme til al-Shifa og tage tragedien i øjensyn (fordi det – i følge Gilbert – ville ændre verdens gang dernede…).

Det var den danske journalist Martin Krasnik, der var i studiet og interviewede Gilbert. Og det bemærkelsesværdige ved interviewet var, at Krasnik forsøgte at fremstille Gilbert som en læge, der var ude i et politisk ærinde. Underforstået: At Gilbert ikke blev ved sin læst (og lappede de sårede sammen…), men politiserede og tog parti for terrororganisationen Hamas. Men interviewet tog en overraskende vending, fordi Gilbert afviste Krasniks forsøg på at sætte sig på talen om Gaza-konflikten. Det lykkedes – set herfra – for Gilbert at flytte problemet over på DR-journalisten, der blev udstillet som en eksponent for den amerikanskdominerede diskurs og ideologi om Gaza-konflikten. I et relativt kort øjeblik (set i det store mediesammenhæng….) blev det tydeligt, at Danmarks Radio med den i øvrigt seriøse Martin Krasnik i spidsen er mere end villige agenter for den herskende ideologi og amerikanernes definitionsmagt i Gaza-konflikten. Det er en øjenåbner af dimensioner – og man kan kun beklage, at mange flere såkaldte eksperter og journalister ikke går i Gilberts fodspor og udøver magtkritik af de herskende medier.

Gense udsendelsen her.